I går holdt EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker sin årlige tale "til nationen" – en tradition, der skal give indtryk af EU som en stat. Her gør EU-kommissionen status på, hvor langt den er nået i forhold til målsætningen om en stadig snævrere union – EU-staten – og hvor den vil sætte ind i den kommende periode.

I år havde Juncker fokus på at styrke EU's rolle som global stormagt økonomisk og politisk på bekostning af EU-landenes selvstændige udenrigspolitik. EU skal tale med én stemme på den globale scene!

EU mangler at kunne træffe beslutninger om sin internationale ageren, uden at enkelte medlemslande stikker en kæp i hjulet. 

Økonomisk vil EU styrke euroens rolle som global valuta. Den er stadig en pygmæ i forhold til dollaren og kan derfor ikke styrke EU's globale økonomiske potentiale som stormagt. Det kræver, at EU-landenes økonomi i endnu højere grad styres fra Bruxelles, og at euroen i stigende omfang bliver en international handelsvaluta på bekostning af USA's dollar.

80 procent af EU's import af energi til en samlet værdi af 300 milliarder euro betales i dollar, men kun to procent af energien kommer fra USA. Europæiske selskaber køber fly produceret i Europa, men betaler i dollar. EU lægger med andre ord op til at træde mere ud af USA's skygge.

Politisk kræver Juncker, at der indføres flere flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område. EU's militære ben, der skal forsvare EU's interesser i verden, er godt på vej, men Unionen mangler at kunne træffe beslutninger om sin internationale ageren, uden at enkelte medlemslande kan stikke en kæp i hjulet. Og det er muligt uden at pille ved Lissabon-traktaten. 

– Det er på tide at udnytte denne "skjulte skat" i Lissabon-traktaten, erklærede Juncker og understregede, at det bliver centralt, når EU mødes til et særligt topmøde den 9. maj 2019.

Det er magtpåliggende for EU-kommissionen at nå så langt som muligt i opbygningen af EU's overstatslige rolle inden EU-valget i maj. Hidtil har flertallet i EU-parlamentet været aktiv medspiller for EU-supermagten. Men det kan jo hænde, at valget ender med flere EU-modstandere og -kritikere, som kan kaste grus i masterplanen.