"Vi har brug for flere lærere - ikke militærbrigader".

Parolen er gået igen over sommeren og efteråret, hvor store dele af Guatemalas befolkning har demonstreret ivrigt mod landets højreorienterede regering. 

To ting har især fået sindene i kog: De stigende el-priser og en uddannelsesreform, som kritikere siger, vil gøre det i forvejen ulige samfund endnu mere ulige.

Unge har rejst sig i det, der bedst kan beskrives som en protestbølge mod regeringens planer om at forlænge uddannelsesforløbet med to år på de såkaldte Escuelas Normales.

Skolerne uddanner unge guatemalanere til skolelærere, og forlængelsen af uddannelsen vil gøre, at mange falder fra uddannelsen, fordi de ikke har råd til at gennemføre uddannelsen, mener modstanderne af reformen. Ifølge regeringen skal reformen skabe bedre kvalitet i undervisningen og skabe bedre skolelærere.

- Mange gange holder vi op med at studere, fordi vi siger, "jeg vil spare penge sammen og så vende tilbage til skolen", eller vi stopper, fordi vi forsøger at forsørge vores familier, siger Emma Catu fra Mojo Maja-studenterbevægelsen ifølge det alternative nyhedsmedie Waging Nonviolence.

Guatemala er det mest ulige samfund i Mellemamerika, og mens en lille økonomisk elite sidder på de fleste besiddelser, lever omkring 56 procent af befolkningen i fattigdom. 

Escuelas Normales har været en af de få uddannelser, som unge fra den indianske befolkning og landbefolkningen har haft råd til at påbegynde. Ifølge kritikere af regeringens kurs er uddannelsessystemet en vigtigt nøgle til at bekæmpe den ulighed, der hersker.

Kun to procent af Guatemalas befolkning får en universitetsgrad. 

Priserne på elektricitet er den sidste tid blot steget, og den store andel af fattige har svært ved at betale. Molina-regeringen forsøger sig med at sætte et loft på el-priserne, men loftet er sat for højt, mener demonstranterne. Mange kritikere peger på, at priserne hænger sammen med de omfattende privatiseringer, der er gennemført i Guatemala over mange år.