Vi har fra første dag vidst, at USA stod bag kuppet i Bolivia. Vi har nu lidt efter lidt fået indicier og beviser, der tilsammen giver grundlag for at sige det højt.

Bolivias præsident Evo Morales bøjede sig den 10. november for noget, der kunne betegnes som "et siciliansk tilbud" fra politichefen og den militære øverstkommanderende, general Williams Kaliman. Morales blev 'rådet til' at træde tilbage for at få oppositionskræfterne til at stoppe volden i gaderne.

Evo Morales, bøjede sig den 10. november for noget, der kunne betegnes som "et siciliansk tilbud" fra politichefen og den militære øverstkommanderende.

Der er ingen grund til at tro, at Evo Morales ikke har en klar bevidsthed om, hvordan militærkup har martret land efter land i Latinamerika. Og vi ved, at han havde årelange erfaringer fra tidligere kupforsøg, som han og regeringen lykkedes med at afvise. Hans officielle bevæggrund for at trække sig fra posten som præsident var at stoppe volden, som gik ud over tusinder af mennesker. Om han har troet på, at det ville lykkes, kan vi kun gisne. Men det er helt sikkert, at det var det, som lå ham allermest på sinde.

Evo Morales kæmpede for social fremgang i det Bolivia, som ved hans indsættelse som præsident i 2005 var det næstfattigste land på den vestlige halvkugle – kun undergået af Haiti. Kampen for de fattige, kampen for oprindelige folks rettigheder, kampen for klima og miljø – for Moder Jord, som Morales kaldte det – var hele målet for hans virke som politisk leder.

Og han skabte en enestående social og økonomisk fremgang i Bolivia. Han, hans regering og hans Bevægelse for Socialisme (MAS) leverede et smukt bevis for, at social udvikling er mulig, hvis man vinder den politiske kamp og kan sikre, at landets værdier kommer landets befolkning til gavn.

Men når pengene fra olie, gas, lithium og andre mineraler i jorden samt afgrøder fra markerne og værdierne, som skabes i fabrikkerne, bruges til at udrydde fattigdom, analfabetisme og hjemløshed, så er der nogle lokale kapitalister og nogle transnationale monopoler, som taber. Så får man mægtige fjender.

Disse fjender har utrætteligt arbejdet i det skjulte i alle årene siden 2005. De har gjort en række forsøg på at afsætte Evo Morales. Denne gang lykkedes det – så vidt!

Der er mange, som er involverede i kuppets gennemførelse, men der er to, som spiller nøgleroller. Det er politichefen, general Vladimir Yuri Caldeon Mariscal og den militære chef i Bolivia, general Williams Kaliman.

Vi behøver ikke at hæfte os særligt ved deres personlige navne. Det, vi skal huske, er, at de er generaler, og at de er blevet politisk formet i USA. Caldeon Mariscal som udsendt politiattaché i Washington, Kaliman som militærattaché samme sted og for år tilbage som studerende på USA's militærakademi School of the Americas på Fort Benning.

Sådan var det med generalerne i Chile, Argentina, Paraguay og Uruguay i 1970'erne, sådan er det med generalerne i Brasilien, Honduras, Ecuador og nu Bolivia.

Tro aldrig på en general fra USA.