02 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagbevægelse forhandler lønnedgang og fyringer

Irland vil spare yderligere én milliard euro

Fagbevægelse forhandler lønnedgang og fyringer

I 2012 betalte den irske regering 12 milliarder euro af på lån, der skyldes tab i den private banksektor. Den offentlige sektor betaler, og det bliver værre.

'Retfærdighed på arbjdspladsen og i samfundet' er slogan for SIPTU - fagforening for offentligt ansatte i Irland. Kommunisterne mener ikke fagforeningens ledelse omsætter dette slogan i praksis.
FOTO: citizensfreepressireland.com
1 af 1

Formanden for fagforeningen IMPACT, Shay Cody, der organiserer mange af Irlands offentlige ansatte, har skrevet til sine medlemmer for at ruste dem til at acceptere lønnedgang, mere arbejde og fyring af flere kolleger.

I går Shay Cody i det første af en række møder med regeringen om at spare yderligere en milliard euro i den offentlige sektor - ud over en lang række tidligere nedskæringer:

"Selvom vi ender med at blive enige om en en sparepakke, som kan sendes til afstemning, så er det uomgængeligt, at den vil indeholde ubehagelige ting", skriver Cody til medlemmerne.

Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor lokale og isolerede protester får et omfang, der udløser noget større.

Eoghan O'Neill, Irlands Kommunistiske Parti

Irlands Kommunistiske Parti er rystet over den eftergivenhed, som irsk fagbevægelse udviser over for regeringen.

- Regeringen har haft held til at splitte arbejderne og sætte arbejdede folk op mod hinanden, forklarer Eoghan O'Neill fra Irlands Kommunistiske Parti til Arbejderen.

Fagforeningstoppen mod medlemmerne og privatansatte mod offentligt ansatte.

Hjælper eliten

- Disse faglige ledere i den offentlige sektor er mere end villige til at samarbejde med regeringen om nedskæringer. Det vil blive betragtet af arbejderne i den private sektor, af de arbejdsløse, pensionisterne og de syge som udtryk for, at fagforeningerne i den offentlige sektor siger ja til en aftale, som primært skal redde toppen af samfundet, uddyber O'Neill.

Det er med til at binde den irske fagbevægelse til regeringen, at det socialdemokratiske 'Labour Party' er med i den borgerligt ledede regering under Fine Gael.

- I øjeblikket er det utænkeligt, at SIPTU eller andre fagforeninger for offentlige ansatte vil gå i strejke. Ledelserne i SIPTU og IMPACT er under stærk indflydelse fra Labour Party, siger Eoghan O'Neill.

- Ansatte i den offentlige sektor er vrede, men foreløbig har det ikke givet sig udtryk, hverken i fagforeningerne eller på gaderne. Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor lokale og isolerede protester får et omfang, der udløser noget større, tilføjer han.

Den irske regering, der netop har overtaget formandskabet for EU, kæmper for at opfylde EU's sparekrav. Sparekravene hænger sammen med, at Irland har fået finansieret store dele af sin gæld med lån fra EU, Den Europæiske Centralbank og IMF. Til gengæld har regeringen lovet at skære ned.

Finanslov 2013

Op til årsskiftet gennemførte regeringen nedskæringer for cirka 3,5 milliarder euro i finansloven for 2013.

Det betyder blandt andet:

  • antallet af offentligt ansatte skæres med 38.000 i år og 4500 flere i 2014.
  • børnebidrag nedsættes fra 140 til 130 euro om måneden.
  • studieafgift på universiteter stiger over tre år fra 2250 til 3000 euro om året.
  • el-stilskud til pensionister afskaffes.
  • tilskud til medicin nedsættes og receptafgift tredobles.

Når Irland er i så store økonomiske problemer, hænger det sammen med, at staten brugte enorme beløb på at redde en spekulativ banksektor, som gik fallit med krisens udbrud. Regeringen brugte sidste år omkring 12 milliarder euro på renter og afdrag på lån. Det beløb vokser de kommende år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2013 - 09:16   15. jan. 2013 - 09:30

Irland

se@arbejderen.dk
Aktionsdag mod gæld
  • Den 9. februar er irsk protestdag i Irland.
  • Irsk LO og mange andre organisationer mobiliserer til demonstrationer i hele landet i protest mod, at regeringen bruger skatteydernes penge til at dække gælden efter bankernes uansvarlige spekulation og skærer ned på den offentlige sektor for at få balance på finansloven.
  • Irlands Kommunistiske Parti mobiliserer til protesterne og glæder sig over, at folkelig utilfredshed nu får fagbevægelsen til at gå på gaden.