Bolivia er historien om, hvordan et af de mest succesrige stater i Latinamerika de seneste 20 år med ét imperialistisk slag nu er på social, økonomisk, demokratisk og menneskeretsnedtur.

Det glædelige er, at folkelige kræfter kæmper for at rejse sig igen!

Evo Mora-les' arvtager Luis Arce fører stabilt i meningsmålingerne med 33 procent af stemmerne.

I 2004 var Bolivia og Haiti de to fattigste lande i Latinamerika. 10 år senere lå Haiti stadig i bunden af alle sociale og økonomiske statistikker, mens Bolivia under præsident Evo Morales var nummer 15 ud af 33 lande i regionen. Og denne eksplosive fremgang fortsatte de efterfølgende år.

Fattigdommen blev mere end halveret, analfabetismen blev udryddet, og over en million ældre fik pension. Der blev investeret statslige milliarder i infrastruktur og nye industrianlæg. Bolivias private erhvervsliv blomstrede. Over en 10-årig periode voksede antallet af registrerede private virksomheder fra 20.000 til 123.000.

Fremgangen for de mange skete på bekostning af milliarder i profit til de store olieselskaber. I 2006 nationaliserede Bolivia landets store forekomster af olie og naturgas. 

USA's regering og dets hemmelige tjenester har uophørligt arbejdet for et regimeskifte i Bolivia, og i november 2019 lykkedes det. Et præsidentvalg i oktober tegnede til et klart genvalg af Evo Morales, men i 11. time påstod observatører fra OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at der blev manipuleret med optællingen til fordel for Morales. Optællingen viste, at Morales ville vinde valget med 47 procent af stemmerne mod 36 til nummer to – og dermed vinde valget i første runde.

Washington, europæiske stormagter og de store internationale medier greb straks OAS' kritik. I hemmelighed havde toppen af politiet og militæret i Bolivia solgt sig til USA, og den 10. november var et militærkup mod Evo Morales en realitet.

Med kuppet tog højreoppositionen magten. Jeanine Añez blev fungerende præsident, officielt med én hovedopgave: At sikre et demokratisk nyvalg. Hun og hendes bagmænd har imidlertid ændret Bolivias indenrigs- og udenrigspolitik. Politivold og brud på menneskerettighederne er hverdag. Sociale ordninger er suspenderet, og tusinder af cubanske læger er sendt hjem. Økonomien er gået i minus, og arbejdsløsheden vokser. Internationale selskaber får på ny adgang til Bolivias rige undergrund. Det gælder blandt andet udvinding af det værdifulde litium, som bruges til fremstilling af batterier.

Uafhængige tænketanke og universiteter i USA har flere gange dokumenteret, at OAS' påstande om valgsvindel var opspind. Senest har den store avis The New York Times søndag slået fast, at det var OAS, der manipulerede, og at afsættelsen af Morales var et kup.

Nu er der udskrevet nyvalg til 6. september. Det bliver et valg med kampvogne i gaderne. Der er al mulig grund til at frygte, at valget ikke bliver frit og demokratisk.

Evo Morales har forbud mod at genopstille, men hans arvtager Luis Arce fører stabilt i meningsmålingerne med 33 procent af stemmerne mod 17-18 procent til højrefløjens kandidater.

Befolkningen husker de gode tider, og mange af dem er fast besluttede på at genvinde magten.