Det går økonomisk rigtig godt for kommunerne - 2014 bød på rekordoverskud i kommunekasserne - også langt større end budgetteret, viser en opgørelse foretaget af nyhedsbrevet dknyt.

Bag den tilsyneladende positive melding om rekordoverskud i kommunerne gemmer der sig en EU-dikteret nedskæringspolitik. 

Det er interessant læsning. Især når man tager i betragtning, at kommunerne i disse år er ude i et omfattende nedskæringsræs, presset af det kommunale skattestop og den EU-dikterede budgetlov, der lægger loft over kommunernes udgifter til velfærd.

Kommunernes rekordoverskud i 2014 er skabt af nedskæringer og besparelser, ikke af voldsomt forøgede indtægter. For eksempel havde Assens kommune budgetteret med et overskud på 98,4 millioner kroner i 2014, samtidig med at kommunen skar udgifterne til ældreplejen ned med fire procent. Kommunens indtægter blev lavere end anslået i budgettet. Alligevel kan en stolt venstreborgmester i kommunen vifte med et rekordoverskud på 142,5 millioner kroner - 44 millioner større end forventet.

Men er der tale om rekord i overskud, eller rekord i nedskæringer? Døm selv!

Retfærdigvis skal det også med, at kommunernes overskud ikke kun skyldes ren spareiver. Kommunalpolitikerne frygter med god grund, at deres kommune bliver straffet økonomisk, hvis de ikke overholder det udgiftsloft, de er blevet pålagt med med den danske regerings underskrift på EU's finanspagt.

Kommunerne vil blive straffet både kollektivt og individuelt ved en overskridelse. Derfor både budgetterer de med og bruger langt færre penge end de egentlig må, for at være på den sikre side. Det drejer sig om flere milliarder kroner. Finanspagtens snævre rammer koster dermed kommunerne dyrt i både velfærd og job.

LO og FTF foreslår derfor Folketinget at suspendere budgetloven, til vi er ude af krisen. Men de to hovedorganisationer glemmer at fortælle, at et brud med finanspagtens budgetlovs-diktat kan koste Danmark en tur for EU-domstolen og en milliardbod til skatteyderne. I stedet burde kravet om en dansk udmeldelse af finanspagten sættes på dagsordenen ved det kommende folketingsvalg.