Er der to, som står sammen i dansk politik, så er det Venstres Inger Støjberg og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Efter at de sammen har turneret landet tyndt til traktordemonstrationer, er de nu enige om, at på trods af Instrukskommissionens hårde kritik af Inger Støjberg, er der intet at komme efter.

En rigsretssag er i en dansk kontekst noget meget usædvanligt – og det kan man nok undre sig over. Adskillige ministre har haft sager, som er helt på linje med Inger Støjbergs.

"Konklusionen fra barnebrudskommissionen er, at jeg på intet tidspunkt har bedt nogen om at udføre noget ulovligt", skriver hovedpersonen selv på Facebook.

Og Pernille Vermund følger trop: "Inger Støjberg har ikke beordret nogen af sine embedsmænd i ministeriet til at gøre noget ulovligt".

Men det er unægtelig en lidt løs omgang med fakta. For på trods af at Inger Støjberg ikke direkte "beordrede" nogen til noget, så fastslår Instrukskommissionen, at hun "ønskede", at der skulle administreres i strid med loven, og det blev der.

Men som Pernille Vermund siger til Berlingske: "Inger har aldrig lagt skjul på, at i forhold til de konventioner, der begrænser os, var hun klar til at gå til grænsen".

Og det har Vermund så ganske ret i. Det var nemlig ikke kun Støjbergs, men den daværende VLAK-regerings politik, som fik støtte fra Dansk Folkeparti.

Instrukskommissionen frikender dog Lars Løkke Rasmussen for et juridisk ansvar. Det ændrer imidlertid ikke ved, at han havde et politisk ansvar for den politik, der blev ført.

Pilen peger nu med god grund på en rigsretssag. Ud over den ulovlige instruks har Inger Støjberg nemlig også i flere tilfælde givet urigtige, vildledende eller misvisende oplysninger overfor Folketinget.

En rigsretssag er i en dansk kontekst noget meget usædvanligt – og det kan man nok undre sig over. Adskillige ministre har haft sager, som er helt på linje med Inger Støjbergs – eller værre. 

Hverken tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens eller tidligere udenrigsminister Per Stig Møller er som bekendt blevet stillet til ansvar for, at de vildledte og gav urigtige oplysninger overfor Folketinget, da der skulle skabes opbakning til den danske deltagelse i Irak-krigen.

Sådan er det parlamentariske spil. Det er ikke pænt at se på og skaber politikerlede.

Pænt er det heller ikke, at et næsten enigt Folketing klappede, da Inger Støjberg indledte sit korstog mod de opdigtede barnebrude i 2016 (det har Altinget lavet en glimrende gennemgang af her).

Og det er tankevækkende, at hvis der var tale om barnebrude, så rummede den danske lovgivning allerede dengang mulighed for at gribe ind, blot der blev foretaget en individuel vurdering.

Tankevækkende er det også, at nogle af de medier, som i dag på lederplads kræver en rigsretssag, i 2016 roste Inger Støjberg.

Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der er mange gode grunde til, at Inger Støjberg skal stilles til ansvar. Sagt på en anden måde – og uden at citere nogen som helst – Inger Støjbergs sump skal drænes!