I næste uge starter forhandlingerne om nye overenskomster for gymnasielærerne, og meget tyder på, at det bliver noget af en gyser.

Gymnasielærernes forhandlingsmodpart er Finansministeriet. Med henvisning til krisen har den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon lagt hårdt ud med krav om en stram økonomisk ramme for lønudviklingen samt ophævelse af en del særaftaler. Krav som ifølge kilder i Gymnasieskolernes Lærerforening kan være så skrappe, at de udløser konflikt.

Mon ikke Bjarne Corydon arbejder flere timer, end han sidder i Folketingssalen? Han er vel også nødt til at forberede sig.

Som med folkeskolelærernes overenskomstforhandlinger er der lagt op til, at det helt store stridspunkt bliver undervisningstiden. 

Bjarne Corydon og de statslige arbejdsgivere mener, at gymnasielærerne bruger for lidt tid i undervisningslokalerne og for meget tid på forberedelse. En kritik, der ifølge tillidsrepræsentant ved Midtsjællands Gymnasieskoler, Helene Caprani, er skudt helt ved siden af.

- Når man hører finansministeren og undervisningsministeren snakke om vores arbejdstid, kan man godt få en fornemmelse af, at de slet ikke forstår, hvad undervisning er for en type arbejde, siger hun til Arbejderen.

Helene Caprani mener nemlig, at moderne varieret undervisning kræver, at timerne bliver grundigt forberedt.

- Det er et helt forstenet undervisningsbegreb, hvis man tror, at vi kan lære eleverne alt det, de skal kunne og ikke mindst få alle med, hvis vi kun lige får tid til at kunne stille os ved tavlen og docere. Det er ikke sådan, den danske gymnasieskole er blevet til en af verdens bedste. Tværtimod skyldes det variationen og evnen til at favne bredt, siger hun.

Hun afviser desuden, at gymnasielærerne kun skulle bruge ni timer om ugen på undervisning, som finansministeren ellers har fremturet med i medierne op til overenskomstforhandlingerne.

- For det første er de, der har andre opgaver ved siden af undervisningen, som studievejledning eller pædagogisk ledelse, talt med i ministerens opgørelse. Så er det da klart, at det bliver et lavt tal. For det andet ligger der mange timers forberedelse, for slet ikke at tale om andre opgaver som eksempelvis rettelser af skriftligt arbejde og tværfagligt samarbejde, bag de tal.

Helene Caprani sammenligner Bjarne Corydons måde at udregne lærernes undervisningstid med politikernes tilstedeværelse i folketingssalen.

- Mon ikke Bjarne Corydon arbejder flere timer, end han sidder i Folketingssalen? For eksempel er han vel nødt til at forberede sig, koordinere med sine kolleger og så videre. Skal vi også opfatte politikernes arbejdsbyrde ud fra den tid, hvor vi kan se dem nede i folketingssalen, ryger de måske ned under de ni timer, siger hun.

Hun minder derfor Bjarne Corydon om regeringens egen målsætning, der lyder, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

- Hvis det skal blive virkelighed, skal gymnasierne trække en stor del af læsset. Det gør vi allerede i dag. Det er ikke logisk at forringe kvaliteten af uddannelsen ved at skære i vores forberedelse, hvis man mener, at netop investeringer i uddannelse er vejen ud af krisen, fastslår hun.

Parterne på statens område udvekslede krav den 17. december, og forhandlingerne forventes at køre frem til 28. februar. Det er almindeligvis forhandlingerne imellem staten og de statsansatte, der lægger linjen i de overordnede spørgsmål for forhandlingerne på hele det offentlige område.

Regeringen styrer som overordnet ansvarlig for den offentlige økonomi i kommunerne og regionerne gennem indgåelse af særlige økonomiaftaler. Hermed lægges loft over det økonomiske råderum forhandlingerne skal holde sig indenfor. 

Det er altså finansministeren, der, som både kassemester for samfundsøkonomien og som øverste arbejdsgiverrepræsentant, har mulighed for at lægge de overordnede linjer på hele det offentlige arbejdsmarked.

I alt 182.800 statsansatte skal have fornyet overenskomsten i løbet af de næste måneder. Blandt de statsansatte kan man finde økonomer, forskere, undervisere, kontor- og politifolk samt soldater og ingeniører.