22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsgivere skruer bissen på

OK-kampen er i gang

Arbejdsgivere skruer bissen på

De kommunale arbejdsgivere kræver lavere løn, længere arbejdstid og opgør med beskyttelsen af tillidsfolk. Nu må lønmodtagerne sætte hårdt mod hårdt, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Vi vælger ved disse forhandlinger at fokusere på de bestemmelser i overenskomsterne, som er en barriere for den nødvendige forandring og kvalitetsudvikling, lød det fra chefforhandler for KL, Michael Ziegler, på dagen, hvor KL udvekslede krav til forhandlingerne om løn- og ansættelsesforhold for 507.000 ansatte i kommunerne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

- Lønmodtagerne må sætte hårdt mod hårdt. Ellers vil det kollektive overenskomstsystem simpelthen bliver undergravet.

Således lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen efter at have hørt udmeldingen fra arbejdsgiverne til de overenskomstforhandlinger, som skal fornys i foråret 2013.

Han vurderer, at de komunale arbejdsgivere har fremsat nogle langt mere kontante krav, end vi er vant til at se.

- Arbejdsgiverne har virkeligt skruet bissen på denne gang. Det er et meget hårdt udspil, og det er jo et udtryk for den nuværende magtbalance, hvor fagbevægelsen er presset og ikke kan forvente opbakning fra politikerne, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.

Lønmodtagerne må sætte hårdt mod hårdt. Ellers vil det kollektive overenskomstsystem simpelthen bliver undergravet.

På det kommunale område er det arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL), som skal forhandle om forholdene for de ansatte med forhandlingsfællesskabet KTO, og KL lægger hårdt ud.

De kræver lavere løn, længere arbejdstid, mere magt til den lokale boss og endelig skal det være nemmere at fyre tillidsvalgte. 

Tillidsmandsbeskyttelse

- Lønudviklingen på det private arbejdsmarked er meget afdæmpet, og derfor vil den samlede økonomiske ramme for de offentlige forhandlinger være ganske smal. Det betyder dog ikke, at forhandlingerne bliver indholdsløse. Vi vælger ved disse forhandlinger at fokusere på de bestemmelser i overenskomsterne, som er en barriere for den nødvendige forandring og kvalitetsudvikling, lød det fra chefforhandler for KL, Michael Ziegler, på dagen, hvor KL udvekslede krav til forhandlingerne om løn- og ansættelsesforhold for 507.000 ansatte i kommunerne.

En af disse "barrierer for den nødvendige forandring" er beskyttelsen af tillidsvalgte.

Der er dog ikke tale om, at KL vil fyre tillidsrepræsentanter, men ifølge KL giver det ikke mening, at suppleanter, som næsten aldrig er aktive, skal være beskyttet. Og det kan ikke nytte noget, at de beskyttede medarbejdere udgør et flertal, sagde Michael Ziegler som udover at være formand for KL er konservativ borgmester Høje i Taastrup.

Skruet bissen på

Henning Jørgensen mener at starten på overenskomstforhandlingerne er udtryk for "en halv krise for fagbevægelsen".

- Hvis ikke der bliver lagt kræfter i at undgå de mest markante forringelser, så vil det meget hurtigt blive til en hel krise, siger han og peger på, at de offentlige fagforeninger nu må samle kræfterne og stå imod.

Men Michael Ziegler siger jo at KL’s krav er nødvendige for at fjerne nogle barriere der står i vejen for udviklingen af velfærdsstaten?

- Jeg ved ikke hvad det er for en velfærddsstat Michael Ziegler ønsker sig. Men hvis han tror at mindre indflydelse til de ansatte vil give bedre velfærd, så kan han godt tro om igen, lyder det fra Henning Jørgensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2012 - 10:32   16. dec. 2012 - 14:17

OK13

as@arbejderen.dk
FAKTA: OK13
  • Inden april 2013 skal omkring 749.000 offentligt ansatte have fornyet deres overenskomst. Langt hovedparten er ansat i landets 98 kommuner.
  • Det betyder, at de offentligt ansattes forbund fra nu og frem til de gamle overenskomsters udløb vil forhandle med de offentlige arbejdsgivere og deres organisationer om de forhold, der skal gælde de næste to år frem i tiden.
  • Alt, som ikke er reguleret af lovgivning, er til forhandling, når en overenskomst skal fornyes. Det betyder, at parterne skal blive enige om forhold som løn og tillæg, pension, pauser, ferie, fridage og arbejdstid.
FAKTA: KTO
  • Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) er et forhandlingsfællesskab for ansatte i regioner og kommuner.
  • KTO optræder fælles i forhandlingerne med arbejdsgiverne og deres organisationer om generelle løn- og ansættelsesvilkår for regionalt og kommunalt ansatte.
  • KTO har 45 medlemsorganisationer - blandt de største finder man FOA, BUPL, 3F, HK/Kommunal, Socialpædagogerne og Lærernes Centralorganisation.
  • KTO repræsenterer omkring 515.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, det vil sige hovedparten af de i alt cirka 684.000 ansatte i kommuner og regioner.
OK13: KL vs. KTO

De offentlige overenskomst-forhandlinger kører i tre spor - et kommunalt, regionalt og statsligt.

På det kommunale område, som er det største, står de ansattes forhandlingsfællesskab, KTO, overfor arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL).

Senest 31. marts skal der være indgået nye overenskomster - ellers kan der udskrives konflikt.

Vi har lavet et grafisk overblik over forhandlingernes forløb og parternes krav som du kan downloade her - lige til at printe ud og hænge op!

>> DOWNLOAD OVERBLIK HER