Befolkningen i Mali er dybt frustrerede over de udenlandske tropper, som befinder sig i landet.

Der bliver løbende arrangeret demonstrationer mod den udenlandske militære tilstedeværelse i landet. Og for bare en uge siden angreb demonstranter en lejr drevet af FN’s mission i Mali (MINUSMA).

Den såkaldte stabiliserings-indsats i Mali svarer til at sætte et lille plaster på et sår, der kræver langt mere grundlæggende behandling.
Kristian Weise, Oxfam/IBIS

Det fremgår af et svar fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

"Senest udviklede en demonstration den 12. oktober 2019 mod en MINUSMA-lejr i Sevaré i det centrale Mali sig og endte med, at demonstranter trængte ind på basen, og blandt andet plyndrede et lager og brændte to af MINUSMA's biler af", skriver udenrigsministeren blandt andet i et svar til Enhedslistens Eva Flyvholm i forbindelse med, at et stort flertal i Folketinget på torsdag ventes at vedtage to beslutningsforslag om at sende danske soldater til Mali.

>> LÆS OGSÅ: Det handler Mali-krigen om

Alene i perioden januar til september 2018 har FN's MINUSMA-mission registreret 155 angreb mod FN-soldater og franske soldater, og mere end 30 soldater og civile fra FN's MINUSMA-mission er blevet dræbt af væbnede grupper i samme periode.

"Samlet set er der i befolkningen i Mali en frustration over manglende fremdrift i fredsbestræbelserne som forbedring af levevilkår. Denne frustration er i et vist omfang også kommet til udtryk gennem protester mod den internationale tilstedeværelse i Mali, herunder MINUSMA. I den forbindelse har der i Bamako (hovedstaden i Mali, red.) været demonstrationer, som typisk har haft et mere generelt udtryk om utilfredshed, og som overvejende har været fredelige. Desuden har der været protester i de nordlige regioner, som har været rettet mod MINUSMA".

Regeringen vil – fra november 2019 til ultimo 2020 – sende et transportfly og 75 soldater til FN's mission MINUSMA i landet. Blandt det danske bidrag er tolke og it-specialister, der skal indhente informationer og indgå i en tysk efterretningsenhed.

>> LÆS OGSÅ: Voldsom uenighed i Enhedslisten om soldater til Mali

Herudover vil regeringen sende to kamphelikoptere og 70 soldater samt to stabsofficerer til den franske såkaldte antiterrorindsats i Mali – også kaldet Operation Barkhane.

De danske styrker i Mali skal støtte det lokale regimes såkaldte kamp mod terrorisme.

Transportflyet er ikke bare et transportfly. Flyet kan også tage billeder fra luften af eksempelvis oprørsstillinger. Data og fotos fra det danske fly kan deles med Malis militær, så de mere effektivt kan bekæmpe oprørere.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten stemmer ja til at sende danske soldater til Mali

Militær dræber og torturerer

Men hvad er det for et regime, som de danske styrker skal være med til at beskytte og samarbejde med?

I den seneste rapport fra FN's Menneskeretsråd om situationen i Mali fra januar 2019 advarer FN om, hvordan Malis sikkerhedsstyrker begår omfattende brud på menneskerettighederne – blandt andet drab, tortur, forsvindinger og tilfældige og ubegrundede arrestationer af civile, der bliver beskyldt for at tilhøre væbnede muslimske grupper i landet.

FN opremser i rapporten en række forbrydelser begået af Malis militær under sine såkaldte antiterroroperationer i landet – herunder henrettelser af civile.

Den 19. maj 2018 dræbte soldater fra Malis militær 12 civile i byen Boulikessi i Mopti-regionen som hævn for drabet på en soldat.

Herudover har Malis forsvarsminister indrømmet, at soldater fra Malis militær har været "involveret" i drabet på 25 civile den 13. juni 2018 i landsbyen Nantaka i Mopti-regionen. De dræbte blev efterfølgende smidt i en massegrav.

Ifølge FN-rapporten har det malisiske militær begået udenomretlige drab på mistænkte. Den 13. august 2018 dræbte soldater fra Malis militær seks civile i landsbyen Doma i Mopti-regionen.

Nye fangesager på vej?

I både Irak og Afghanistan er dansk militær kommet i problemer med menneskerettighederne, fordi man har udleveret fanger til regimer, hvor politi og militær mishandler fanger. Nu risikerer dansk militær at stå i en lignende situation i Mali. 

Forsvarsminister Trine Bramsen kan ikke udelukke, at "… danske soldater i Operation Barkhane vil kunne komme i situationer, hvor danske soldater foretager frihedsberøvelse", skriver ministeren blandt andet i et svar.

Enhedslisten har bedt ministeren udlevere de retningslinjer, de danske soldater skal efterleve, når de skal håndtere fanger, eller hvis de oplever mishandling af fanger. Ministeren har endnu ikke kunnet udlevere sådanne retningslinjer, for regeringen skal have lavet en aftale med Malis regering om udlevering af fanger, oplyser forsvarsministeren i sit foreløbige svar.

Risikerer at skabe radikalisering og terror

I 2017 offentliggjorde FN's Udviklingsprogram (UNDP) en grundig kortlægning af, hvorfor en del af Afrikas unge vælger at tilslutte sig en terrororganisation.

FN-rapporten med overskriften Journey to Extremism in Africa: Drivers, Incentives and the Tipping Point for Recruitment konkluderer blandt andet, at soldaters og sikkerhedsstyrkers voldsomme fremfærd i fattige udkantsområder er den vigtigste årsag til, at afrikanske terrorgrupper kan rekruttere nye krigere.

71 procent af de unge fortæller, at myndighedernes "drab på en pårørende eller ven" eller "arrestation af en pårørende eller ven" har været udslagsgivende.

"Det er en opsigtsvækkende dokumentation af, hvor direkte skadelige de militære svar kan være", hedder det blandt andet i rapporten.

Det faktum, at statslige sikkerhedsstyrker udgør en så massiv faktor med hensyn til rekrutteringen, øger behovet for at styrke menneskerettighederne i disse lande, konstaterer rapporten også.

Undersøgelsen bygger på to-timers-interview med 495 unge mænd mellem 17 og 26 år, der har været aktive i terrorgrupper som Boko Haram, Islamisk Stat og Al Shabaab. De unge er blevet spurgt ind til deres baggrund og motiver for at kæmpe for terrorgrupperne.

– Rapporten viser, at der er behov for at skrue ned for den militære indsats og op for udviklingsinvesteringerne, særligt i fattige udkantsområder, hvis vi skal voldelig ekstremisme til livs, konkluderede UNDP’s regionaldirektør for Afrika, Abdoulaye Mar Dieye, da rapporten blev offentliggjort.

De unge kommer især fra fattige, underudviklede udkantsområder, som i generationer er blevet marginaliseret af den lokale regering. Mindre end hver tredje havde et job, da de meldte sig ind i en terrorbevægelse. På spørgsmålet, hvad der var deres mest påtrængende behov, før de blev terrorister, svarer de: job og sikkerhed.

UNDP opfordrer verdens stater til at bekæmpe årsagerne til voldelig ekstremisme fremfor at fortsætte årtiers militære tilgang:

– Man får mere ud af at investere i forebyggelse. Politisk og økonomisk marginalisering udgør en betydelig risiko for udvikling og sikkerhed. Derfor er det helt centralt, at man forebygger marginalisering, forklarede UNDP’s regionale programkoordinator for Afrika Mohamed Yahya dengang til Arbejderen.

Ulandsorganisation advarer 

Også ulandsorganisationen Oxfam Ibis advarer mod at sende mere militær til Mali. Den danske del af organisationen har i øjeblikket en medarbejder udsendt i Mali. Herudover har ulandsorganisationens internationale afdeling fire ansatte i Mali.

Danske Oxfam Ibis støtter Oxfam Internationals humanitære, udviklings,- uddannelsesmæssige og fredsopbyggende aktiviteter i Mali, herunder de konfliktramte områder i Gao.

– Den såkaldte stabiliseringsindsats i Mali svarer til at sætte et lille plaster på et sår, der kræver langt mere grundlæggende behandling. At sende mere militær til Mali viser bare, at det nye Folketing og den nye regering fortsætter tidligere tiders tilgang til konflikten. Men der er desværre intet, der tyder på, at det vil virke, siger generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise til Arbejderen.

Det er både dyrt og ineffektivt når Danmark og andre vestlige lande forsøger at løse konflikter med militær indgriben. Desuden vil en indgriben fra militæret ikke kunne komme de grundlæggende årsager til konflikten til livs, da der kræves helt særlige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre volden. Hvis indsatsen ikke er meningsfuld, i forhold til at løse årsagerne til konflikterne, vil vi kunne forvente et langtrukkent militært engagement uden langsigtede resultater, advarer generalsekretæren:

– Siden 2018 er den militære støtte fra lande som Danmark til den franske Operation Barkhane og FN-missionen MINUSMA steget kraftigt. Samtidig er volden og ustabiliteten dog også eskaleret, og alt tyder desværre på, at den negative spiral kun bliver værre. Frankrig har mere end 4000 soldater udstationeret. Det koster over 7,5 milliarder kroner om året.

Han henviser til tal fra Verdensbanken og FN, der viser, at langsigtede investeringer i fredsopbygning og konfliktforebyggelse virker, når man gør noget ved årsagerne til konflikten. For hver syv kroner, der bliver investeret i fredsopbygning, kan der spares over 100 kroner i omkostninger forårsaget af konflikt og den efterfølgende genopbygning.

– En af hovedårsagerne til konflikten i Mali er den øgede ulighed i landet. Derfor bør den største indsats være rettet mod den, mener Kristian Weise.

– Hvis Danmark, FN og de øvrige internationale aktører i konflikten prioriterede langsigtet fredsopbygning, ville chancerne for varig fred være større. Man skal ikke tro, at soldater og endnu mere militært isenkram kan løse de dybereliggende sociale og økonomiske årsager til konflikten. Jeg kan godt forstå, at regeringen gerne vil "vise handling". Men hvis vi skal konflikten til livs, så er det nogle helt andre håndtag, der skal drejes på, siger han.

Ifølge Kristian Weise er Malis befolkning især frustrerede over, at regeringen ikke investerer nok i den offentlige sektor, over omfattende korruption og et ikke-fungerende skattesystem, og hertil kommer et usikkert arbejdsmarked uden helt grundlæggende rettigheder. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at Malis regering er villig til at gøre noget ved problemerne, påpeger han.

– Malis befolkning skal se, at de har en fremtid. Det er dét, der skal til for at vende udviklingen. Malis befolkning skal sikres, at de har mulighederne for at forme deres egen fremtid, hvor deres fundamentale rettigheder respekteres og beskyttes.

– Militære operationer som den franske Operation Barkhane er rettet mod at bekæmpe ikke-statslige væbnede grupper. Den er ikke rettet mod at løse de bagvedliggende årsager til konflikten, der blandt andet er en konsekvens af klimakrisen og kampen om retten til jord, siger han.

>> LÆS OGSÅ: USA's soldater mod Kinas handelsmænd

– Forskning i Sahel-krisen viser, at det ofte er overgreb fra politi og militær, der får folk til at tilslutte sig de væbnede grupper. Så i stedet for at fortsætte med den hidtidige fejlslagne tilgang bør man arbejde på at opbygge tillid og samhørighed mellem de forskellige samfundsgrupper og mellem civilsamfundet og myndighederne. Når vi ved, at militære indsatser i de fleste tilfælde alene skaber yderligere konflikt, der så igen kræver mere militær, burde vi bruge pengene på at skabe fred i stedet. I Danmark burde vi have lært den lektie i Irak og Afghanistan. Og det er på tide at prøve en anden tilgang, lyder det fra generalsekretæren i Oxfam Ibis.

Usikker fremtid

De danske soldater går en usikker fremtid i møde i Mali. Forsvarets Efterretningstjeneste følger udviklingen i landet tæt og vurderer, at sikkerhedssituationen på "kort til mellemlangt sigt bliver yderligere forringet".

I forlængelse af regeringens forslag om at sende dansk militær til Mali har Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejdet en sikkerhedsvurdering af Mali. Heri konstaterer den militære efterretningstjeneste blandt andet, at den forværrede sikkerhedssituation: 

"… forventeligt medfører flere angreb mod FN-missionen i Mali (MINUSMA) og de maliske sikkerhedsstyrker samt uro, der vil komme stadigt tættere på hovedstaden Bamako. Det er meget sandsynligt, at sikkerhedssituationen i det nordlige og østlige Burkina Faso i 2020 bliver yderligere forringet. Det vil forventeligt medføre flere angreb mod Burkina Fasos sikkerhedsstyrker samt uro, der vil komme stadigt tættere på hovedstaden Ouagadougou. På kort til mellemlang sigt er det meget sandsynligt, at militante islamister vil planlægge angreb mod vestlige mål og planlægge bortførelser af vesterlændinge i regionen, primært Mali, Burkina Faso og Niger", skriver Forsvarets Efterretningstjeneste blandt andet i sin vurdering af sikkerhedssituationen i Mali.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her