Kan arbejdsmarkedets parter fremover frit indgå overenskomster om løn og arbejdsforhold - eller vil rammerne herfor blive dikteret fra EU?

I slutningen af november sidste år blev dette pludselig et brandvarmt emne for den danske fagbevægelses topledere.

Årsagen var, at EU-kommissionen havde udsendt tre rapporter med forslag til reformer og tiltag, som griber direkte ind i faglige rettigheder - herunder ikke mindst fagforeningers ret til at indgå overenskomster.

I rapporten over arbejdsmarkedsreformer, som EU-kommissær Olli Rehns kontor står bag, har EU-kommissionen opstillet en liste over forskellige indgreb og reformer og givet dem “karakterer” efter beskæftigelsesfremmende effekt. De højeste karakterer går til reformer, der sænker mindsteløn, dagpengesatser og “familierelaterede ydelser”, samt til lovgivning eller regeringsindgreb, der begrænser fagforeningernes mulighed for at indgå overenskomster.

EU-kommissionen giver også topkarakterer til den undergravning af overenskomster og bestemmelser om mindsteløn, kommissionen selv har dikteret i de gældsramte eurolande.

Kanoner med løst krudt

EU-kommissionens udmeldinger bragte både LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey på barrikaderne. LO-ledelsen skrev brev til danske ministre om, at nu måtte de tage affære.

Bente Sorgenfrey, der også sidder i ledelsen af den europæiske LO-sammenslutning EFS, var med til at rejse kritikken i denne hovedsageligt EU-finansierede organisation. De store kanoner blev kørt i stilling.

Men lige pludselig døde det hele hen. Angiveligt fordi Bente Sorgenfrey havde hørt fra sine finske EFS-kollegaer, at den finske EU-kommissær Olli Rehn havde lovet, at rapporterne ikke ville blive brugt til direkte angreb på fagbevægelsen og retten til frit at forhandle og indgå overenskomster.

Olli Rehn tog da også hurtigt initiativ til at lægge et “rettelsesblad” ind i rapporten over arbejdsmarkedsreformer, som er den rapport, der mest direkte angriber de faglige rettigheder.

Her gør Olli Rehns direktorat opmærksom på, at når for eksempel reformer, der sænker understøttelsen, får karakteren “beskæftigelsesfremmende” og reformer, der hæver understøttelsen, den modsatte betegnelse, er det skam ikke fordi, kommissionen anbefaler det ene eller det andet. Det er blot konstatering af objektive fakta, som de bliver fremstillet af anerkendte økonomer.

Disse “anerkendte økonomer” arbejder ud fra den nyliberalistiske tese, at jo ringere løn og arbejdsforhold, virksomhederne kan slippe afsted med at byde de ansatte, jo flere vil virksomhederne ansætte. En tese, der ikke har meget med virkeligheden at gøre - tværtimod. Den største arbejdsløshed finder man tit i lande med de laveste lønninger. I Polen er andelen af arbejdsløse for eksempel tre gange så stor som i Danmark - men det er lønnen bestemt ikke!

EU knækker nødderne

En anden af de rapporter, der angriber de faglige rettigheder, er den Årlige Vækstrapport. Rapporten indleder hele den disciplineringsmekanisme af EU-landenes finanspolitik og økonomiske politik, der går under navnet “Det Europæiske Semester”. Det forpligter blandt andet landene til at overholde et fast loft over lønstigningerne.

i 1972 påstod de daværende formænd for LO og DA, at det i EF fortsat ville være dem, der "knækkede nødderne" på arbejdsmarkedet. I dag står det klart, at det mere og mere er EU, der bestemmer, hvordan nødderne - og dermed fagbevægelsen - skal knækkes.