Bygningsarbejderen Eric Baas fra Amsterdam er slet ikke tvivl om, at økonomi er det vigtigste tema i valgkampen op til onsdagens parlamentsvalg.

- Det går helt ad helvede til. Er der nok job? Folk er meget nervøse. Der hersker stor utryghed. Kan jeg nu overleve krisen, spørger de. Folk er bekymrede for fremtiden, beretter han over mobilen fra Amsterdam.

Eric Baas er talsperson for bygningsarbejdernes fagforbund FNV Bouw.

- Arbejdsløsheden er seks procent og endnu ikke så høj som i sydeuropæiske lande som Grækenland eller Spanien, men overalt er vi bange for at miste jobbet. For eksempel er folk, der har været ansat i måske 20 år på en byggeplads, i risikozonen for at ryge ud, fortæller Eric Baas.

Den liberal-konservative koalitionsregering mellem Marc Ruttes Folkeparti og Kristendemokraterne har i de seneste to år opblødt arbejdsmarkedet, så der er kommet meget mere såkaldt fleksibilitet. Det betyder blandt andet, at det er nemmere for bosserne at smide folk på gaden eller ansætte dem i deltidsstillinger, mener Eric Baas.

En rapport fra OECD viser, at Holland og Irland er de to lande i EU, hvor omfordelingen fra fattig til rig tog mest fart i 1990'erne.

I april i år trak det racistiske Frihedsparti med Geert Wilders i spidsen sin støtte til Rutte-regeringen på grund af angivelig modstand mod nedskæringer, der fulgte i kølvandet på euroreglerne, og regeringen faldt. 

Prognoser

Den nyeste meningsmåling fra analyseinstituttet IPSOS viser, at Marc Rutte fra det liberale VVD-parti står til at få 35 pladser ud af 150 pladser i parlamentets andetkammer. Socialdemokratiet (PvdA) står til 30 ligesom sidst, mens det EU-kritiske Socialistpartiet (SP) ser ud til at få 24 pladser mod 15 nu.

Geert de Wilders racister står til omkring 18 pladser mod 24 ved sidste valg. Kristendemokraterne står til en afklapsning med 14 mandater mod 24 ved sidste valg.

De borgerlige står dermed til at tabe valget, og socialdemokraterne i PvdA står sammen med SP til at indgå i regering. 

Det huer ikke talsperson for partiet VVD, Luisa Huisman

- Vi er de eneste, der kan få os helskindet ud af krisen. Gælden er stor, og vi må ikke bruge mere, end der er råd til, siger hun til Arbejderen.

Hun kan ikke helt forstå frygten blandt menigmand for at blive fyret.

- Den bedste måde at undgå fyringer på er jo ved at styrke erhvervslivet. Derfor skal selskabsskatten ned. Det er jo trods alt fra erhvervslivet, at samfundets penge i høj grad kommer fra, siger hun.

Liberal motorvej

Eduard van Sheltinga fra SP's ungdomsforbund Rood i byen Groningen har "fået nok" af liberal politik.

- I de seneste 30 år er økonomien kommet før hensynet til folket. Det burde være omvendt, siger han.

SP har forbindelser med flere tilsvarende partier i Europa, selv om det i 1970'erne var et såkaldt maoistisk parti med forbindelser til Kina. I dag går det ind for en socialdemokratisk økonomisk politik for at sætte gang i beskæftigelsen.

SP's leder, Emile Roemer, har dog opsigtsvækkende lovet at beskatte folk op til 65 procent, hvis de tjener mere end 150.000 euro om året.

Niels Minnaard fra ledelsen i det kommunistiske ungdomsforbund Communistische Jongeren Beweging (CJB) opfordrer alle til på onsdag at stemme "så langt til venstre som muligt" - ved at stemme på "fornuftige" enkeltpersoner.

- Den nyliberale politik har hærget nok. Det er gået ud over uddannelserne og sundheden, der er blevet dyrere. Mange folk er havnet på deltid, som ikke tæller i arbejdsløshedstatistikkerne. Vi kan ikke blive ved at miste job, siger han til Arbejderen.