Det er vigtigt, at Hugo Chávez vinder præsidentvalget den 7. oktober. Det mener Ignacio Ramonet, der er tidligere redaktør for det internationale magasin Le Monde Diplomatique.
Ramonet er også kendt for at være medstifter af ATTAC-bevægelsen og for at være initiativtager til de såkaldte ‘social fora’, der de seneste 15 år har samlet millioner af græsrødder omkring kampen for en bedre verden.
Arbejderen træffer ham i Malmø før et møde.
- Valget er en test. Det vil vise, om den politik, som Chávez fører bliver accepteret og støttet af befolkningen.
Ramonet besøger jævnligt Venezuela. Han kender landet og er ikke i tvivl om, at der hersker demokratiske forhold. Han henviser til, at det bliver bekræftet af observatørgrupper fra FN, Carter-Centeret, EU og UNASUR.
Ramonet ser, at den 'bolivarianske revolution' er i gang med at forbedre livsvilkårene i Venezuela og oplever, hvordan revolutionen fremmer enhed og solidaritet i hele Latinamerika. Han ser tegn på, at den inspirerer i hele verden.
- Fra Europa ser venstrefløjen til Latinamerika for at få inspiration.
- Siden Chávez kom til magten i 1999, er der kommet social fremgang og en ny frihed for flertallet i Venezuela. Med en åben og konfronterende debat. Der er udviklet en samfundsmodel med kapitalens og statens sameksistens.
- Fra Europa kigger venstrefløjen til Latinamerika for at få inspiration.
Ignacio Ramonet
- Det er en model, som siden har bredt sig til andre lande. Til Lulas Brasilien, Bolivia med Morales, Correa i Ecuador, ja og flere til. Men Chávez var først. Han har givet en demokratisk impuls med sine tanker om “socialisme i det 21. århundrede”.
Meningsmålingerne giver Chávez et solidt forspring for sin politiske udfordrer, den højreorienterede Capriles Radonski. Men Ramonet udelukker ikke, at Chávez kan miste præsidentposten.
– Det kan ske, hvis modstanderne af den bolivarianske revolution får held til at anfægte valgresultatet, nægte at anerkende det, lave kup som i 2002, advarer Ramonet
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278