28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU sætter snævre rammer

Sociale klausuler:

EU sætter snævre rammer

En kommune må godt stille krav om, at der skal bruges lærlinge på en bestemt byggeopgave, der er sendt i udbud. Men EU forbyder, at kommunen vælger entreprenør efter hvem, der stiller med flest lærlinge.

Holstebro Kommune har en hensigtserklæring om at bruge sociale klausuler ved udbud, men har hverken stillet krav om lærlinge, brug af langtidsarbejdsløse eller andre sociale krav ved udbygningen af Holstebro Rådhus. EU-reglerne er for vanskelige og komplekse - og overtrædelser koster dyrt, lyder forklaringen.
1 af 1

Mange kommuner har pæne hensigtserklæringer om at bruge sociale klausuler. Men de skal passe på, at EU ikke kommer efter dem.

Nogle passer så meget på, at de ser bort fra egne hensigtserklæringer om at bruge sociale klausuler. For eksempel har Holstebro Kommune undladt sociale klausuler ved udbud af en større udvidelse af rådhuset. Ifølge kommunens projektleder på rådhusbyggeriet blandt andet fordi det er en vanskelig og kompleks opgave at formulere klausuler i EU-udbud præcist.

Der er nemlig snævre grænser for, hvad man må indføje af sociale klausuler, når opgaver sendes i EU-udbud. Hvis klausulerne ikke på punkt og prikke opfylder EU-kravene, kan de, der har budt på opgaven, klage. Og det betyder udgifter til en ny udbudsrunde, og at byggeriet bliver udskudt.

Den vigtigste begrænsning, EU stiller for sociale klausuler, er, at de ikke må tælle med, når vinderen af et udbud skal udpeges. Det nytter altså ikke, at en kommune vælger en bestemt entreprenør, der stiller med tre lærlinge til en byggeopgave, hvor der er en social klausul om lærlinge, fremfor en anden, der kun stiller med én lærling. 

Der er snævre grænser for, hvad man må indføje af sociale klausuler, når opgaver sendes i EU-udbud.

Men EU lægger også andre begrænsninger for brugen af sociale klausuler.

Klausuler må ikke indeholde henvisninger til en specifik dansk ordning som for eksempel fleksjobordningen. For det skal være muligt for eksempelvis en italiensk entreprenør at byde på opgaven.

Selv hvis man i stedet skriver i udbudsmaterialet, at virksomheden skal anvende "arbejdstagere, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn og arbejdsvilkår", skal man samtidig huske at understrege, at dette krav kun gælder for lige netop den opgave, der er sendt i udbud.

Samtidig skal kravene i de sociale klausuler være "proportionale". Det betyder, at klausulerne ikke må gøre det ret meget dyrere for leverandørerne at opfylde dem.  Som tommelfingerregel accepterer EU kun en fordyrelse på højst én procent - også selv om kravene er ens for alle leverandører.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. sep. 2012 - 11:50   29. sep. 2012 - 12:00

Arbejde & Kapital

he@arbejderen.dk