21 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lille land - stort klassesamfund

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 26. august, 2020, 13:21:25

Lille land - stort klassesamfund

"Lille land – stort fællesskab". Sådan lyder sloganet på Socialdemokratiets nye kampagne, som lige nu møder os på store plakater sammen med et foto af Mette Frederiksen.

Og jo, vi har mange steder gode fællesskaber. Men det er også en socialdemokratisk fortælling om, at vi alle alle – høj som lav – står sammen og næsten er i samme båd.

Debatten om ret til tidligere pension viser først og fremmest, at Danmark er et klassesamfund. Og klassekampen foregår hver eneste dag.

I virkeligheden viser de sidste par ugers debat om pensionsalder så tydeligt, at der er grænser for fællesskabet. 

Socialdemokratiets udspil til Arne-pension er hverken særlig stort eller særlig dyrt. Og det rammer langtfra alle, som har et helt legitimt behov for at kunne trække sig tilbage fra et langt og slidsomt arbejdsliv.

Alligevel har vi set en samlet front af cheføkonomer, store erhvervsorganisationer, banker og borgerlige politikere – tidligere som nuværende – advare imod den frygtelige tilstand, som lige om lidt vil ramme dansk økonomi. 

"Jeg anser den her debat for at være meget, meget alvorlig og et meget voldsomt angreb på dansk økonomis holdbarhed", lød det således fra tidligere statsminister Fogh Rasmussen, som i parentes bemærket har sit på det tørre og både modtager pension som tidligere minister og som tidligere medlem af Folketinget. 

Fogh Rasmussens efterfølger, Lars Løkke Rasmussen mener, at debatten om ret til tidligere pension viser, at "løsagtigheden griber om sig", mens de tre største erhvervsorganisationer advarer om, at det er "faretruende" at slække på velfærdsforliget fra 2006.

Socialdemokratiets udspil til Arne-pension koster angiveligt  tre milliarder kroner. Tallet skal holdes op imod, at det offentlige budget er på mere end 1200 milliarder kroner årligt. Og at der i 2019 var et overskud på 88 milliarder kroner på de offentlige finanser.

Regeringen vil finansiere retten til tidligere pension ved at pålægge den finansielle sektor en særlig skat af sit overskud, som skal betale 1,5 milliarder kroner.

I betragtning af, at bankerne i 2019 havde et overskud på 35,5 milliarder kroner – efter skat vel at mærke – er det bemærkelsesværdigt, at de alle med en mund angiver, at de vil sende regningen videre til deres kunder. Og den bliver lige præcis på 1400 kroner om året, viser deres beregninger.

Klasseblindhed, kalder samfundsdebattøren og forfatteren Lars Olsen det. Man kunne også kalde det kapitalismens logik, hvor profitten styrer.

Bankerne mangler ikke penge. Danmark mangler ikke penge. Og der er råd til at give flere ret til tidligere tilbagetrækning. Der er også mulighed for at rulle flere skattelettelser tilbage. AE-rådet har således beregnet, at de sidste 20 års skattelettelser koster statskassen 45-50 milliarder kroner årligt.

Og dansk økonomi går ikke sin undergang i møde på grund af Socialdemokratiets Arne-udspil. Danmark er et utroligt erhvervsvenligt land, viser alle internationale opgørelser. På Verdensbankens sidste årlige opgørelse over erhvervsklimaet i 190 lande lå Danmark helt i top som nummer fire.

Debatten om ret til tidligere pension viser først og fremmest, at Danmark er et klassesamfund. Og klassekampen foregår hver eneste dag.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...