For 15 år siden var ingen kommet på den tanke at betegne Latinamerika som et "håbets kontinent for unge". Og ikke alene for verdensdelens egne unge. Også unge fra det kriseramte Europa ser til Latinamerika for politisk inspiration og for selv at finde arbejde eller et universitet at studere på.

Ignacio Ramonet har samlet en fuld sal i Folkets Park i Malmö. Han skal tale om unge i Latinamerika, og der er næppe nogen, der betvivler hans indsigt og hans kapacitet til at tolke strømning og fænomener i ungdommen. Og Latinamerika er hans hjemmebane.

Som idémanden bag bevægelser som ATTAC og Verdens Sociale Forum har han mere end de fleste været med til at kridte banen op for unge i bevægelse for en bedre verden.

- Lige nu gennemgår verden den værste krise siden 1929. Den eneste region, der oplever fremgang er Latinamerika, indleder Ignacio Ramonet.

Det samfundsmæssige grundlag, som unge i Latinamerika har, er kendetegnet af tre kodeord: Fred, demokrati og økonomiske vækst.

- Bortset fra den væbnede konflikt i Colombia, er der fred i Latinamerika for første gang i årtier. Og netop nu indledes der fredsforhandlinger mellem parterne i Colombia. Det foregår her i nabolandet Norge, påpeger Ramonet.

Det andet kendetegn er, at demokratiet spredes over kontinentet. Der er ingen regler uden undtagelser. Ramonet henviser til kuppet i Honduras i 2009 og kuppet i Paraguay i år. 

Mexico tynget ned af USA

For det tredje har Latinamerika den største vækst og fremgang i sin historie:

- Ingen lande i Latinamerika er i recession. Det land, som paradoksalt nok lider mest under krisen, er Mexico. Det er fordi Mexico er med i NAFTA-frihandelsaftalen med USA og Canada.

Ignacio Ramonet løfter de buskede øjenbryn som for at sætte en streg under pointen. Fangende I dén?

- Resten af landene har større eller mindre væksttal. Peru ligger i toppen med en vækst på næsten 10 procent.

- De seneste 10 år er 80 millioner mennesker løftet ud af fattigdom i Latinamerika. De 40 millioner i Brasilien. Det skyldes en ny social fordelingspolitik.

- Tusinder af unge fra Spanien, Portugal og Italien udvandrer til Latinamerika. Universiteterne i Argentina og Brasilien er fulde af studerende fra Europa. Nogle unge kommer også for at finde arbejde.

Ignacio Ramonet lever mest i Frankrig, men kommer ofte i Spanien, hvor han er født. Han kender den vrede spanske ungdomsbevægelse "Los Indignados" og har tilbragt timer sammen med aktivisterne på Puerta del Sol i Madrid.

50 procent af Spaniens unge er arbejdsløse. Det er det værste land målt på ungdomsarbejdsløshed, men Portugal, Italien, Irland og Frankrig har alle tocifrede tal for unge arbejdsløse.

Så det er kun naturligt, at Latinamerika er et håbets kontinent for unge i Spanien og Europa.

Men hvorfor er der vækst i Latinamerika, mens resten af verden kæmper mod krise og recession?

- Den politiske ordning, der vinder frem i Latinamerika i disse år, er udtryk for en kritik af dén økonomiske politik, som blev indført i 1980'erne; altså nyliberalismen og dens chokterapi.

11. september

Ignacio Ramonet forklarer samfundsfænomener i deres historiske sammenhæng. Og her får tilhørerne et kort foredrag om tre perioder i Latinamerikas seneste 40 år.

- 11. september, siger han.

Mens de fleste forbinder 11. september med terrorangrebet mod USA i 2001, er 11. september i en latinamerikansk sammenhæng forbundet med general Pinochets militærkup i Chile i 1973.

Det er denne dato Ramonet henviser til. Kuppet mod den socialistiske præsident Salvador Allende og hans folkefrontsregering.

Men Chile var ikke alene med sit militærdiktatur. Militæret tog magten i talrige lande - med USA's aktive eller passive støtte.

Militærdiktaturerne banede vejen for indsættelsen af nyliberale regimer, der lagde landene åbne for udplyndring og privatiseringer.

- De afmonterede de få og utilstrækkelige velfærdsordninger, der var. Det medførte nød og lidelse i stort omfang, fortæller Ignacio Ramonet.

De seneste 10 år er 80 millioner mennesker løftet ud af fattigdom i Latinamerika. De 40 millioner i Brasilien. Det skyldes en ny social fordelingspolitik.

Ignacio Ramonet

Nu er han fremme ved årtusindskiftet. Man ser de første krusninger på det, som snart skal blive til den såkaldte 'venstrebølge'.

Den folkelige reaktion mod nyliberalismen blev voldsom:

-  Jeg tror at syv eller otte præsidenter er blevet styrtet i Latinamerika siden år 2000 som følge af folkelige opstande. Der kom nye regeringer til magten. De er meget forskellige, men de har det fælles kendetegn, at de afviser nyliberalismen.

Ramonet tøver lidt. Måske er det lidt for stærkt med tanke på Brasilien med Lula, "Los Kirchners" i Argentina... De stiller spørgsmålstegn ved nyliberalismen, tilføjer han så.

- Nu er mange lande i gang med at "afprivatisere" virksomheder, der tidligere blev privatiseret, og som, man mener, er vigtige for samfundets funktion.

- Nu genskaber de velfærdsstaten med en stor statslige sektor. Det er grundlaget for den økonomiske fremgang, som landene oplever.

Så erfaringen fra Latinamerika modsiger altså påstanden om, at man må privatisere for at skabe vækst, skærer ordstyreren Kejsa Ekis Ekman den centrale pointe ud.

Ramonet nikker og tilføjer en ting mere om årsagen til væksten i Latinamerika.

Latinamerika er traditionelt eksportør af landbrugsvarer, olie og mineraler. På grund af den globale krise er USA ikke længere hovedkunde. Hovedkunden er Kina, en kunde af en anden type.

- Det fører til, at Latinamerika ikke længere er så afhængig af USA. Bemærk, at det land, som er mest afhængig af USA, er Mexico, og Mexico er det land, som er hårdest ramt af krisen.

Uddannelse

Hvis der er én ting, der skiller fortid fra nutid i Latinamerika, så er det, at de unge nu får uddannelse. Og der, hvor de ikke får uddannelse, kæmper de for den som i Chile og Colombia.

Ignacio Ramonet er betaget af den opstand, som unge rejser i de arabiske lande, i Europa, i Quebec i Canada, occupy-unge i USA.

Han mener ikke, at de unge kun kæmper for uddannelse.

- Jeg tror, vi skal se ungdoms- og studenteropstandene i en bredere kontekst.

- De har mistillid til de politiske partier, og de foragter de store mediers manipulation.

- De har noteret sig, at ved de seneste 16 valg i Europa har regeringsmagten skiftet fra højre til venstre eller omvendt. Men politiken er uændret.

Der er systemkritik i de unges opstand, mener han.

- Men det er endnu et ubesvaret spørgsmål, hvordan disse store ungdomsbevægelser i Spanien, Mexico, Chile, USA... hvordan de skal oversættes politisk, tilføjer Ramonet.