EU-tilhængerne i den konservative britiske regering er blevet enige om et udspil til en endelig skilsmisseaftale med EU. Det er et såkaldt blødt brexit, der har til formål at holde Storbritannien så tæt på EU som muligt. Med andre ord: et falsk brexit.

Monopolernes yndlingsdagblad Financial Times kunne da også henover forsiden forkynde, at den britiske premierminister Theresa May har fået "godkendt sin erhvervsvenlige plan for at bevare Storbritannien tæt bundet til EU's indre marked og toldunionen".

Et ægte brexit betyder et klart brud med EU's traktater, herunder det indre marked og dets nedskærings- og privatiseringspolitik.

Det betyder også fælles regler for industri- og landbrugsvarer. Regler som bliver fastsat af EU, men Storbritannien kan sige nej til nye regler i fremtiden og kan blive mødt med gengældelse fra EU-kommissionen.

Ifølge Mays plan skal EU-domstolen ikke længere stå over de britiske domstole. I stedet skal der nedsættes en fælles komité og en bindende, uafhængig voldgift, som skal løse uenigheder mellem britiske domstole og EU-domstolen.

Planen har sprængt den britiske regering. Flere ministre, som er tilhængere af et såkaldt hårdt brexit, har forladt regeringen. De tegner den del af den britiske monopolkapital, der ønske en ultra-nyliberalistisk kurs, hvor intet kan begrænse dens virke, og hvis hovedinteresser ligger uden for EU.

Hvor langt oprøret mod Theresa May vil udvikle sig er uvist.

Men ingen af disse brexitmodeller vil tjene den britiske arbejderklasses interesser. For de tager begge udgangspunkt i at forsvare monopolkapitalens interesser.

I stedet må der skabes et ægte brexit, som sikrer et reelt brud med den nyliberale politik, som både den konservative May-regering og EU fører med konstante nedskæringer og forringelser af arbejds- og livsbetingelser for den brede befolkning.

Et ægte brexit betyder et klart brud med EU's traktater, herunder det indre marked og dets nedskærings- og privatiseringspolitik, så fremtidige regeringer kan investere i kollektiv, offentlig transport, investere i kollektiv velfærd og regulere monopolkapitalen.