18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Otte dages strejke på Lindegården er slut

Løfter om flere penge

Otte dages strejke på Lindegården er slut

Personalet på bostedet Lindegården har genoptaget arbejdet i dag. Københavns Kommune har lovet øget sikkerhed på deres arbejdsplads, hvor en kollega blev dræbt i marts måned.

Otte dages strejke på Lindegården er nu slut. Her er de i demonstration foran Københavns Rådhus.
FOTO: Johnny Frederiksen/fagbladetFOA
1 af 1

Med stemmerne 80-17 har personalet på det socialpsýkiatriske bosted Lindegården i Roskilde i dag besluttet at genoptage arbejdet efter otte dages strejke.

Vi agter at holde kommunen fast på løfterne om en sikker arbejdsplads. 
Personalet på Lindegården

Socialpædagoger og sosu-arbejdere er dermed tilbage på den arbejdsplads, hvor deres kollega  - den 57-årige Vivi Nielsen - blev dræbt af en beboer den 25. marts.

Det er Københavns Kommunes løfter om at iværksætte nye tiltag og afsætte flere penge for at øge sikkerheden på kommunens bosteder, særligt på Lindegården, der har gjort udslaget. 

Kommunen har afsat 12,6 millioner kroner på dette års budget. Beløbet vokser til 20,7 millioner kroner fra 2017.

Sammenhold og fællesskab

I en pressemeddelelse skriver personalet, at fællesskabet og sammenholdet har gjort en forskel:

"Vi har fået masser af sympati og tilkendegivelser, som vi er glade for. Vi har fået reaktioner fra kommunen, fra regionerne og fra lokal- og landspolitikere. Og ikke mindst fra beboere, pårørende, andre bosteder, interesserede og tusindvis af andre danskere."

Videre skriver de ansatte, at de ikke opfatter at kampen er slut.

"Vi agter at holde kommunen fast på løfterne om en sikker arbejdsplads, herunder løftet om at der ikke er syge, misbrugerere og livsfarlige personer på vores arbejdsplads."

Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, hvor flere af Center Lindegårdens ansatte er medlemmer, er tilfreds med, at strejken nu er slut. Han mener, at Københavns Kommune har taget ansvar i situationen.

For mange ord uden handling

Til gengæld skyder han med skapt mod både regionerne og regeringen. 

– Regionernes velvilje er blevet ved ord og hensigter, men det har ikke har affødt nogen handling. Regeringen har også glimret ved sit fravær i forhold til at løse problemerne, der rækker langt ud over den københavnske kommunegrænse, siger Dennis Kristensen. 

Han påpeger, at sikkerheden på de socialpsykiatriske bosteder uden for Københavns Kommune er den samme som før, den tragiske hændelse på Lindegården satte sikkerhedsspørgemålet til debat i hovedstaden.

– I Københavns Kommune har de identificeret 35 beboere på deres bosteder, der udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for personalet. Når der er 35 i København, hvor mange er der så i de øvrige 97 kommuner, spørger forbundsformanden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. maj. 2016 - 15:13   19. maj. 2016 - 16:26

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk