13 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsker: USA mastermindede kuppet mod Evo Morales

Militærkup i Bolivia

Forsker: USA mastermindede kuppet mod Evo Morales

En forsker ved Riverside University i Californien mener at kunne bevise, at USA stod bag kuppet i Bolivia. De to hovedpersoner i henholdsvis politi og militær havde tætte kontakter til politikere, militær, politi og efterretningstjenester i USA.

General Williams Kaliman (til højre) sagde i en tv-tale den 10. november – omgivet af militære chefer uddannet i USA – til præsident Evo Morales, at han måtte gå af.
FOTO: HandOut/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

"Kuppet den 10. november kom ikke ud af den blå luft. De ting, som er sket i Bolivia, er tæt forbundet med USA's arbejde på at påvirke militær- og politifolk gennem programmer som SOA og APALA."

Sådan skriver den politiske forsker Jeb Sprague ved Riverside University i Californien.

Den skæbnesvangre 10. november stod general Kaliman sammen med mindst seks andre officerer, der også var uddannet ved militærakademiet SOA på Fort Benning i USA.

Han påviser en række konkrete forbindelser mellem kuppets topfolk i Bolivias politi og militær og militærakademiet SOA (School of the Americas) samt netværket APALA for politichefer i USA og Latinamerika.

Især to bolivianske generaler – én i politiet og én i militæret – personificerer kuppets forbindelse til USA.

"USA spillede en nøglerolle i det militære kup i Bolivia", skriver Jeb Sprague i netavisen The Greyzone.

Det var Bolivias politichef Vladimir Yuri Calderón Mariscal, som fredag den 9. november udtalte, at præsidenten måtte trække sig for at stoppe gadeprotester, som blev startet efter valget den 20. oktober.

Evo Morales vandt på valgdagen

Evo Morales fik flest stemmer ved valget, men hans politiske modstandere mobiliserede til uro i gaderne med påstande om, at der blev snydt med optællingen.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias parlament mødes for at udnævne midlertidig præsident

I 2018 var politichef Calderón Mariscal udsendt til USA, hvor han fungerede som leder af netværket APALA, som samler de politiattachéer fra Latinamerika, der er stationeret i Washington. APALA står i tæt forbindelse med Forbundspolitiet FBI og en række af USA's efterretningstjenester.

Mindre end 24 timer efter politichefens erklæring udtalte militærets øverstkommanderende, general Williams Kaliman, omgivet af generaler, oberster og andre højtstående officerer, at han også 'anbefalede' præsident Morales at træde tilbage.

Kaliman var i 2013 Bolivias militærattaché i Washington, og to år inden, Evo Morales i 2005 blev indsat som Bolivias præsident, var samme Kaliman på kursus ved militærakademiet School of the Americas (SOA). Og denne skæbnesvangre 10. november stod general Kaliman sammen med mindst seks andre officerer, der også var uddannet ved SOA-akademiet på Fort Benning i Georgia i USA, skriver Jeb Sprague.

Sprague har forsket i SOA's rolle i Latinamerika i mange år og har blandt andet skrevet bøger om emnet.

"Selv om Kaliman tilsyneladende optrådte loyalt over for Morales gennem årene, så viste hans sande farve sig, da muligheden viste sig", konstaterer Jeb Sprague.

Der er så mange tråde, som forbinder kredsen af kupmagere med USA og SOA, at det ikke kan være nogen tilfældighed, påpeger Sprague blandt andet med henvisning til lækkede lydoptagelser, som viser, at den tidligere borgmester i byen Cochabamba og tidligere præsidentkandidat Manfred Reyes Villa har spillet en aktiv rolle i at forberede kuppet. Reyes er også uddannet på SOA.

Morales kendte faren

SOA's kendte rolle som arnested for oprørsbekæmpelse og kontrarevolution i Latinamerika fik i perioden 2006 til 2009 fem lande i Latinamerika til at stoppe samarbejdet med militærakademiet i USA. Det var Argentina, Costa Rica, Uruguay, Venezuela og Bolivia:

– Vi vil trække os skridtvis ud, indtil der ikke er flere bolivianere, som studerer ved School of the Americas, sag Evo Morales dengang ifølge Democracyctr.org.

De tætte forbindelser mellem kuplederne og USA fremgår ifølge Sprague af flere lækkede lydoptagelser. På en optagelse nævner kupledere, at de kan regne med fuld støtte fra tre meget højreorienterede senatorer i USA, nemlig Ted Cruz, Bob Menéndez og Marco Rubio, som i øvrigt alle er eksilcubanere.

Tilsvarende bryster kuplederne sig af, at Colombias præsident Iván Duque og ekspræsident Álvaro Uribe samt Brasiliens præsident Jair Bolsonaro støtter dem.

Artiklen i magasinet The Greyzone indeholder links til lækkede lydoptagelser.

At kuppet ikke kom ud af den blå luft, men var velforberedt fremgår også af et kig på aktiviteter på sociale medier i kølvandet på kuppet.

Twitter støtter kuppet

En undersøgelse viser, at to af kuppets nøglepersoner lige pludselig har fået 50 gange så mange følgere, og at antallet af falske twitterkonti, som legitimerer kuppet, eksploderer i tiden omkring den 10. november.

Undersøgelsen er lavet af Julián Marcías Tovar, der er leder af arbejdet på sociale netværk for partiet Podemos i Spanien.

Over 68.000 falske twitterkonti er oprettet til støtte for kuppet. Budskaberne handler om, at det er modstanderne af kuppet, der skaber uro og vold, og at Evo Morales selv trak sig, og derfor er der ikke tale om et kup. På blot to dage lige efter kuppet blev der åbnet 4000 falske twitterkonti, som systematisk spredte hashtagget #BoliviaNoHayGolpe – altså #DerErIkkeNogetKupiBolivia.

Jeanine Añez, som den 12. november udråbte sig selv til præsident, havde førhen 8000 følgere. I dag har hun 150.000, og de 40.000 er helt nye, skriver nyhedsstationen Telesur.

Den højreekstreme leder fra Santa Cruz Luis Fernando Camacho fik på to uger 50.000 nye følgere, og over en kort periode er antallet af hans følgere vokset fra 2000 til 130.000.

Twitter, som ellers har et anti-spam-system, havde den 18. november ikke renset ud i de falske Bolivia-konti, noterer Telesur.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2019 - 14:00   21. nov. 2019 - 16:45

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez, sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg, både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.