Karen Krag er 27 år. Hun er uddannet lærer fra læreruddannelsen i Aarhus, sommeren 2010 og hun er en af op imod 100.000 unge arbejdsløse danskere.

- Fra jeg blev færdig med min uddannelse og frem til april måned i år har jeg arbejdet som tilkaldevikar på Tovhøjskole ved Gellerupparken i Aarhus. Der var ikke noget fast arbejde at få i Aarhus, fortæller Karen Krag.

Selvom en stilling som tilkaldevikar ikke garanterer et fast timetal, og derfor heller ikke en fast lønudbetaling, modtog Karen i den periode ikke suplerende dagpenge.

- Jeg stod registreret som arbejsløs, men jeg bad aldrig om suplerende dagpenge. Jeg havde timer nok til at klare mig, så jeg ville ikke begynde at bruge af min dagpengeret, siger hun.

Det jeg savner allermest, er det sociale liv. Det at man har et fællesskab med kolegaerne. Det har været enormt hårdt at miste.

Da Karen Krag flyttede til København i marts for at bo sammen med sin kæreste, måtte hun også sige farvel til jobbet som tilkaldevikar. Siden har hun været på dagpenge.

- Jeg havde håbet at jeg kunne finde noget fast arbejde herovre. Men der er ikke mange lærestillinger der bliver slået op, og når der endelig er nogen, så søger de folk med kvalifikationer som jeg ikke har.

Karen er uddannet til at undervise i dansk, hjemkundskab, historie, natur og teknik og har desuden uddannet sig som svømmelærer.

Derudover har hendes tid på Tovhøjskolen givet hende nogle særlige kvalifikationer, som hun havde håbet at kunne bruge i København. Tovhøjskolen er nemlig med egne ord en folkeskole med “100 procent tosprogede elever og mange særligt udsatte børn og unge”.

Netop derfor søgte Karen Krag løntilskudsjob på Tingbjerg Skole. En skole med en elevsammensætning som minder om Tovhøjskolen.

- Det er en god skole og jeg gad godt arbejde der. Derfor har jeg også søgt om at få et kursus i dansk som andet sprog. Jeg håber det kan forbedre mine chancer for at løntilskudet kan blive til et rigtigt job.

Løntilskud

Som ansat på løntilskud arbejder man fuld tid i et halvt år, men for det samme beløb, som man får udbetalt i dagpenge. I alt er 19.500 danskere ansat i job med løntilskud i landets kommuner eller regioner og løntilskudsjobbene er omgæret med mange regler og restriktioner.

- Jeg føler ikke at jeg er ansat som lærer. Jeg er bare et par gratis ekstra hænder. Jeg må ikke stjæle lærernes arbejde, så jeg må ikke undervise. Min stilling hedder “undervisningsassistent”. Jeg hjælper med at tysse på eleverne eller giver en hånd hvis der er en jakke der skal lynes, men det er meget begrænset hvad jeg må.

Karen Krag føler. at det er svært i hendes situation at vise hvad hun kan, og på den måde lave løntilskudet om til en ordinær stilling på overenskomstmæssige forhold.

Jeg har søgt arbejde som kasseassistent, flødebollefabrikant i tivoli, telefonsælger. Jeg har søgt hvad som helst.

- Det er sindsygt utilfredsstillende. Eleverne kan jo heller ikke finde ud af hvorfor jeg er der. De siger: “Du er ikke nogen rigtig lærer”. Sådan føler jeg det sgu osse lidt selv, men det er jeg jo.

Den særlige måde at være ansat på, har også konsekvenser i læreværelset.

- De andre ansatte er rigtigt søde, men de ved jo også at jeg efter al sandsynlighed forsvinder om et halvt år, så jeg indgår ikke rigtigt i fællesskabet. Det er meget svært.

Alligevel ser Karen Krag sin ansættelse i løntilskud som en klar forbedring.

- Det er så ubehageligt at være arbejdsløs, så det er klart en forbedring. Men det er ikke ligefrem sådan så man sidder hele weekenden og glæder sig til mandag morgen.

Fra lærermangel til jobmangel

Da Karen startede på læreruddannelsen var der mangel på lærere.

- Situationen var en helt anden dengang. Dem der gik tre årgange over mig, fik jo nærmest job uanset om de bestod deres bachelor eller ej. Nu sidder jeg her, med gode karakterer og intet job.

På grund af de ekstremt få lærerstillinger som bliver slået op, søger Karen også ufaglært arbejde.

- Jeg har søgt arbejde som kasseassistent, flødebollefabrikant i tivoli, telefonsælger. Jeg har søgt hvad som helst. Jeg vil bare gerne ud af det her system og få en normal hverdag.

Karen ved at hun vil blive sorteret fra i de fleste ufaglærte jobs hun søger.

Det er sindsygt utilfredsstillende. Eleverne kan jo heller ikke finde ud af hvorfor jeg er der. De siger: “Du er ikke nogen rigtig lærer”. Sådan føler jeg det sgu osse lidt selv.

- Jeg tror tit jeg bliver sorteret fra fordi jeg er overkvalificeret. De kan jo godt se på mine papirer at jeg er lærer, og så ved de osse godt, at så snart der ikke er lærermangel mere så skrider jeg. 

Det er ellers ikke fordi Karen ikke kan finde ud af at skrive en ansøgning. Da hun blev sendt på jobsøgningskursus var hendes underviser så imponeret over hendes ansøgning at han havde spurgt om han måtte beholde en kopi og lade den indgå i hans undervisningsmateriale.

Socialt isoleret

Samtidigt med at Karen Krag må kæmpe for at finde en plads på arbejdsmarkedet, må hun kæmpe med samfundets fordomme.

- Det kommer altid til at se ud som, det er os, der er dovne og i virkeligheden ikke gider at få et job. Men det passer ikke. Jeg har altid arbejdet. Jeg arbejdede hver weekend imens jeg læste til lærer. Jeg ville ønske at jeg kunne få et rigtigt arbejde igen, siger Karen Krag.

Hun fortæller at den lange periode uden et fast arbejde har fået hende til at føle sig som et andenrangsmenneske.

- Det jeg savner allermest, er det sociale liv. Det at man har et fællesskab med kolegaerne. Det har været enormt hårdt at miste. Man føler sig lidt socialt handicappet. Og når man møder nye mennesker, så spørger de: “hvad laver du?”. “Jeg er arbejdsløs”, kan man så sige. Det går hårdt ud over ens selvforståelse. Det går sgu ud over livskvaliteten.

Karen kan ikke forstå at man pisker unge igennem en uddannelse når der ikke venter andet end arbejdsløshed i den anden ende.

- Når de godt kan have mig gående på løntilskud, så må der også være brug for os nyuddannede som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Når jeg hører de andre lærere, er de jo også voldsomt pressede. Det er fandeme ikke i orden.