29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vigtig aftale mod social dumping

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 16. januar, 2020, 15:44:31

Vigtig aftale mod social dumping

Fremover skal alle danske og udenlandske chauffører, som kører bus- og godskørsel i Danmark, have en løn, som svarer til den mest repræsentative overenskomst i vejtransportbranchen. Det er kernen i den aftale, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i onsdags.

Transportaftalen er et stort fremskridt i kampen mod social dumping – hvis der vel at mærke bliver sat ressourcer nok af til at håndhæve den.

Aftalen bygger på de anbefalinger, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i fællesskab har foreslået og har opbakning fra både Dansk Industri og 3F. Chauffører, som kører i Danmark, vil fremover være sikret en mindsteløn på omkring 158 kroner i timen, som er satsen i 3F-overenskomsten.

Der er ingen tvivl om, at transportaftalen er et stort fremskridt i kampen mod social dumping – hvis der vel at mærke bliver sat ressourcer nok af til at håndhæve den. Man skal ikke være blind for, at transportområdet ofte er det rene wild west med talrige muligheder for at fifle og snyde. Derfor handler aftalens succes også om, hvordan branchen selv stiller sig.

>> LÆS OGSÅ: Ny aftale sikrer mindsteløn for chauffører

Noget tyder på, at i hvert fald den del af transportbranchen, som ønsker at køre i Danmark under ordnede forhold, har fået nok af de urimelige konkurrencevilkår, som brugen af underbetalte udenlandske chauffører sætter dem i. Og de er pressede på deres overlevelse. I 2018 var mere end otte ud af ti lastbiler, som krydsede grænsen, udenlandske. Det er det højeste antal i ti år.

De vognmænd, som har valgt at oprette filialer syd for grænsen, er til gengæld ikke begejstrede for aftalen. Det er dem, som i høj grad er organiseret i brancheorganisationen ITD, som har den tidligere konservative transportminister Carina Christensen som administrerende direktør. Foreningen, som har overenskomst med Krifa, er "rystet" over aftalen, som betegnes som et "angreb fra regeringen og aftalepartierne".

På trods af heftig lobbyisme lykkedes det ikke for ITD at få de borgerlige partier til at blokere for aftalen. Vognmændene er splittede på spørgsmålet, og politikerne valgte at lytte til dem, som går ind for ordnede forhold i branchen. Folkestemningen er ganske enkelt imod social dumping, og ingen politiker kommer godt fra at stille sig op og forsvare sultelønninger.

Det er derfor helt forståeligt, at der nu er glæde i 3F. Fagforeningen har da også en stor del af æren for aftalen, da de vedvarende har været med til at dokumentere problemets omfang. 

Det var vigtigt for både 3F og Dansk Industri at få aftalen på plads, inden de skulle i gang med overenskomstforhandlingerne. Forhandlerne håber, at de nu har fået en stor sten ryddet af vejen i forhold til OK20. De manglende resultater i forhold til social dumping var nemlig en vigtig grund til, at store grupper i 3F stemte nej til overenskomsterne i 2017.

Spørgsmålet er, om transportaftalen kan blive en murbrækker for, at også de øvrige områder får lavet aftaler i forhold til social dumping. Med aftalen er der kommet nye argumenter, som kan bruges til at fastholde presset mod arbejdsgiverne.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...