27 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Coronavirus og det frie marked

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 17. august, 2020, 15:02:07

Coronavirus og det frie marked

Over 150 slagteriarbejdere er de seneste uger smittet med coronavirus på Danish Crowns slagteri i Ringsted.

Den måske vigtigste årsag er, at mange polakker har boet tæt sammen i værelser med køjesenge og efter al sandsynlighed følges ad til og fra arbejde og mellem Polen og Danmark. Igen ser vi, at bolig og arbejdsforhold spiller en central rolle, når dele af arbejderklassen udsættes for coronasmitte.

De mange smittede er blot et enkelt resultat af det parallelle arbejdsmarked, som de færreste interesserer sig for.

I modsætning til lignende historier fra Tyskland får slagteriarbejderne her en overenskomstmæssig løn og er medlem af en fagforening, i dette tilfælde NNF.

Alligevel ser man, at polakkerne bor stuvet sammen i gamle elevværelser og køjesenge i 5-10 år ad gangen. De er ikke flyttet rigtig til Danmark, men sender penge hjem til familien i Polen.

Omkring 60 procent af arbejderne på slagteriet i Ringsted er udlændinge. Nogle er bosat i Danmark med familien, men mange lever her kun på lånt tid. Det er resultatet af den fri bevægelighed. 

Når mennesker ser sig nødsaget til at rejse ud og forlade sin familie i årevis, har det en voldsom effekt på arbejdslivet.

Man kan med rette spørge, hvorfor der ikke er ansat arbejdsløse danskere på slagteriet, i stedet for at polakker skal forlade deres nærmeste og leve som nomader.

Men når Danish Crown rekrutterer ansatte i Polen, er det helt i tråd med det indre markeds ånd og bogstav. En anden metode er som bekendt at flytte slagterierne til Tyskland – også med østeuropæere i slagtehallerne.

Samtidig er slagterierne arbejdspladser, hvor du bliver slidt ned, inden du når pensionsalderen, for en løn som ingen falder i svime over. Det tiltrækker naturligvis ikke danske unge. 

Hvis det frie marked fungerede, som fortalerne hævder, skulle slagterierne derfor sætte lønnen op og forbedre arbejdsmiljøet, så folk ikke blev nedslidte. Men det behøves jo ikke, når man kan hente østeuropæiske slagteriarbejdere herop.

Arbejdere, der kun er på visit for at få hyren i lommen, stiller typisk færre krav og arbejder gerne hårdere og længere. Det gælder polakker i Ringsted, rumænere i Padborg og til en vis grad også jyske håndværkere i København. Det er der ikke noget at sige til.

Polakkerne er desværre ikke en del af det faglige arbejde, de er ikke reelt en del af den danske model, og de er indirekte med til at holde lønnen i ave og tempoet oppe – også selv om de arbejder under overenskomstforhold.

Når polakkerne tager til Danmark og vesten, efterlader de et hul derhjemme, som bliver fyldt op af lavtlønnede hviderussere og ukrainere i Polen. Den sociale dumping bølger videre i frihedens navn.

Det burde være en ret at kunne leve af sit arbejde der, hvor man bor, men sådan spiller klaveret som bekendt ikke. Det kan Danish Crown og andre store koncerner profitere af.

De mange smittede er blot et enkelt resultat af det parallelle arbejdsmarked, som de færreste interesserer sig for, men som har en stor negativ effekt på vores rettigheder.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...