Fra 2014 kan EU trække penge ud af den danske statskasse, hvis Danmark ikke lever op til EU’s nye stramme krav til finansloven og i tilstrækkelig grad sørger for, at samfundsøkonomien og arbejdsmarkedspolitikken sikrer danske virksomheder de bedste betingelser for at øge konkurrenceevnen - herunder billigere arbejdskraft.

Det vil blive resultatet af nogle nye EU-love, som Danmarks Europaminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge nikkede ja til. EU-lovene skal finpudses på et ekstraordinært EU-topmøde den 22.-23. november, hvor eneste punkt på topmødets dagsorden hedder “Enighed om den flerårige finansielle ramme 2014-2020”.

Herhjemme går diskussionen mest på, om den danske regering kan komme igennem med ønsket om en rabat på én milliard kroner. Danmark bidrager til EU-budgettet med 18 milliarder kroner årligt, og får kun knap 11 milliarder kroner retur i form af EU-støtte til fortrinsvis landmænd og virksomheder. 

Men EU-budgettet kan fremover blive endnu dyrere for danske skatteydere. De nye budgetregler kan nemlig betyde, at de ikke blot skal betale milliarderne til det danske bidrag til EU-budgettet. De kan også komme til at betale for EU-støtten.

Med de nye regler vil den støtte, et EU-land modtager fra EU’s strukturfonde, landbrugsfonden og fiskerifonden, kort sagt så godt som al EU-støtte til EU-landene, være bundet op på, at landet lever op til EU’s nye skrappe krav til samfundsøkonomiens indretning. Er det ikke tilfældet, kan EU tilbageholde støtten - men den skal stadig udbetales, nu fra det pågældende lands egen statskasse. 

Dummebøde på 24 milliarder kroner

Konkret bliver støttemidlerne fra EU fra og med 2014 gjort betinget af, at EU-landene overholder de "landespecifikke anbefalinger”. Hvad det indebærer, mærker vi for øjeblikket - nogle mere end andre. Både VK- og SRSF-regeringen har helt frivilligt valgt at efterleve en henstilling fra EU om at spare 24 milliarder kroner på de offentlige budgetter, fordi det i 2010 så ud til, at vores budgetunderskud ville blive større, end EU giver tilladelse til.

I øjeblikket betaler nogle danskere af på denne frivillige dummebøde via dagpengestramningerne og stramningerne på efterløn og pensionsalder.

Men ikke nok med det. I de landespecifikke anbefalinger for 2012 fik Danmark blandt andet besked på, at landet skal “øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette fleksjobordningen mod personer med nedsat arbejdsevne...”.

Som sagt, så gjort.

Fra frivillighed til tvang

Selv om skiftende danske regeringer lydigt har fulgt EU’s landespecifikke anbefalinger, har de indtil nu kun været anbefalinger, som den til enhver tid siddende regering kunne følge eller lade være.

Med de nye regler for EU’s budgetramme bliver anbefalingerne forvandlet til diktater. Og det har fuld opbakning fra den danske regering, slog udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fast på et møde i Folketingets Europaudvalg den 10. oktober. Her lod han dog en embedsmand, Michael Zilmer-Johns, komme med de konkrete begrundelser.

De nye EU-regler for samfundsøkonomisk disciplinering af EU-landene er endnu så nye, at man ikke helt ved, hvordan det kommer til at berøre Danmark, forklarede Michael Zilmer-Johns, direktør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet.

- Men de hidtidige erfaringer på dette her områder tyder på, at henstillingerne  vil kunne indebære metodefrihed, sagde topembedsmanden.

Selv om EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark hidtil har været endog meget specifikke, er der ifølge Udenrigsministeriet udsigt til, at regeringen selv kan vælge, hvordan den vil føre nedskæringskniven, og hvordan den vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, hvis og når der kommer nye EU-henstillinger i denne retning.

- Der er ingen som helst grund til at tro, at den danske arbejdsmarkedsmodel i en tænkt situation, hvor vi skulle komme ind i en ubalance, ville blive lagt under pres, vurderede Michael Zilmer-Johns.

Den endelige vedtagelse af EU's flerårige budgetramme for 2014-2020 ventes at ske på det ordinære december-topmøde. EU-parlamentet har imidlertid det sidste ord at sige, og det er usikkert, om der her er flertal for at lade EU-støtten afhænge af, at landene følger EU's budget- og økonomidisciplin til punkt og prikke.