Danmark har den vesteuropæiske rekord i stigende ulighed i 00’erne, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Danmark er røget fra en førsteplads i lighed i Vesteuropa i starten af årtusinskiftet ned til en ottendeplads i dag, forklarer Jonas Shytz Juul, chefanalytiker i AE-rådet.

Alle nordiske lande - inklusive Island - har i dag overhalet Danmark i økonomisk lighed, opgjort efter den såkaldte gini-koefficient, hvor et lavt tal betyder mere lighed, et højt tal mere ulighed.

Efter denne skala er uligheden i Danmark fra 2001 til 2010 øget med 4,9 point på gini-skalaen, der går til 100. Mens Danmark i 2001 havde en gini-koefficient på 22, var den i 2010 steget til 26,9.

Jonas Schytz Juul har opgjort de forskellige årsager til ulighedsskabelsen. Opgørelsen viser, at den store synder er skattereformerne. VK-regeringens skattereformer har alene øget uligheden med 3,2 point.

- Men også den nuværende regerings skattereform bidrager til uligheden. Til gengæld betyder regeringens afskaffelse af fattigdomsydelserne, at uligheden bliver mindre, fortæller Jonas Schytz Juul til Arbejderen.

Også lønudviklingen i opgangsårene fra 2002 til 2007 skabte større lighed, forklarer han.

- Den mindskede uligheden med 3,6 point. Det vendte så med krisens udbrud og den stigende arbejdsløshed. Siden har lønudviklingen bidraget til uligheden, fortæller AE-rådets chefanalytiker.

Mens reallønnen under krisen er faldet for de fleste arbejdere, er de fleste direktørers realløn fortsat med at vokse.

- Overklassen stikker stille og roligt af fra underklassen, forklarer Jonas Schytz Juul, der er medforfatter til den netop udkomne bog “Det danske klassesamfund”.

Ligheden blev dog faktisk større i starten af krisen. Det skyldes, at mange velstillede, der havde sat penge i aktier og obligationer, mistede penge på de store kursfald og dermed blev fattigere. 

- Men det har de tjent ind igen i de senere år, og det har igen ført til en stigende ulighed, oplyser Jonas Schytz Juul.

Han tør ikke spå om udviklingen i de kommende år. Det kommer meget an på den økonomiske udvikling, vurderer chefanalytikeren.

En fortsat høj arbejdsløshed og et fortsat reallønsfald kan få uligheden til at stige endnu mere, mens den kan falde, hvis der kommer gang i beskæftigelsen.

På spørgsmålet om, hvad der bedst kan rette op på den stigende ulighed, svarer Jonas Shcytz efter en lille tænkepause:

- Uddannelse. Og bedre adgang til den. Den sociale arv er fortsat meget stor, og det gør ikke adgangen til erhvervsuddannelserne lettere, som mange af arbejderklassens unge søger hen imod, at der er stor manglen på praktikpladser, siger Jonas Schytz Juul.

Han forstår ikke, at der ikke bliver gjort en større indsats på det felt.

– Prøv at tænke dig et gymnasium, hvor eleverne efter at have fuldført 1. G, får fortalt, at der desværre kun er plads til halvdelen af dem på 2. G. Så skulle du høre et ramaskrig fra de forældre, der kommer fra middel- og overklassen. Her ser du også et eksempel på ulighed, slutter Jonas Schytz Juul.