30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Parlament vedtager nye nedskæringer

Græske protester imod krisepakke

Parlament vedtager nye nedskæringer

En pensionist skal typisk til at overleve for for 1119 kroner om måneden, efter at huslejen er betalt. Dét er konsekvensen af en ny nedskæringspakke, som parlamentet vedtog onsdag aften, trods enorme protester.

Tirsdag og onsdag aften var der massedemonstration i Athen mod 2013-budgettet, som indeholdt nedskæringer for 100 milliarder kroner over de næste to år. Her fra tirsdag.
FOTO: Dimitri Sofianos
1 af 1

For femte gang kløver et øksehug gennem tusinder af græske pensionisters liv.

Onsdag vedtog et flertal på 153 ud af 300 medlemmer af det græske parlament at sænke pensionerne endnu mere. Det blev vedtaget sammen med talrige andre nedskæringer på samlet 13,5 milliarder euro. (100 milliarder kroner) De skal gennemføres over de næste to år.

Det sker som led i gældsaftalen mellem Grækenland og EU/IMF. Hvis ikke parlamentet havde stemt ja onsdag, ville landet ikke have fået udbetalt omkring 235 milliarder kroner på mandag.

153 politikere fra regeringspartierne - det konservative Nyt Demokrati (ND) - og det socialdemokratiske Pasok, stemte for, mens det tredje regeringsparti, det SF-agtige Demokratisk Venstre, afstod fra at stemme om flere dele af pakken, men partiet bakker alligevel op om alle stramningerne gennem en ja-stemme til hele finansloven for 2013 på søndag.

Syv medlemmer fra Pasok og ND er blevet ekskluderet for deres nej-stemme.

- Dette vil være de sidste nedskæringer i lønninger og pensioner. (...) Vi lovede at afværge landets eksit fra euroen, og det er det, vi gør, sagde premierminister Antonis Samaras (ND) søndag.

Regnet ud i hverdagspenge svarer de aktuelle nedskæringer til, at en typisk pensionist kan se frem til at få et beløb på 350 euro om måneden. Det svarer til 2600 kroner. En almindelig étværelses lejlighed i Athen koster rundt regnet 1500 kroner i husleje om måneden. Så er der 1100 kroner tilbage at leve for om måneden!

Dette vil være de sidste nedskæringer i lønninger og pensioner.

Antonis Samaras, premierminister

Medicin og besøg hos praktiserende læge er ikke længere gratis. Og priserne på fødevarer er for eksempel lige så høje som i Danmark, oplyser kilder i Athen til Arbejderen. Et kilo kød koster i dag mindst otte euro (60 kroner).

- Politikerne, der stemmer for sådan noget, skal gå ad helvede til. Hvordan tror de, jeg har det, når jeg er nødt til at gå hen i kirken for at få mad, spurgte den 65-årige pensionist Anais Metaxopolou den britiske tv-station BBC foran parlamentet tirsdag, hvor der var demonstration.

Fremover er pensionsalderen også hævet fra 65 år til 67 år. De ældre grækere skal altså arbejde mere.

Både tirsdag og onsdag var landet lammet af generalstrejke. I Athen samlede den faglige front PAME - der ligger tæt på landets kommunistparti KKE - tirsdag 80.000 mennesker i demonstration, mens de to græske LO'er samlede henved 20.000, beretter den græske kommunist Nikolas Zois overfor Arbejderen.

- Jeg deltog i PAME's demonstration fra Omonia-pladsen tirsdag. Ved Akropolis-stationen i Athen var optoget 2,5 kilometer langt. Alt lå dødt af strejken. Kun småbutikker med 3-4 ansatte arbejdede. I morges (onsdag red.) blokerede PAME-aktivister for virksomheder, og der var protester i 45 byer landet over. I aften er vi atter på Omonia-pladsen, siger han over mobilen.

Nedskæringspakken onsdag aften indeholdt også forringelser af arbejdernes hverdag. Skatterne stiger. Og det skal være nemmere at fyre folk. 

- Som det er i dag, fyrer arbejdsgivere typisk folk, der har en månedsløn på omkring 1000 euro. I stedet ansætter ejerne unge under 25 år til en såkaldt ungdomsløn på 350 euro om måneden. Dette princip betyder, at de nu endnu nemmere, forklarer KKE-medlemmet Nikolas Zois.

Den herboende græker og repræsentant for KKE i Danmark, Panos Apergis, mener, at angrebet er et dødstød til overenskomsterne.

- De lovgiver nu om en mindsteløn på 586 euro om måneden. De afskaffer overenskomsterne. Det bliver et helvede for arbejderklassen og de arbejdende, siger han til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2012 - 20:45   09. nov. 2012 - 20:45

Grækenland

Anders Fenger
Skribent