Lærerne står i en alvorlig situation hårdt presset af både regeringens folkeskolereform og Kommunernes Landsforening. 

Men lærerne er parat til at tage kampen op. Forbundets ekstraordinære kongres i tirsdags viste stor enighed blandt de delegerede om ikke at acceptere et forløb, hvor regeringen fremlægger en reform, som dikterer et bestemt udfald af lærernes overenskomstforhandlinger. 

Det er et voldsomt angreb på den danske aftalemodel.

Anders Bondo Christensen. 

- Vi har aldrig før oplevet i Danmarkshistorien, at en regering præsenterer en stor ambitiøs reform, som skal finansieres af de ansattes overenskomst. Det er en ny situation, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til Arbejderen efter kongressen, der var lukket for pressen.

Han henviser til, at regeringen vil finansiere sin folkeskolereform ved en ændring af lærernes arbejdstid, så de får mindre tid til forberedelse. Dermed støtter regeringen et af de vigtigste krav fra Kommunernes Landsforening til lærernes nye overenskomst.

Det er indblanding i forhandlingerne og et voldsomt angreb på den danske aftalemodel, understreger Anders Bondo Christensen. 

- Nu har Kommunernes Landsforening i over et år kørt en kampagne, som helt bevidst har mistænkeliggjort lærernes arbejdsindsats i folkeskolen. På det seneste har der så været den der konfliktretorik: Lærerne strejker nok, eller der kommer måske lockout! Hvis det ender i en konflikt, og man derefter alligevel gennemfører det, som lærerne ikke kan se nogen mening i, og tror at man på den måde kan lave en god og konstruktiv udvikling af den danske folkeskole: Det holder simpelthen ikke, understreger Anders Bondo Christensen.

I stedet opfordrer lærerne regeringen til at indgå i en konstruktiv dialog med dem, om hvordan folkeskolen kan fornys og forbedres, så også lærerne kan stå inde for det. 

Ny måde at tænke skole på

Formålet med den ekstraordinære kongres var at erstatte konfliktretorikken med et seriøst samarbejde om at sikre en bedre folkeskole. Blandt de delegerede var der stor opslutning til hovedstyrelsens udspil til indretning af en ny folkeskole. 

Udspillet blev luftet allerede inden jul, men blev på kongressen præsenteret i en udbygget udgave. Det tager udgangspunkt i regeringens målsætninger om, at en folkeskolereform skal sikre, at alle elever bliver udfordret maksimalt rent fagligt, mindske betydningen af den negative sociale arv og basere sig på professionel viden og praksis. 

Både regeringen og Kommunernes Landsforening siger gang på gang, at eleverne bliver dygtigere, jo længere tid de er sammen med en lærer. Den udlægning er der ikke belæg for, når man ser på forskning, understreger lærerformanden. 

- Vi ved, at det er kvaliteten i undervisningen, som er det vigtigste for resultatet, siger Anders Bondo.

Han understreger, at det dermed ikke giver nogen mening, når regeringen og kommunernes Landsforening vil øge lærernes undervisningstid ved at beskære deres forberedelsestid.

Alligevel betyder udspillet fra Danmarks Lærerforening, at lærerne binder sig til at undervise mere, nemlig 25 timer om ugen, samtidig med at eleverne vil få flere undervisningstimer. At det kan lade sig gøre uden at gå ud over kvaliteten af lærernes forberedelse hænger sammen med en total nytænkning af skoledagen. 

Mail fra Antorini

Lærerne vil gøre op med lektioner på 45 minutters varighed, hvor skoledagen hele tiden brydes op af frikvarter og skift fra en aktivitet til en anden. I stedet skal der kunne være flere timer eller en hel dags undervisning i det samme fag, hvor der bliver mulighed for fordybelse og for at inddrage praktiske elementer i undervisningen. 

Der skal selvfølgelig være pauser, men de placeres der, hvor de falder naturligt i undervisningen og ikke der, hvor klokken dikterer det. Og alle behøver ikke have pause samtidig. For eksempel kan nogle elever fra klassen have spisepause, mens andre har koncentreret holdundervisning eller målsamtaler med deres lærere.

Selvom udspillet mødte stor opbakning på kongressen, var der også betænkelighed.

- Der var delegerede, som sagde, at lærerne hjemme i deres kreds ikke kunne forstå, hvordan de skulle kunne undervise 25 timer om ugen. Vi skal have forklaret for alle medlemmer, at det handler om at nytænke selve måden at lave undervisning på, konstaterer Anders Bondo.

Lærerne oplevede den sejr, at de fik en mail fra undervisningsminister Christine Antorini midt under kongressen om, at hun gerne vil mødes med dem og diskutere udspillet. Der er nu aftalt et møde den 17. januar. 

Anders Bondo Christensen ser frem til at diskutere fremtidens skole med ministeren og håber samtidig, at regeringen vil indse, at den skal lade være med at blande sig i lærernes overenskomstforhandlinger.

Støtte til lærere

Fra andre dele af den danske og nordiske fagbevægelse lyder også krav om, at regeringen respekterer den frie forhandlingsret. 

"Nordiske Lærerorganisationers Samråd finder det dybt problematisk, at den danske regering har valgt at blande forslaget til folkeskolereform sammen med resultatet af overenskomstforhandlingerne… Det er klart i strid med den nordiske kollektive aftalemodel." 

Sådan hedder det i en udtalelse som Nordiske Lærerorganisationers Samråd har sendt til den danske regering. Samrådets formand Anders Rusk orienterede om det på kongressen.

LO-formand Harald Børsting overbragte også en hilsen til kongressen og støttede lærernes kamp for at undgå politisk indblanding i deres overenskomstforhandlinger.

Også fra blandt andet Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Magisterforening og BUPL har lærerne fået opbakning. 

- Vi har fået meget støtte fra den øvrige fagbevægelse. Det betyder meget, konstaterer lærerformanden.

Regeringen lægger også op til at kræve ændringer af gymnasielærernes arbejdstidsaftale.