For 10 år siden var Bolivia et af de to fattigste lande i Latinamerika.

I dag ligger Bolivia som nummer 15 ud af 33 lande i Latinamerika og Caribien målt på det internationale HDI-indeks. (Human Development Index).

– Vi har lagt den triste rekord som det fattigste land i Sydamerika bag os, sagde præsident Evo Morales den 6. august i en tale på årsdagen for uafhængigheden fra det spanske koloniherredømme.

I år bliver væksten i den nationale økonomi mellem fem og seks procent. Det er lidt lavere end i 2013, hvor væksten var 6,8 procent.

Væksten i den nationale økonomi kommer befolkningen til gode.

I 10 år med Evo Morales som præsident har væksten været omkring fem procent om året i gennemsnit. Det er dobbelt så meget som under de nyliberale regeringer frem til 2004, forklarede præsidenten med henvisning til statistikker fra FN-organisationen CEPAL.

Og væksten i den nationale økonomi kommer befolkningen til gode:

Fattigdom halveret

Ekstrem fattigdom rammer således færre mennesker. Da Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme – vandt valget i efteråret 2004 levede 38 procent i ekstrem fattigdom. I dag er andelen nede på 18,5 procent.

Bolivias økonomiminister bekræfter, at den brede befolknings levevilkår er blevet forbedret:

– De makroøkonomiske resultater bliver efterfulgt af øgede indtægter i befolkningen, forklarer Luis Alberto Acre Catacora.

Økonomiministeren bygger sin konklusion på, at antallet af private opsparingskonti i banker vokser samt at forbruget i restauranter og supermarkeder stiger kraftigt. Det samme gælder forbruget af el, gas og vand.

– I december 2013 var antallet af private opsparingskonti i bankerne over syv millioner. Den årlige vækst i forbruget på restauranter og supermarkeder samt af el, gas og vand var på henholdsvis 27,3 procent, 12,3 procent og 5,3 procent, oplyste Luis Alberto Catacora i en redegørelkse den 21. august i år. 

Arbejdsløsheden for de 18 til 25-årige nedbragt fra otte til 3,2 procent,

Den voksende samfundsøkonomi og den voksende velstand skyldes i meget høj grad, at Evo Morales umiddelbart efter sin første tiltræden som præsident i 2005 gennemførte sit valgløfte om at nationalisere Bolivias olie og naturgas.

Nu viser tal sort på hvidt, hvad det betyder for udviklingen i Bolivia. I 2005 var statens indtægt fra produktion og salg af olie og naturgas 600 millioner dollars.

I år er forventningen, at indtægten bliver over 6000 millioner.

– Nationaliseringen af olien fra 2006 har givet Bolivia mulighed for at kontrollere handlen med naturgas og har øget statens indtægter, konstaterede Evo Morales i sin tale på nationaldagen.

600.000 arbejdspladser

De øgede indtægter bliver investeret. I 2005 var de statslige investeringer på 629 millioner, hvoraf de 70 procent kom fra international låntagning. I 2013 investerede staten 4546 millioner dollars og planerne for i år er samlede investeringer på 6395 millioner dollars.

Og Bolivia optager ikke lån i udlandet. Tværtimod har landet næsten halveret sin udlandsgæld under Evo Morales

Med denne vækst i statens udgifter bliver der skabt mange nye arbejdspladser. 

Af præsidentens tale fremgår det, at der er skabt 600.000 flere arbejdspladser mellem 2007 og 2013.

Der har i særligt grad været fokus på at skaffe fast arbejde til unge. Med et program "Mi Primer Empleo Digno" – Mit første værdige arbejde – er arbejdsløsheden for de 18 til 25-årige nedbragt fra otte procent i 2006 til 3,2 procent i 2012.

Og det skete i de år, hvor arbejdsløsheden eksploderede i mange lande i verden. I den tidligere kolonimagt Spanien var således over 50 procent af de unge uden arbejde i 2012, mens den generelle arbejdsløshed var på cirka 25 procent, påpegede Evo Morales.

Privat erhvervsliv

Den økonomiske vækst i Bolivia har givet grundlag for en voldsom udvikling i det private erhvervsliv, fremgår det af en statistisk oversigt fra økonomiministeriet fra april i år. 

Mens der i 2005 var knap 20.000 private virksomheder, så voksede tallet markant år for år frem til 2012, hvor  antallet opgøres til 68.232. 

Og det seneste år er der sket et ekstraordinært hop til 122.995 private virksomheder.

Åbningen af ny virksomheder og dermed nye arbejdspladser i landet er en konsekvens af et stabilt økonomisk klima og den bæredygtige økonomiske vækst, som Bolivia har skabt siden 2006, lyder forklaringen i rapporten, som understreger, at det er en bevidst del af den økonomiske udviklingsplan at satse på privat erhvervsliv.

"Det er fastslået i den nye forfatning, at den private sektor udgør en vigtig del af landets økonomiske struktur", hedder det i rapporten.

Flere skatteindtægter

Den øgede økonomiske aktivitet giver grundlag for øget skatteopkrævning. I 2013 var statens samlede skatteindtægt på næsten 60 milliarder bolivares. En bolivar svarer til 0,84 danske kroner.

De 60 milliarder er fire gange så meget, som i det første år Evo Morales var præsident i 2005.

Med øgede indtægter fra produktionen af naturgas og olie samt højere skatteindtægter har der været basis for at løfte befolkningen ud af fattigdom i stor stil.

Det er sket med en række sociale programmer. Over fire millioner mennesker modtog i 2013 bistand fra staten. Det svarer til 37 procent af befolkningen.

1.023.612 bolivianere over 60 år uden anden indtægt fik en lille statspension (Renta Dignidad) på 200 bolivar om måneden. 

Næsten dobbelt så mange fik gavn af bistandsprogrammet "Juancito Pinto"; nemlig 1.951.385

Programmet, som blev indført i oktober 2006, fremmer, at børn fra fattige familier kommer i skole. Familier modtager 200 bolivar om året for hvert barn, som går i skole.

Det er en hjælp, som kan løse problemer med penge til transport, skoleuniform og bøger, og resultatet har været tydeligt. 

I 2006 var der seks procent af børnene i den skolepligtige alder, der ikke kom i skole. I dag er andelen nede på 1,4 procent, oplyser undervisningsminister Juan José Quiroz.

Han har netop meddelt, at endnu flere vil modtage denne uddannelsesydelse det kommende år:

– Undervisningsministeriets forventning er, at 2.262.000 studerende vil modtage hjælp ifølge "Juancito Pinto", oplyser ministeren ifølge nyhedsbureauet ABI.

I starten var programmet begrænset til elever i grundskolen mellem første og sjette klasse. I dag kan elever op til og med ottende klasse modtage ydelsen.

I 2006 indledte Bolivia en alfabetiseringskampagne med støtte fra cubanske lærere og undervisningssystemer. I juli i pår meddelte FN-organisationen UNESCO, at Bolivia er et "land fri for analfabetisme". UNESCO opgør andelen af voksne analfabeter til 3,8 procent og UNESCO's grænse er fire procent.

Udryddelse af analfabetisme er et af de resultater, som Bolivia har opnået på grund af sin deltagelse i ALBA-samarbejdet med Cuba, Venezuela, Ecuador, Nicaragua og en række caribiske østater, som de seneste 10 år har udviklet et samarbejde, der bygger på gensidighed og solidaritet i modsætning til nyliberalisme.

Mødre og børn

Det tredje store sociale program er rettet mod gravide kvinder og mødre med nyfødte børn. Dette bistandsprogram hedder "Juana Azurduy".

I løbet af 33 måneder omkring fødselen modtager kvinden 125 bolivar hver måned. 

– Det har hjulpet mig med mælk til min baby og med tøj og legetøj. For os er 125 bolivar om måneden vigtig, fortæller en ung mor til nyhedsbureauet ABI.

Det årlige budget for dette program var i 2013 på over 512 millioner bolivares, og bistanden gør en stor forskel, påpeger lederen af programmet:

– Takket være denne hjælp har vi kunnet nedsætte spædbørnsdødeligheden fra 229 for hver 100.000 levendefødte i 2005 til 180 i dag. Samtidigt er kronisk underernæring reduceret fra 21 procent til 16 procent, fortæller Isabel Dávalos til ABI.

En anden mor fortæller, at sundhedsvæsenet også er blevet bedre de seneste 10 år, og at hun som en fattig, indiansk kvinde ikke længere føler sig diskrimineret.

Dette bistandsprogram er opkaldt efter Juana Azurduy de Padilla, som levede mellem 1780 og 1860. Hun var en af lederne af frihedskampen mod det spanske koloniherredømme. Hun var tæt forbundet med landets oprindelige befolkning, der i dag stadig udgør et flertal af befolkningen i Bolivia. 

Fremtiden på dagsordenen

I år har der været en kampagne i Bolivia for at sætte udviklingen og fremtiden i landet på dagsordenen og blive enige om en række initiativer for at fremme "et godt liv" til alle – El Vivir Bien – som det kaldes i Bolivia.

I marts nåede kampagnen ud til over 60.000 mennesker i 308 kommuner. Deltagerne diskuterede en plan som i 13 punkter udstikker en vej frem mod Bolivia i 2025, hvor landet fejrer sin 200 års fødselsdag.

Det første punkt er målet om at ekstrem fattigdom er definitivt udryddet om 11 år.

Øvrige punkter handler om uddannelse, sundhed, sport, videnskab, industrialisering, øget fødevareproduktion, lighed, stop for racisme og diskriminering, bæredygtig produktion samt både national og global respekt for naturen i bredeste forstand – "Moder Jord", der er det begreb, som præsident Evo Morales har lanceret. 

Morales har i FN's Generalforsamling fået vedtaget, at den 22. april er en global dag for respekt for Moder Jord. Bolivias næste skridt i dette projekt er, at Moder Jord skal have status af en 'juridisk person', som har rettigheder, og at de personer, stater eller virksomheder, der forbryder sig mod disse rettigheder, skal kunne retsforfølges.

Mere demokrati

Præsident Evo Morales tilhører Bolivias oprindelige befolkning, og de oprindelige folks indflydelse på landets ledelse er øget med den nye forfatning fra 2009, som blev vedtaget med over 60 procent af stemmerne. 

Forfatningen fastslår, at Bolivia består af 36 nationer, hvis sprog og kulturer anerkendes. Som en konsekvens hedder Bolivia i dag officielt Den Plurinationale Stat Bolivia.

Kapitalismen gør naturen til en handelsvare.
César Navarro, kampagneleder

Der er dog stadig modsætninger mellem regeringen og nogle af de indianske nationer, og der er skarpe modsætninger til de konservativt ledede provinser i lavlandet – Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando, hvor de store jordejere har organiseret protester imod den socialistiske regerings reformer.

Disse jordejere og kvægavlere producerer ikke primært med henblik på at sikre mad til landets befolkning, og derfor er det et centralt punkt i 2025-planen at udvide de dyrkede arealer fra i dag tre millioner hektar til ni millioner hektar.

Det skal være lokal og bæredygtig fødevareproduktion, som giver landets befolkning fødevaresikkerhed.

– Det skal være en produktion, som er anderledes, end det vi ser under kapitalismen, der gør naturen til en handelsvare, siger César Navarro, som er leder af kampagnen omkring 2025-planen.