Medlemmer af Folketinget kan fremover vælge at takke nej til den særlige politikerpension, der hver måned koster statskassen millioner af kroner. Kun Enhedslisten har aktivt fravalgt pensionen fremover.

Mens løkken strammes om almindelige pensionister, arbejdsløse og arbejdere er det nye mantra i Folketinget altså frivillighed.

De politikere, der har været med til at hæve pensionsalderen for resten af befolkningen, kan dermed selv gå på pension fem år før alle andre og score et anseeligt beløb. En særlig gunstig "politiker-førtidspension" gør det nemlig muligt at bestride "ikke-politiske hverv" og tjene penge ved siden af.  Men det er altså frivilligt.

Den samme form for frivillighed skal fremover gøre sig gældende for den offentlige partistøtte.

Regeringen har sammen med et flertal af partier vedtaget at tildele hinanden 52 millioner kroner ekstra om året. Det skete diskret, mens Løkkes VLAK-regering blev dannet i efteråret. Også her er det ganske frivilligt. Partierne kan bare undlade at bede om støtten, lyder det.

Derudover kommer naturligvis den delvist hemmeligtholdte, private partistøtte, der binder erhvervsliv og folkevalgte sammen i en historisk symbiose.

Mens løkken strammes om almindelige pensionister, arbejdsløse og arbejdere er det nye mantra i Folketinget altså frivillighed.

Her har man en ubegrænset tillid til, at folkets tjenere selv kan vurdere, hvad de fortjener i støtte og pension. Det er op til den enkeltes samvittighed, hvor meget man tager for sig af gaveboden.

Det står i skærende kontrats til den stadig voksende udsultning, kontrol og mistro over for rigets knapt så privilegerede grupper, der drives mod voksende fattigdom gennem kontanthjælpsloft og lavtløns-reformer. Danskerne skal arbejde længere og længere, og dem, der ikke kan arbejde, skal sultes, indtil de finder kræfterne til det.

Hykleriet er åbenlyst. Men de komiske beslutninger i Borgens egen verden udstiller også systemets dilemma: Når politikerne fjerner sig mere og mere fra befolkningen og mister tillid og opbakning, er de nødt til at sikre sig selv og deres parti med stadig mere favorable ordninger. Det må bare ikke se sådan ud!