Fagbevægelsens muligheder for at forhandle overenskomster skal stækkes. Dagpenge og kontanthjælp skal ned, så det bedre kan "betale sig at arbejde".

Det er blot nogle af de forslag, som EU-kommissionen er kommet med i en række nylige udspil, som også har fået de danske faglige hovedorganisationer LO og FTF til at reagere.

LO har således sendt breve til de centrale ministre i regeringen, hvor man gør opmærksom på, at EU-kommissionen med sine rapporter angiveligt overskrider grænserne for, hvad EU kan blande sig i.

- Forslagene går langt ud over EU-kommissionens kompetence. Det er slet ikke noget, som EU skal beskæftige sig med, som det står i paragraf 153 i traktaten. Og det er en helt forkert vej for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, siger LO-sekretær Marie Louise Knuppert til Ugebrevet A4.

Hun regner dog ikke med, at EU-kommissionens planer bliver realiseret.

- Men bare det, at Kommissionen vil drøfte den vej i 2013 er farligt. Vi tager det alvorligt, fordi vi gang på gang ser, at Kommissionen er ude efter arbejdstagerne, og vi ser alle mulige direktiver, der er på vej til at stække arbejdsmarkedet, siger Marie-Louise Knuppert.

Også Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, har reageret kraftigt mod EU-kommissionens planer.

Sagen har også været oppe i den europæiske LO-sammenslutning ETUC, som hun sidder i ledelsen af. Her har hun dog fået oplyst af sine finske kollegaer, at den finske EU-kommissær for økonomi, Olli Rehn, over for dem har bedyret, at EU-kommissionen med sine rapporter og udspil ikke lægger op til at angribe retten til at indgå overenskomster.

Derfor føler hun sig nu beroliget.

- Det er nogle barske udmeldinger, vi har set, men nu har Olli Rehn heldigvis besindet sig på kommissionens vegne, siger Bente Sorgenfrey.

Vækst gennem lønpres

Et af udspillene, EU's årlige vækstundersøgelse, er dog ikke blot nogle tanker og planer, som kan gemmes væk i EU-kommissionens skrivebordsskuffe. Den skal omsættes til konkrete henstillinger til de enkelte EU-lande, forklarede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på et møde i Folketingets Eurtopaudvalg den 30. november, op til et møde for EU-landene økonomi, og finansministre i sidste uge.

- Vækstundersøgelsern er jo udgangspunkt for hele det arbejde, der skal laves i første halvår 2013, nemlig det europæiske semester, fortalte Vestager, og opridsede hvordan vækstundersøgelsen skal omsættes til handling:

- Rådet skal have en kort orientering og først på møderne i januar og februar have rådsdrøftelser med henblik på at lave rådskonklusioner med input til de overordnede pejlemærker for den økonomiske politik til brug for EU-topmødet i marts 2013, forklarede hun og udtalte regeringens opbakning til vækstundersøgelsen.

Her skriver EU-kommissionen, at “det haster at få gjort noget ved arbejdsmarkedssituationen og den sociale situation. Der skal indføres aktive arbejdsmarkedspolitikker, den offentlige arbejdsformidling skal styrkes og forbedres, lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet skal forenkles, og det er centralt i forbindelse med en sådan strategi at sikre, at lønudviklingen fremmer jobskabelsen".

Det sidste er EU-sprog for, at lønnen skal ned. Ifølge de nyliberalistiske økonomiske teorier, som EU-kommissionen hylder, vil en lavere løn nemlig automatisk føre til en højere beskæftigelse.

Fagbevægelse skal stækkes

EU-kommissionen roser da også EU-lande med høj arbejdsløshed for at tage udfordringen op, og nævner flere eksempler på angiveligt beskæftigelsesfremmende reformer på arbejdsmarkedet:

“En række medlemsstater har truffet foranstaltninger, der skal sikre, at løndannelsen følger udviklingen i produktiviteten (Grækenland, Spanien og Portugal)", skriver skriver EU-kommissionen i sin vækstundersøgelse og fortsætter:

"I Spanien har den nylige arbejdsmarkedsreform lagt vægt på, at beslutninger om arbejdstid og løn skal træffes  på virksomhedsniveau, og gjort det lettere for virksomheder at fravælge kollektive sektoroverenskomster. I Portugal sikres det, at lønudviklingen følger virksomhedens udvikling ved  at undtage kollektive overenskomster, såfremt arbejdsgiverorganisationerne dækker under 50 procent af den samlede arbejdsstyrke,” 

Men også nordeuropæiske EU-lande kan være med. Kommissionen nævner, at blandt andet Belgien og Sverige har “tilpasset arbejdsløshedsunderstøttelsen med henblik på at fremme en tilbagevenden til arbejdslivet" - i Belgien ved at aftrappe understøttelse tidligere og hurtigere end før, i Sverige ved at sænke satserne og dagpengeperiodens længde.

EU-kommissionen går endnu mere til stålet i en rapport om udviklingen på EU-landenes arbejdsmarkeder, som kommissionen samtidig har sendt på gaden. Her oplister den blandt andet regeringsindgreb, som mindsker fagbevægelsens indflydelse på fastsættelsen af lønninger, som et eksempel på “beskæftigelsefremmende reformer” (se boks).

Mange af EU-kommissionens anbefalinger er - som beskrevet ovenfor - allerede ved at blive virkeliggjort i Spanien og Portugal som en del af  betingelserne for, at landene kan få krise-lån fra EU og IMF.

Angrebene kan også ramme den danske fagbevægelse, frygter de danske havnearbejdere, som sammen med havnearbejdere i hele EU for et par uger siden var ude  i en sympatistrejke med deres portugisiske kollegaer, der trues af en af lånebetingelserne: De står over for at blive "fritstillet", og arbejde overtaget af lavtlønnede skibsbesætninger.

Lykkes det, vil døren være åbnet for omfattende løntrykkeri, og det kan brede sig til andre havne, frygter havnearbejderne.