12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nytter det at stemme på Obama?

Venstrefløj er delt før valget

Nytter det at stemme på Obama?

Arbejderbevægelsen mobiliserer og går fra dør til dør i valgkampen. Økonomisk kan vi ikke hamle op med milliardærernes støtte, men vores styrke er vores antal, skriver USA's LO.

Obama får betydelig støtte fra fagbevægelsen i USA. Her er han sammen med medlemmer af Servicearbejdernes Fagforening, SEIU. I en appel til græsrødder og faglige aktivister sagde Obama for nyligt: Det vigtigste jeg har lært er, at man ikke kan forandre Washington indefra. Det kan man kun udefra.
FOTO: labordaythemovie.com
1 af 1

Blandt vælgere i USA er der delte meninger om præsidentvalget.

Fagbevægelsen støtter traditionelt Demokraterne. Det gør den også denne gang, hvor den mobiliserer aktivister til at gå fra dør til dør og tale for en stemme til Barack Obama.

USA's kommunistiske parti - CPUSA - er på samme linje og betegner valget den 6. november som det vigtigste siden Abraham Lincoln. Partiet mener, at resultatet "vil bringe vort land i én af to grundlæggende forskellige retninger".

Det andet kommunistiske parti, Workers World Party, mener ikke, at en stemme på Barack Obama gør nogen væsentlig forskel.

Man skal ikke forvente, at valg i et kapitalistiske samfund vil bringe arbejdere og undertrykte folk det, som de desperat har brug for. Valget er mest "beregnet på at gøre vælgerne ansvarlige for de angreb, som efter valget vil hagle ned over de sociale rettigheder, der er vundet i kamp", skriver Workers World.

Workers World Party mener ikke, at en stemme på Barack Obama gør nogen væsentlig forskel.

Fagbevægelsen

USA's største LO, AFL-CIO, som samler fagforeninger med flere end 12 millioner medlemmer, gør i forbindelse med valgkampen status på resultaterne under Obamas første fire år.

"... præsidenten har gjort reelle fremskridt i forhold til at afvikle den farlige arv efter præsident George W. Bush, og han har taget mange skridt til at føre en sand arbejdervenlig og fremskridtets politik", skriver AFL-CIO.

Organisationen er  lettet over, at "Obama fik USA væk fra en ny stor økonomisk afgrund" og med en lov om investeringer skabte eller reddede 3,6 millioner arbejdspladser. Det kunne have været større og bedre, hvis ikke Republikanerne havde stillet sig på bagbenene i Kongressen, mener AFL-CIO:

Et andet hovedpunkt i rosen af Obama er sundhedsreformen, der pålægger USA's indbygere at tegne en sundhedsforsikring: "... selvom den langtfra er perfekt, giver den et løfte om sundhed og sikkerhed til millioner af medborgere", mener AFL-CIO.

Desuden roser AFL-CIO Obamas mange positive hensigter, som man forventer kan gennemføres, hvis Obama genvinder præsidentposten, og Demokraterne bliver styrket i Kongressen.

Det gælder blandt andet jobskabelse som følge af 'American Job Act', der skal skabe arbejde til hundrede tusinder med at reparere landets infrastruktur - veje, jernbaner, broer, el-net.

Arbejdspladser er selvsagt vigtige for fagbevægelsen. Og AFL-CIO påpeger da også, at man protesterede imod Obamas underskrivelse af to frihandelsaftaler med Colombia og Sydkorea, som man forudser kommer til at koste USA arbejdspladser. Dertil kommer, at forfølgelse og drab på faglige aktivister i Colombia burde afholde Obama fra at indgå en sådan aftale, mener AFL-CIO.

Kommunisterne

USA's gamle kommunistiske parti CPUSA fører intensiv valgkamp for Obama: "Genvalg af Obama er helt afgørende". 

I en valgpjece er det første argument, at Obama vil sikre demokratiet og "tillade arbejdende folk at opbygge en effektiv bevægelse, der kan fremme deres interesser".

CPUSA mener, at "den mest omfattende mobilisering er nødvendig, og at alle sekundære uenigheder må lægges på hylden i denne situation".

Barbarerne står ved porten, og kun arbejderbevægelsen og dens allierede kan stoppe dem.

Vicepræsident Joe Biden

Partiet citerer Obamas vicepræsident Joe Biden for at sige: "Barbarerne står ved porten, og kun arbejderbevægelsen og dens allierede kan stoppe dem".

Workers World Party er enig i kritikken af Republikanerne og deres præsidentkandidat Mitt Romney, men stiller et stort spørgsmålstegn ved, om Obama kan og vil noget andet i virkeligheden.

"Uanset hvem der vinder, skal vi være klar til at kæmpe... De to præsidentkandidater er begge tilbageholdende med at tale om nedskæringer. Det venter de med til efter valget", skriver Workers World.

Patiet påpeger, at USA er et samfund med brutale klasseskel og med de største indkomstforskelle i noget industrialiseret land. Men "valgkampen er så domineret af den herskende klasses penge, at der ikke høres et kvæk herom i de såkaldte debatter", påpeger partiet.

Occupy Wall Street

Blandt uorganiserede græsrødder er holdningen til valget også forskelligt. 

Zucotti-spøgelset præger valget, noterer lokalradioleder J.A. Myerson. Zucotti med henvisning til den park, hvor 'Occupy Wall Street'-bevægelsen holdt til. Den har hjulpet Obama ved at stemple hans modstander Mitt Romney som inkarnationen af den ene procent superrige udbyttere.

På den anden side har mange 'Occupy-aktivister' svært ved at stemme på Obama, fordi han ikke leverer det opgør med børsspekulanter og bankfolk, med militæret og krigene, med olie- og atomindustrien, som bevægelsen kæmper for, eller med de sociale nedskæringer.                

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2012 - 20:49   26. okt. 2012 - 21:00

Præsidentvalg 2012

se@arbejderen.dk
Andre præsidentkandidater

Ved præsidentvalget den 6. november står der ud over Barack Obama og Mitt Romney tre andre kandidatnavne på stemmesedlen i de fleste stater:

* Gary Johnson fra Det Libertære Parti.

* Jill Stein fra Det Grønne Parti.

* Virgil Goode fra Det Constitutionelle Parti.

Ved et prøvevalg på et universitet i Illinois fik De Grønnes Jill Stein 27 procent af stemmerne mens Romney fik 33 procet og Obama 39 procent.

Bagefter sagde Gill Stein: "... miljøbevægelsen, studenterbevægelsen, anti-krigsbevægelsen, bevægelsen for sundhedsvæsen som en menneskeret - tilsammen har vi potentialet til en Tahrir-Plads aktion og til at gøre Det Hvide Hus til Det Grønne Hus til november."

Det Grønne Parti har ved tidligere valg fået mellem 200.000 og 800.000 stemmer (under en procent).

 

Demokraterne

 

Demokraterne vil:

  • Sikre 'middelklassen' og indgå en kontrakt med den om at betale en rimelig skat til gengæld for offentlige ydelser inden for uddannelse og sundhed.

  • Bede de rige om at betale 'lige så meget i skat som deres ansatte'.

  • Gennemføre en reform af bank- og finanssektoren.

  • Sikre fagbevægelsens rettigheder.

  • Sikre udsatte menneskers sociale rettigheder.

  • Udvikle det frie marked og skabe adgang for 'amerikanske produkter i hele verden'.

  • Styrke USA's internationale relationer med NATO i centrum.

  • Opretholde det stærkeste militær i verden.

  • Gøre USA's værdier globale.

Republikanerne

Republikanernes hjemmeside skriver: 

  • Økonomien: Et stærkt USA i en verden med et frit marked. Partiet vil skabe arbejde - herunder gøre det til en pligt at arbejde for sociale ydelser.
  •  Forsvar: Partiet vil gøre som den tidligere præsident Reagan gjorde da han overvandt Sovjetunionen: 'Fred på grundlag af overmagt.' Republikanerne siger ja til internationalt samarbejde under USA's ledelse.
  • Sundhed: Skal være billigere og bedre. Partiet siger nej til statsligt sundhedsvæsen.
  • Uddannelse: Der skal være flere valgmuligheder. Markedet skal mere på banen, og der skal være 'forbruger-valg i uddannelsen'.
  • Energi: Energiuafhængighed skal sikres med 'ansvarlig akraft, ren kulkraft og vedvarende energi'. Partiet siger nej til skat på kulbrinte-energi.