10. marts underskrev EU-kommissionen, EU-parlamentet og formandskabet for EU en erklæring, der søsætter EU's projekt Konferencen om EU's fremtid, der angiveligt skal involvere almindelige borgere.

Ideen blev oprindeligt foreslået af Frankrigs præsident Emmanuel Macron i kølvandet på den britiske folkeafstemning om EU. Siden har Ursula von der Leyen gjort det til sit for at blive godkendt af de EU-begejstrede medlemmer af EU-parlamentet, der efterfølgende i januar 2020 vedtog en erklæring til støtte for projektet. Siden da har EU ligget i intern strid, i første omgang om konferencen kunne omfatte ændringer af EU-traktaterne, og i anden omgang hvem der skal lede konferencen.

Skåret ind til benet skal konferencen om EU's fremtid fremme EU-landenes monopolers interesser og styrke deres profitter, hvilket altid sker på bekostning af arbejderklassen, på hjemmefronten og globalt.

Nu er EU altså nået til enighed, og til maj begynder konferencen 70 år efter underskrivelsen af Schumanerklæringen, der lagde grunden til det EU, vi kender i dag. Det har været 70 år, hvor EU bid for bid har skåret solide lunser af medlemslandenes nationale selvstændighed på vej mod EU's forenede stater med hele pivtøjet, inklusive et militær der er rustet til tænderne. Og det er den kurs, som Konferencen om EU nu skal blåstemple videre frem og give kursen et folkeligt alibi.

"Konferencen om Europas fremtid er en serie debatter, som skal ledes af borgerne, og som vil give folk fra hele Europa mulighed for at udveksle idéer og bidrage til at forme vores fælles fremtid", skriver EU-kommissionen om projektet.

Det lyder besnærende, men er ren humbug. Erklæringen fra de tre formænd indeholder en masse plusord som demokrati, dialog, indflydelse, retfærdighed og bæredygtighed samt løfter fra EU-toppen om at lytte til borgerne.

Men ingen af disse begreber hører til EU's spidskompetencer, og imellem de positive ord skinner da også de egentlige hensigter igennem såsom at styrke EU's "samfundspagt og den europæiske industris konkurrenceevne". Og at EU er "nødt til at være mere assertiv og indtage en førende global rolle med hensyn til at fremme sine værdier og standarder…" Frem for at bruge fremmedordet assertiv kunne EU have benyttet de mere forståelige ord – selvsikker, slagkraftigt.

Skåret ind til benet skal konferencen om EU's fremtid fremme EU-landenes monopolers interesser og styrke deres profitter, hvilket altid sker på bekostning af arbejderklassen, på hjemmefronten og globalt.