3000 demonstranter råber slagord og blokerer en motorvej i området Totonicapán i Guatemalas højland.

Befolkningen i dette området er bønder og maya-indianere, og de er trætte af, at priserne på elektricitet bare stiger og stiger.

Pludselig ankommer to militærkøretøjer fyldt med soldater. De er blevet beordret til at fjerne demonstrationen. Der lyder skud, og folkemængden går i panik. 

Da den værste tumult har lagt sig, går det op for folk, hvad der er sket. I alt otte ubevæbnede demonstranter er blevet skudt og dræbt af soldaterne, mens 34 er blevet såret. Massakren på demonstranterne fandt sted den 4. oktober, og siden har præsident Otto Perez Molina været under stærkt pres.

- Hæren bør aldrig være involveret i opretholdelsen af daglig lov og orden. Deres doktrin er at slå ihjel, og det, der er sket, retfærdiggør ikke drab på nogen, siger den prisvindende aktivist Helen Mack til nyhedsbureauet IPS. 

Under præsident Molina er der sket en stigende militarisering af landet, og det er ikke helt tilfældigt. Præsidenten er pensioneret general.

I 1990' erne, under den 36 år lange borgerkrig, var han leder af militærets berygtede efterretningstjeneste. Hans militære uddannelse har han fået på den ligeså berygtede officerskole School of Americas. Med andre ord: Molina er militærets mand. 

Og militærets voldelige fremfærd skaber bekymring.

- Når militæret blander sig i en civil konflikt, stiger faren, uden der er opnået en form for løsning, siger Francisko Dall'Anese, leder af en FN-kommission, der skal undersøge kriminalitet og korruption i Guatemala, ifølge The New Times.

Otto Perez Molina kom til magten i november 2011, hvor han gik til valg på "at føre en hård hånd" mod den omfattende kriminalitet i Guatemala.

Siden valgsejren har han godkendt opførelsen af to nye militærbaser og en opgradering af en tredje. Derudover har Molina underskrevet en traktat med USA, der tillader, at 200 af USA's marinesoldater patruljerer Guatemalas vestkyst - angiveligt for at bekæmpe narkotrafik.

- Det er en vigtig vej væk fra Guatemalas lange historie for straffrihed. Kelsey Alford-Jones, Guatemala Human Rights Comission

Massakren den 4. oktober er ikke enestående i nyere tid. I 2011 dræbte militæret tre civile og sårede 18 i Alta Verapaz-provinsen. Normalt slipper hæren for undersøgelser og anklager. Men denne gang ser det ud til, at det vil gå anderledes.

Otte soldater er siden massakren blevet anholdt og fængslet, der i blandt den oberst, der havde kommandoen. Obersten og to soldater kan få op til 500 års fængsel for udenomretlige henrettelser.

- Det er en vigtig vej væk fra Guatemalas lange historie af straffrihed for lignende forbrydelser, siger Kelsey Alford-Jones, direktør i Guatemala Human Rights Comission i USA.

Præsident Molina lover nu, at militæret aldrig igen vil blive sat ind mod civile. 

Guatemalas økonomiske elite mener, man skal besinde sig og ikke unødigt tale om massakrer og borgerkrigens fortid.

- Vi må være rolige og tænke os om, så vi ikke bruger denne begivenhed (massakren, red.) til at rippe op i fortiden, siger Andres Castillo, præsident for Kommiteen for landbrug, industri og handel, ifølge The New York Times.