På torsdag beslutter et næsten enigt Folketing at sende både soldater, helikoptere og et Herkules-transportfly til Mali som bidrag til både FN-operationen MINUSMA og en fransk ledet militær aktion.

Beslutningen om at sende militær til området pakkes ind i en blanding af humanitær indsats og antiterrorisme og fraser om at stoppe flygtningestrømmen fra regionen. Der er argumenter for enhver smag for at begrunde en dansk militær indsats i Mali og Sahel-regionen, som Mali er en del af.

Enhedslisten støtter FN-operationen, men stemmer imod bidraget til at støtte den fransk ledte styrke. Virkeligheden er, som forsvarsministeren udtrykker det, at de to styrker komplementerer hinanden.

Mali er et af Afrikas største lande, præget af ekstrem fattigdom, politisk ustabilitet og terror. Men her er også store naturrigdomme, ikke mindst guld, og de store imperialistiske magter Frankrig og Tyskland har bidraget til at plyndre og undertrykke befolkningen i regionen.

Og så er der en direkte sammenhæng med krisen i Mali og USA's krig mod Libyen, hvor også danske jagerfly deltog – efter beslutning af et enigt Folketing. Da man væltede og dræbte præsident Gadaffi, brød helvede løs.

De 923 bomber, de danske jagerfly kastede over Libyen, bragte ikke hverken demokrati eller menneskerettigheder til Libyen, som man påstod. Derimod brød landets sundhedsvæsen, uddannelsessystem og selve statsmagten sammen.

Sporene fra Libyen, Irak, Afghanistan og Syrien skræmmer.

Libyen blev overtaget af terrorister, og befolkningen har levet i et regulært helvede lige siden. Da Gadaffi blev myrdet, flygtede hans afrikanske lejesoldater og medbragte deres våben. Det har bidraget til at destabilisere situationen i en række lande, herunder også Mali.

Hverken Frankrigs, Tysklands eller for den sags skyld Danmarks militære tilstedeværelse i landet har stabiliseret noget som helst. En stor europæisk militær tilstedeværelse forrykker blot magtbalancen mellem de stridende parter.

Men den ekstreme fattigdom og manglen på menneskerettigheder er fortsat en daglig realitet for befolkningen, som i stigende omfang demonstrerer mod både præsidenten og de udenlandske soldaters årelange tilstedeværelse i landet.

Flere danske partier begrunder deres støtte til at sende soldater til området med, at man vil stoppe flygtningestrømmen. De glemmer, at vestmagternes krige og udplyndring i Mellemøsten og Afrika er den væsentligste årsag til, at der i dag er flere flygtninge end på noget tidligere tidspunkt efter Anden Verdenskrig.

Det er ikke tilfældigt, at det stadigt mere krigeriske Folketing prioriterer et militært samarbejde i Sahel-regionen. EU opfatter det som sin baggård. Og opbygningen af en fransk ledet militærstyrke i Mali ligger helt i forlængelse af udbygningen af EU's militære kapacitet, hvor Folketingets flertal behændigt omgår det danske militære forbehold.

Sporene fra Libyen, Irak, Afghanistan og Syrien skræmmer. Behold de danske soldater i Danmark!