I dag er det kvindernes sidste arbejdsdag i år. Eller rettelig, sådan burde det være, hvis kvindernes arbejde skulle stå mål med den løn, de får.

Kvinderne tjener nemlig i gennemsnit knap 18 procent mindre i løn end mændene. Og forskellen har stort set ikke ændret sig de sidste ti år.

Kønsopdelte lønstatistikker er et reelt redskab i kampen for at gøre noget ved den pinlige uligeløn på det danske arbejdsmarked.

Det svarer til, at kvinderne arbejder gratis to måneder om året. Eller, som initiativet Kvindernes Sidste Arbejdsdag har valgt at gøre, "holder fri" to måneder om året.

I år falder den sidste arbejdsdag sammen med, at det store kvindeforbund, FOA, holder kongres. Det forbund, som i 2007/2008 var med til at sætte ligelønnen på dagsordenen med sit krav om "mandeløn til kvindefag" som overordnet tema for overenskomstforhandlingerne.

Forbundet pegede blandt andet på, at lige lange uddannelser ikke får samme løn. For eksempel har en mekaniker og en sosu-assistent samme længde uddannelse, men en mekaniker tjener væsentligt mere.

Siden er det ikke blevet nemmere at kæmpe for ligeløn. Krisen har haft sin indflydelse - ikke mindst på de mange kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, som er præget af voldsomme nedskæringer.

De forringede dagpengeregler har gjort det farligere at blive fyret. Og kvinderne, som føder børnene og holder barselsorlov, er stadig den mest udsatte arbejdskraft.

Som bekendt droppede regeringen den øremærkede barsel til mænd. Det kunne ellers have været et lille nøk i retning af at udligne forskellen.

Nu har regeringen dog taget et nyt initiativ, som skal styrke de kønsopdelte lønstatistikker. Et lovforslag, der netop er sendt i høring, betyder, at også mindre virksomheder - og dermed flere lønmodtagere - bliver omfattet af reglerne. Fremover kræves der kun tre mænd og tre kvinder med samme arbejde for at kunne lave den kønsopdelte lønstatistik.

Det er et forslag, som med rette er blevet hilst velkommen af fagbevægelsen. Erfaringerne viser, at det er et reelt redskab i kampen for at gøre noget ved den pinlige uligeløn på det danske arbejdsmarked.