02 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkeafstemning om forfatning fortsætter

Egypterne stemmer

Folkeafstemning om forfatning fortsætter

Den nye forfatning giver militæret særlige rettigheder. Militæret udpeger forsvarsministeren, de militære udgifter skal ikke kontrolleres af den civile regering, og civile kan retsforfølges ved militære domstole.

Egyptens Kommunistiske Parti opfordrer til at stemme ja til forfatningen. Partiet støtter kuppet mod Morsi, som partiet i en udtalelse betegner som talsmand for "det fascistiske religiøse højre". 200.000 politilfolk, 150 enheder blandt sikkerhedstyrkerne og 200 militære kampgrupper skal beskytte valgstederne.
FOTO: Stringer/Reuters/Scanpix
1 af 1

I dag fortsætter den folkeafstemning, som startede i går, om en ny forfatning i Egypten. Udkastet til forfatning er skrevet af en komité, der blev nedsat efter militærkuppet i juni 2013 mod den valgte præsident Muhammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab.

Iagttagere mener, at valghandlingen også kan betragtes som en folkeafstemning for eller imod militærets kup. Det Muslimske Broderskab boykotter folkeafstemningen, så der er ikke tvivl om, at det bliver et ja. Men spørgsmålet er, hvor mange, der stemmer.

Forslaget til forfatning giver militæret særlige rettigheder. Militæret udpeger forsvarsministeren, de militære udgifter skal ikke kontrolleres af den civile regering og civile kan retsforfølges ved militære domstole, oplyser BBC.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2014 - 10:51   15. jan. 2014 - 11:00

Egypten

se@arbejderen.dk