104 milliarder skattekroner har staten, regionerne og kommunerne planlagt byggerier for de næste fem år.

Der skal bygges nye sygehuse i Aalborg, Gødstrup og Odense. Der skal anlægges nye jernbanestrækninger, bygges bro til Tyskland og opføres forbrændingsanlæg. Projekter som i alt vil kunne skabe over 14.000 arbejdspladser indenfor bygge- og anlægsfagene. 

Alligevel frygter 3F, at de flere og flere arbejdsløse bygningsarbejdere må blive ved med at se langt efter et job. Det er nemlig sandsynligt, at det ikke bliver danske håndværkere, der får de mange skattebetalte job.

- Jeg frygter, at vores folk ikke kommer i arbejde, fordi jobbene går til useriøse virksomheder fra udlandet, siger Peter Hougård Nielsen, der er formand for 3F's Byggegruppe, til Fagbladet 3F.

Discountløn

Virkeligheden er nemlig den, ifølge 3F, at udenlandske firmaer med discountløn fortrænger danske firmaers mulighed for at vinde de store opgaver, ligesom det er sket på det nye metrobyggeri i København. Her er 60 procent af arbejdspladserne gået til udenlandske arbejdere og lønnen har i flere tilfælde været helt ned til 72 kroner i timen.

Det skaber en situation, hvor mange milliarder offentlige kroner faktisk investeres i arbejde, imens flere og flere danske håndværkere bliver arbejdsløse.

Alene fra tredje til fjerde kvartal af 2012 faldt byggebeskæftigelsen i Danmark med 1.500 personer, når der tages højde for normale sæsonudsving.

Især de nyuddannede håndværkere er hårdt ramt af arbejdsløshed. Således gik hver syvende nyudlærte håndværkere i 2011 direkte ud i mindst et halvt års arbejdsløshed. Det er næsten fire gange så mange som blandt dem, der fik svendebrev i 2008.

Dansk løn

Morten Rasmussen er næstformand hos 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus og medlem af Kommunistisk Partis faglige udvalg. Han mener, at den eneste vej frem er skrappere krav om overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold på de offentlige byggerier.

- Vi må fra fagbevægelsens side lægge pres på regeringen, for at der gøres mere for at sikre sociale klausuler på offentlige byggerier, og at det sikres, at disse overholdes, siger han til Arbejderen.

Han mener, at regeringen, igennem lovgivning, skal sikre, at alle offentlige bygherrer skriver sociale klausuler ind i udbudskontrakten.

- Det går jo åbenbart ikke ad frivillighedens vej, siger Morten Rasmussen.

I dag er det sådan, at staten er forpligtet til at kræve dansk løn på byggepladsen, uanset hvor meget projektet koster. Men når kommunerne og regionerne skal bygge, må de selv vælge, om de vil kræve danske løn- og arbejdsforhold på deres byggerier eller lade det være op til entreprenørerne, som udfører arbejdet.

Derfor opstår der et billede, hvor staten og regionerne i de fleste tilfælde forlanger dansk løn, mens det er de færreste kommuner, der i dag stiller kravet. 

Sociale klausuler ikke nok

Sociale klausuler i udbudskontrakten er heller ikke i sig selv en garanti for ordnede forhold på byggepladserne, slår Morten Rasmussen fast.

- Derfor skal det også gøres nemmere at håndhæve, at aftalerne bliver overholdt. Kravene skal simpelthen værre skrappere, og så skal der være bedre mulighed for at tjekke, om aftalerne bliver overholdt, mener Morten Rasmussen.

En anden stramning, Morten Rasmussen godt kunne tænke sig, går på at udbyde byggeopgaverne i mindre portioner, i såkaldte fagentrepriser, hvor man istedet for eksempelvis at udbyde hele metrobyggeriet, udbyder dele af entreprisen efter fag. Det vil ifølge Morten Rasmussen give de små håndværksmestre en mulighed for at byde på de enorme opgaver.

- Det er ofte hos de små håndværksmestre, at forholdene er i orden. Hos de store entreprenører bliver det hurtigt uigennemskueligt med den enorme skov af underentreprenør, der udfører opgaverne på pladsen, mener han.

Selvom Morten Rasmussen er overbevist om, at det er fagbevægelsens opgave at få regeringen til at gøre noget for at sikre arbejde til de mange arbejdsløse håndværkere, nærer han ingen illusioner om, at det bliver nemt at få regeringen til at lytte til de gode råd.

- Vi har jo desværre en regering, der synes, at det er vigtigere at tilpasse sig EU's krav, end det er at løse arbejdsløshedsproblemet i Danmark.