Hvis man ser man på arbejdernes lønninger de sidste 20-25 år i de danske industrivirksomheder, har konkurerenceevnen aldrig været bedre end i dag. Tilsvarende udgør arbejdernes løn også den hidtil laveste andel af de værdier, de skaber! Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Selv med liberal Venstre-logik er der råd til, at de lavest lønnede får flere penge på lønkontoen, så det "kan betale sig at arbejde".

Det sætter de borgerlige partiers mantra om, at "det skal kunne betale sig at arbejde", i relief: Selv med liberal Venstre-logik er der råd til, at de lavest lønnede får mere i lønningsposen, så det "kan betale sig at arbejde". Det er værd at huske ved de kommende overenskomstforhandlinger!

I stedet forsøger Venstre og Co. at lægge nogle af landets økonomisk og socialt hårdest ramte for had. Hensigten er, at en kommende Venstre-ledet regering uden større protester kan få held til at tage fra de allerfattigste, for at give skattelettelses-almisser til dem, der er næsten lige så fattige: mennesker i lavtlønsjob.

Manøvren kender vi fra de såkaldte hartz-reformer i Venstres foregangsland, Tyskland. Her har skærpede rådighedskrav og "nyttejob" til kontanthjælpsmodtagere til en-to euro i timen samt udbredt brug af deltidsjob skabt en voksende hær af "arbejdende fattige". Og det på trods af de tilhørende skattelettelser for de lavest lønnede.

Venstre og Co. forsøger at lave samme nummer herhjemme. Det kom Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll til at afsløre onsdag aften i DR2's "Debatten". Her forklarede han, at skattelettelserne i virkeligheden ikke skal gå til lønmodtagerne. De skal i stedet bruges af virksomhedsejerne som argument for, at ansatte ikke skal stige i løn i årene fremover.

Når priserne så har udhulet reallønnen tilstrækkeligt for de lavestlønnede, kan LA, Venstre og de andre så igen gå ud med kravet om at skære i overførselsindkomsterne, fordi forskellen mellem løn og kontanthjælp stadig er "for lille".

Denne nedadgående spiral skal stoppes - kræv højere mindsteløn i stedet!