I en undersøgelse foretaget af ugebrevet A4 viser det sig, at det offentlige kun yderst sjældent benytter sig af såkaldte sociale klausuler, når en større offentlig byggeopgave sendes i udbud. Af de 316 opgaver, det offentlige siden februar har sendt i udbud, er de 300 opgaver ikke blevet fulgt op af krav om social ansvarlighed, så som oprettelse af lærepladser eller ansættelse af fleksjobbere.
Selv i de få tilfælde, hvor kontrakterne med de private firmaer, som skal udføre opgaver for det offentlige, bliver fulgt op af krav om lærepladser, fungerer de sociale klausuler ikke.
Problemet er, at det offentlige ingen muligheder har for at tvinge entreprenøren til at overholde klausulerne, lyder forklaringen fra LO.
- Den eneste måde, staten kan straffe entreprenøren på, hvis kontrakten bliver misligholdt, er ved at opsige kontrakten. Det er jo ikke en reel mulighed, når man står og er i gang med at bygge et kæmpe sygehus, forklarer LO-konsulent og advokat, Jørgen Rønnow Bruun, til Arbejderen.
LO har derfor foreslået, at der bliver indført en bødestraf, som kan bruges, når de sociale klausuler ikke bliver overholdt.
- Det kan eksempelvis være 500.000 kroner, og så kan bødens størrelse vokse hver gang, kontrakten misligeholdes. Det ville være til at arbejde med, siger Jørgen Rønnow Bruun.
Underentreprenører
Når det offentlige skriver en kontrakt med et entreprenørfirma om eksempelvis at bygge et sygehus, så går hovedentreprenøren ofte ud og skriver kontrakter med et hav af underentreprenører, som kommer til at stå for en række underopgaver på byggeprojektet. Det kan være et tømrerfirma, som står for opsætningen af skillevæggene. Eller et struktørfirma som skal støbe fundamentet.
Denne skov af underentrepenører kan endnu mindre holdes ansvarlig for, hvad hovedentrepenøren har aftalt med det offentlige.
- Der er ingen andre sanktionsmuligheder end at opsige kontrakten med hovedentrepenøren, gentager Jørgen Rønnow Bruun.
EU i vejen
I S-SF-R-regeringens grundlag står der:
"Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved indførelse af sociale klausuler".
Alligevel er der ikke indskrevet sociale klausuler i kontrakterne med de private firmaer, som skal vedligeholde broen til Møn, Svendborgsundbroen, 380 meter stålbro over Vilsund, syv broer ved Skanderborg, udbygningen af Køge Bugt Motorvejen og motorvejsetapen ved Funder, Slagelse Omfartsvej og en stribe andre projekter til over 1,3 milliarder kroner, som Vejdirektoratet siden februar har sat i udbud.
En jurist, som på grund af sin jobsituation ikke vil udtale sig offentligt om spørgsmålet, vurderer overfor Arbejderen, at de sociale klausuler mangler i de offentlige udbud, fordi embedsfolkene generelt frygter, at krav om lærlinge og lignende vil være i strid med EU-lovgivning. En frygt som ifølge juristen er begrundet, da krav om lærlinge ved EF-domstolen vil blive tolket som protektionisme, da danske entreprenører har nemmere ved at opfylde kravet end udenlandske firmaer.
- Jeg tror bestemt ikke, at det vil være i strid med EU-regler at lave mere bindende klausuler ved offentlige udbud, lyder det imidlertid fra LO-konsulent Jørgen Rønnow Bruun.
I Bygningsstyrelsen, som står for byggerier for blandt andre ministerier, universiteter og politi, ser embedsværket dog anderledes på risikoen for EU-indblanding.
- På byggeprojekter har vi indtil videre ikke brugt sociale klausuler. Det er juridisk svært. Man kan nemt blive mødt med indsigelser for at overtræde EU-lovgivningen. Desto flere belastninger, man giver en tilbudsgiver, desto dyrere bliver opgaven også. Det er ikke noget hemmeligt princip, siger fuldmægtig i Bygningsstyrelsen, Mikael Kenno Fogde ifølge Ugebrevet A4.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278