Hvad kalder man det, hvis en Sankt Bernhard hund på 70 kilo bliver spærret inde i en lille kabine på fire kvadratmeter?

Spørgsmålet kommer fra Felix Pecharronan fra den spanske chaufførsammenslutning En Ruta Todos a Una og aktiv i Kampagnen for Værdig Transport. Og han svarer også selv:

Det er EU's udstationeringsdirektiv og regler om carbotage-kørsel, der muliggør social dumping.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen

– Dyremishandling! Hvad kalder man det så, når der er tale om et mennesker. For det er lige nøjagtigt de forhold, som flere lastbilschauffører lever under. Social dumping har betydet, at der er indført en ny form for moderne slaveri, hvor chauffører bliver tvunget til at arbejde, bo og sove en lillebitte kabine.

Fagforeningsfolk fra Spanien, Sverige, Finland, Danmark og Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, gav sidste torsdag et lille indblik i de konsekvenser, som arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og deraf følgende social dumping har for almindelige transportarbejdere rundt om i Europa.

EU muliggør social dumping

Konferencen var arrangeret af Folkebevægelsen mod EU og resten af den GUE/NGL-gruppe, som bevægelsen er en del af i EU-parlamentet.

– Det er EU's udstationeringsdirektiv og regler om carbotage-kørsel, der muliggør social dumping. Det er med disse regler i hånden, at firmaer har oprettet store lejre med billige chauffører syd for den danske grænse. Samtidig forhindrer EU’s regler om fri bevægelighed os i at gøre noget reelt for at stoppe social dumping, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari og fortsætter:

– EU's frie bevægelighed betyder, at udenlandske virksomheder får ’frihed’ fra de krav og aftaler, der gælder på det danske arbejdsmarked. Det er den type frihed, EU’s bevægelighed handler om. EU har gjort det ulovligt for fagforeninger at kræve, at de udenlandske arbejdere, der udstationeres i Danmark, ansættes på lige løn og lige vilkår med de danske.

Målet med konferencen var også at sætte fokus på den mobilitetspakke, som EU-kommissionen efter planen skulle have fremsat i denne uge. Men pakken er blevet udsat på grund af den britiske folkeafstemning. Hårdnakkede rygter siger, det er for ikke at skabe endnu flere nej-sigere.

Social dumping i luften

Det kan dog lade sig gøre at tage kampen op mod social dumping. Med på konferencen var Anders Mark Jensen fra Danmark. Han er næstformand i Flyvebranchens Personale Union, FPU, der organiserer piloter og kabinepersonale i hele Skandinavien og Grønland.

Som et resultat af faglig kamp lykkedes det sidste år i Danmark – for første gang nogensinde – at få Ryanair til at lukke ned for en base. Anders Mark Jensen delte rundhåndet ud af sine erfaringer:

– Vi gjorde meget ud af ikke kun at gøre det til en kamp mellem fagforeningen og Ryanair. Vi oprettede initiativet Luftens Helte for at mobilisere befolkningen og overbevise dem om, at det er en dårlig ide, hvis Ryanairs ansættelsesforhold får fodfæste i Danmark, fortæller Anders Mark Jensen.

– Det lykkedes os at overbevise befolkningen om, at vores kamp også handler om passagerernes sikkerhed, og at det er i samfundets interesse, at de ansatte får en ordentlig løn, så de betaler skat i Danmark og er med til at finansiere velfærdssamfundet.

Luftfarten i Europa har været udsat for en massiv EU-liberalisering. EU har blandt andet gjort det muligt at oprette selskaber, der kan flyver overalt i EU, hvis bare man har et såkaldt Air Operating Certificate. Det har især lavprisselskaber udnyttet til at hyre selvstændige piloter til at flyve sine ruter.

– Mange af de her problemer med arbejdskraftens frie bevægelighed og deraf følgende social dumping kommer fra EU, påpeger han.

Hvem er fjenden?

Undersøgelser viser, at op mod 60 procent af piloterne i lavprisselskaberne ikke er ansat hos lavprisselskabet, men derimod er selvstændige eller ansat hos underleverandører. Dermed slipper lavprisselskaberne for at indbetale pension, feriepenge og løn under sygdom.

Hvis vi skal social dumping til livs gælder det om at organisere de ansatte. 
Anders Mark Jensen, FPU

 

– Som selvstændig pilot får du kun penge, når du producerer. Når ikke du er i luften, får du ingen løn. Hvis du er syg eller holder ferie, må du selv betale. Den form for ansættelse risikerer i sidste end at gå ud over sikkerheden. Især nyuddannede piloter slæber rundt på en kæmpe gæld. Det koster mellem en halv og en hel million at blive pilot. Hvis du selv skal betale for sygedage, vælger mange at tage på arbejde. Også selvom de har feber. Det er ikke smart at flyve rundt i 10.000 meters højde med ansvar for flere hundrede passagerer, forklarer Anders Mark Jensen.

Der findes endda lavprisselskaber, som uddeler bøder til piloter, der bliver syge, så selskabet kan hyre en vikar.

Ikke kun piloterne bliver presset.

– Norwegian bruger thailandske stewardesser på deres langdistanceruter mellem København og Bangkok. De får en månedsløn på mellem 3000 og 4000 kroner. Det kan de slet ikke leve af,når de er heroppe. Derfor får de udbetalt lidt ekstra i diæter. Den slags metoder udkonkurrerer jo fuldstændig vores løn. Det kan vi slet ikke konkurrere med.

Men det er ikke de udenlandske arbejdere, der er fjenden. Det er derimod de arbejdsgivere der udnytter dem, understreger Anders Mark Jensen.

– Hvis vi skal social dumping til livs gælder det om at organisere de ansatte. Hvis ikke vi organiserer de nye kollegaer i lavprisselskaberne, kan vi ikke fortælle dem, at de bliver snydt. Vi skal inddrage dem i vores kamp. Det er en fælles kamp. Vi er afhængige af, at de fortæller os om de forhold, de bliver budt. Og så kan vi bruge hinanden som løftestang for ordentlige vilkår.

Et detetektivarbejde...

I pausen fortsætter chaufførerne og de fagligt aktive deres fortællinger. Arbejderen deler to kopper kaffer med Tommy Jonsson fra Svenska Transportarbetareförbundet.

Han fisker sin mobiltelefon op af lommen. Den er fyldt med fotos: Personbiler med østeuropæiske nummerplader... Fem lastbiler med svenske nummerplader på en parkeringsplads... To beboelsescontainere...

– At være fagforeningsmand i dag betyder en masse detektivarbejde og overvågning. Vi har afsløret, hvordan slovakiske og rumænske arbejdere bor og arbejder under horrible arbejdsvilkår. De bor i containerbyer. De bliver aflønnet med 11 kroner per ti kilometer, de har kørt. Det kan de svenske chauffører og deres arbejdsgivere, der vil overholde de kollektive aftaler, ikke konkurrere med. Det er social dumping, fortæller Tommy Jonsson fra Svenska Transportarbetareförbundet.

Det sidste år har han arbejdet med at opsøge den sociale dumping på de svenske landeveje.

– Jeg har besøgt rastepladser og lastbilsparkeringspladser. Her har jeg talt med østeuropæiske kollegaer. De kan fortælle, at de ikke har råd til at gå på toilettet, fordi det koster fem kroner. De har kun råd til at spise pommesfritter, suppe og drikke te. De ser kun deres familie nogle få gange om året. Men de har intet andet valg end at blive chauffører, fordi industri-arbejdspladserne lukker ned i deres hjemlande.

Han har afsløret, hvordan store vognmandsselskaber har op til 128 lastbiler registreret med svenske nummerplader - men ikke én eneste chauffør ansat.

– Alligevel ser vi konstant lastbilerne køre rundt på de svenske veje. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan kun lade sig gøre, fordi de firmaerne åbner fillialer i Rumænien og Litauen, der henter billig arbejdskraft ved at hyre underentreprenører og små selvstændige chauffører.