Efter lang tids pres fra Københavns Kommune og især fra 3F har et af Danmarks største entreprenørfirmaer Pihl & Søn nu taget fire struktørlærlinge ind til Nordhavnsprojektet i København. Men da Pihl og Søn ikke har danske struktører gående på byggeriet, har gigant-entreprenøren uddelegeret oplæringen af de fire unge til deres berygtede polske underentrepenør, Budomex. 

Budomex er tidligere blevet afsløret i at have skjult arbejdsulykker og forbudt de polske betonarbejdere at ringe 112 efter en alvorlig ulykke på Aarhus havn. Firmaet har også i flere tilfælde underbetalt sine ansatte.

Pihl & Søn er tidligere blevet kritiseret af 3F for at benytte Budomex til byggeopgaver, og firmaet er ikke godkendt til at tage lærlinge. Men nu er det altså ikke Budomex, der skriver kontrakt med lærlingene, men Pihl og Søn. Til hverdag vil det dog være ansatte fra Budomex, som skal gå sammen med de unge. Helt i orden, mener 3F.

Godkendt af 3F

Jesper Weihe er faglig sekretær i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København og sidder i det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU), som har godkendt de fire uddannelseskontrakter.

- Vi er meget tilfredse med, at Pihl & Søn nu endelig har taget lærlinge ind, som de jo har skrevet under på, at de ville, siger Jesper Weihe til Arbejderen.

Den faglige sekretær fortæller, at det har været et krav, at de fire lærlinge skal kunne engelsk på skoleniveau for at få lærepladsen.

- De udenlandske arbejdere, som de skal gå med, snakker nemlig ikke dansk, og derfor kommer al kommunikation til at foregå på engelsk, forklarer Jesper Weihe.

Han har fået til opgave at følge de fire elever i deres halvandet år som lærlinge på den store byggeplads. Han har ikke været ude og se til dem endnu.

- Men det skal jeg. Jeg vil følge dem tæt, og jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå, siger Jesper Weihe.

Første gang

To af struktørereleverne kommer fra Næstved Tekniske Skole, hvor de har gennemført grundforløbet.

- Det er første gang, at vi officielt har lærlinge i udenlandske sjak. Og det er jo specielt, fordi de ikke har en uddannelse i Polen, der ligner den danske erhvervsuddannelse, med skiftende praktik og teori, fortæller Helge Hansen fra Praktikpladskontoret på skolen.

Helge Hansen indrømmer, at netop sproget har været diskuteret grundigt, inden kontrakterne blev underskrevet, og han afviser ikke, at det kan give problemer.

- Vi har snakket om, hvad sprogbarrierer kan få af betydning for sikkerheden på byggepladsen. For eksempel hvis kranen skal i brug. Der skal være et minimum af forståelse, hvis det ikke skal gå galt.

Alligevel er Helge Hansen fortrøstningsfuld.

- Pihl og Søn har det overordnede ansvar og har garanteret os, at deres folk er i stand til at give eleverne den nødvendige oplæring.

Praktikpladscentret vil dog holde en tæt kontakt til eleverne og følge deres forløb, forsikrer Helge Hansen.

Fup-firma

I Aarhus har 3F mange erfaringer med både Pihl & Søn og deres polske underentreprenør Budomex.

Niels Eliasen er faglig sekretær hos 3F Rymarken i Aarhus. Han kommer ofte på Pihl & Søns byggepladser i Østjylland og snakker meget med de polske arbejdere, men altid med tolk. Derfor undrer Niels Eliasen sig over, at LUU i København har godkendt de fire kontrakter.

- Størstedelen af al kommunikation på pladsen kommer højst sandsynligt til at foregå på polsk. Jeg har mødt mange polakker og kun et par enkelte, som kunne en smule engelsk. Så selv om de har fundet nogle engelskkyndige struktører, tror jeg da ikke, at den almene kommunikation på pladsen kommer til at foregå på engelsk, siger Niels Eliasen, som frygter for de elevernes sikkerhed.

- Det kan godt være farligt. Det er jo ikke små lette dubloklodser, de går og arbejder med. I den situation er det vigtigt, at man forstår hinanden.

Arne Knudsen er gruppeformand i 3F Transport, Logistik & Byg, i Aarhus og sidder med i det Lokale Uddannelsesudvalg for Murerfaget. Også han undrer sig meget over, at Uddannelsesudvalget i København har godkendt, at de fire lærlinge kommer ud i et polsk sjak.

- Jeg forstår ikke, at man vælger at godkende en sådan aftale. Man kan jo ikke forvente, at en syttenårig lærling er fuldstændigt inde i sikkerhedsprocedurerne på en byggeplads. Derfor er det vigtigt, at man forstår hinanden fuldstændigt sprogligt, mener gruppeformanden.

Arne Knudsen er "100 procent sikker på", at LUU i Aarhus ikke ville godkende, at en murerlærling skulle oplæres af polske bygningsarbejdere.

- Vi har før afvist at sende lærlinge ud til firmaer, som ikke har danske murersvende gående.