Det er ikke kun i Aarhus, at fagforeningsfjendske kræfter forsøger at skræmme de fagligt aktive. 3F Vejle har siden marts måned oplevet forskellige former for chikaner, der spænder fra dødstrusler over telefon og e-mail til hærværk mod fagforeningsbygningerne.
Truslerne er kommet i kølvandet på 3F's konflikt imod Restaurant Vejlegaarden, der efter et ejerskifte tegnede overenskomst med Kristelig Fagforening, Krifa. Det skete på trods af, at de ansatte på restauranten allerede var omfattet af en overenskomst indgået med 3F.
Den jyske fagforening ved ikke hvem, der står bag truslerne og hærværket, men nægter at lade sig kue.
- Vi kan ikke trues til tavshed. Vi fortsætter kampen for ordentlige forhold for de ansatte på Restaurant Vejlegaarden, forsikrer formanden, Martin Jensen.
Selvom truslerne ikke får lov at styre den faglige aktivitet har fagforeningen været nødt til at tage en række forholdsregler for at beskytte medlemmerne og de ansatte mod overgreb. Politiet er sat på opklaring af sagerne, og alle indgående telefonopkald til 3F Vejle bliver optaget.
Konflikten har fyldt meget i medierne og på de politiske partiers dagsordener hen over sommeren, og både de borgerlige medier og borgerlige politikere har en stor del af skylden for, at den faglige konflikt er blevet pustet så voldsomt op, som det har været tilfældet, mener Martin Jensen.
-Vi er jo blevet kaldt bøller og blevet beskyldt for at anvende mafiametoder. Men vi kører en faglig konflikt helt efter de spilleregler, som gælder på det danske arbejdsmarked. Det er den faglige konflikt, vi ønsker fokus på, understreger den jyske fagforeningsformand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278