27 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Seks millioner straffede er frataget stemmeret

Seks millioner straffede er frataget stemmeret

I Florida har hver tiende voksne mistet stemmeretten på grund af en dom for noget kriminelt. Blandt sorte i Florida er det næsten hver fjerde.

USA er et af de lande i verden, hvor flest mister stemmeretten på grund af kriminalitet. Også efter af en straf er afsonet er der millioner, som er frataget deres ret til at stemme.

Næsten seks millioner borgere i USA - svarende til 2,5 procent af alle indbyggere, der er gamle nok til at stemme, har mistet stemmeretten på grund af at de er straffede.

I det meste af USA kan man stemme som 17-årig. I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.

Antallet vokser kraftigt. I 1977 var det på 1,2 millioner, oplyser Arlene Ash og John Lamperti i en artikel på netportalen Truth Out. Det betyder, at cirka 130.000 mister deres stemmeret hvert år.

Sorte amerikanere rammes fire gange så voldsomt af dette indgreb i den demokratiske ret i forhold til hvide i USA.

Det er meget forskellgit fra stat til stat. I Florida er forholdene særligt strenge, påpeger Ash og Lamperti.

En opgørelse fra januar 2011 viser, at Florida ligger i toppen når det handler om antallet af mennesker, der er frataget stemmeretten. Antallet var dengang på 1.540.000. Det er lidt over 10 procent af alle, der har nået valgretsalderen.

En tredjedel - nemlig 520.000 - af de, der var frataget stemmeretten i Florida var sorte. Det betyder, at næsten hver fjerde voksne, sorte vælger i Florida er frataget retten til at stemme. Helt præcist opgøres andelen til 23,3 procent.

Florida er en ud af seks stater i USA, som fratager straffede stemmeretten på livstid. I andre stater får dømte, der har afsonet deres straf stemmeretten igen.

Der er dog en mulighed for at straffede fem år efter afsoningen af en straf kan søge om at få stemmeretten igen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2012 - 10:07   31. aug. 2020 - 15:41

USA

se@arbejderen.dk
Stemmeprocent ved valg i USA

Ved præsidentvalget i 2008, hvor Barack Obama vandt over Republikaneren John McCain, var stemmeprocenten på 56,8. Det er højt efter amerikanske målestok.

De seneste 50 år har stemmeprocenten ved præsidentvalg svinget mellem 63,1 (i 1960) og 49,1 i 1996.

I 1996 vandt Demokraternes Bill Clinton over Republikaneren Bob Dole.

I 1960 vandt Demokraten John F. Kennedy over Republikaneren Richard Nixon.

Ved de såkaldte midvejsvalg til Kongressen, som ligger mellem årene med præsidentvalg, er stemmeprocenten nede på mellem 36 og 48 procent.