Arbejderen afdækker i dagens avis, hvordan EU's indre marked med fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser lægger pres på det kollektive, universelle danske velfærdssystem.

Mens storkapitalen har scoret kassen på EU's indre marked, har arbejderklassen betalt en høj pris. 

Beskrivelsen står umiddelbart i skærende kontrast til en artikel på Europabevægelsens hjemmeside, om hvordan det indre marked bidrager til velfærden ved at skabe øget vækst. Her sættes lighedstegn mellem velstand og velfærd.

Sagens kerne er, at den vækst og velstand, som det indre marked skaber, ikke kommer den brede befolkning til gode.

Det er storkapitalen, der scorer den store gevinst på EU's fælles indre marked.

Det er de store virksomheder, der nyder godt af frit at kunne flytte arbejdspladser og kapital rundt med et eneste formål for øje – hvor kan de største profitter hentes hjem!

Det indre marked giver enestående muligheder for shoppe rundt mellem EU-landene, dumpe lønninger og arbejdsforhold og slippe med at betale en symbolsk selskabsskat.

EU's indre marked blev en realitet den 1. januar 1993 efter et mangeårigt pres fra netop den europæiske storkapital. 

Ideen til ét fælles marked kom fra den magtfulde lobbyorganisation European Round Table of Industrialist, der består af omkring 50 direktører fra store multinationale europæiske virksomheder.

Teksten til EU's aftale om det indre marked er stort set en afskrift af en hvidbog fra European Round Table of Industrialist.

Mens storkapitalen har scoret kassen på EU's indre marked har arbejderklassen betalt en høj pris. Der er lagt et voldsomt pres på lønninger, arbejdsforhold, det sociale sikkerhedsnet og velfærden som helhed.

Det er på den baggrund, at de britiske arbejdere i stort tal stemte for at forlade EU og også derfor, at der er flere danskere, der ser den fri bevægelighed som en ulempe i stedet for en fordel.

Det er ikke fordi, hverken de britiske eller de danske arbejdere har noget imod fattige arbejdere fra Øst- eller Sydeuropa. Det handler om, at deres helt basale levevilkår er truet.