EU-kommissionen gav i går tre af Unionens største økonomier i eurozonen et rap over fingrene med krav om, at landene skærer ned på deres offentlige forbrug.

Det skete i forbindelse med, at EU-kommissionen fremlagde sin prognose for den økonomiske udvikling i EU som helhed såvel som for hvert medlemsland.

EU står i en kattepine, for det gavner ikke just folkelig støtte til EU at stille krav om store nedskæringer tæt på EU-valget.

De tre lande er Italien, EU's tredjestørste økonomi, Frankrig, den andenstørste økonomi, samt Spanien, der er EU's fjerdestørste økonomi.

Alle tre landes offentlige udgifter ligger langt over euroens grundlovs – finans- og stabilitetspagtens – krav om, at gælden ikke må overstige 60 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Gælden ligger tæt på eller over 100 procent af BNP i alle tre lande. Størst er Italiens gæld, der i 2018 udgjorde 132 procent af landets BNP.

EU-kommissionen står imidlertid lidt i en kattepine, for det gavner ikke just befolkningernes opbakning til EU at stille krav om store nedskæringer to uger før valget til EU-parlamentet.

I Frankrig har den upopulære præsident Macron hænderne fulde med at stoppe De Gule Vestes protester mod regeringens nedskæringer og skattelettelser til de rige samt krav om sociale forbedringer. Italiens højredrejede, EU-kritiske regering var i efteråret oppe at toppes med EU-kommissionen i efteråret over regeringens finanslov for 2019, som EU fandt alt for generøs.

Især i Italien, der var blandt de stiftende lande, svinder opbakningen til EU. Kun 36 procent har tillid til EU, 55 procent har mistillid til EU, mens ni procent ikke har taget stilling. Det viser den seneste måling, som EU offentliggjorde i går. De tilsvarende tal for Spanien og Frankrig ligger meget tæt på.

Så EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, afviste på pressekonferencen i går at afsløre, om de tre landes brud på euroens grundlov vil udløse sanktioner mod landene. Men i juni vender EU-kommissionen stærkt tilbage med såkaldte anbefalinger til landenes økonomiske politik og eventuelle sanktioner mod de formastelige.

Spørgsmålet er dog, om EU-kommissionen tør udskrive bøder til Italien, Spanien og Frankrig. Et er at true med bøder til mindre økonomier som Grækenland – noget andet er de tre lande, der økonomisk set er i en helt anden liga.

Alle tre lande har i årevis brudt euroens økonomiske grundlov, og hidtil har EU undladt at udstede bøder eller andre sanktioner.

Ovenstående er endnu et skoleeksempel på, at eurolandenes økonomiske politik fastlægges i Bruxelles. Heller ikke Danmark går fri af EU-kommissionens lange arm. Danmark er imidlertid ikke i søgelyset, for de skiftende danske regeringer har opfyldt EU's krav, selv om Danmark ikke er med i euroen.