Hvis danske virksomheder igen skal se lyset, kræver det, at de offentlige udgifter bliver holdt på et rundt nul i syv år, frem til 2020.

Det mener Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, der tæller 10.000 virksomheder med tilsammen én million ansatte. Han opfordrer regeringen til at gennemføre nulvækst-strategien i samarbejde med oppositionen, så strategien ikke forstyrres af et eventuelt regeringsskifte.

Konkret foreslår direktøren, at regeringen nedsætter en “udgiftskommission”, der kan komme med ideer til hvilke udgifter, der kan spares væk. Det kan for eksempel ske ved at indføre mere brugerbetaling, blandt andet på lægehjælp, foreslår Karsten Dybvad.

- Hvad er logikken i, at der er høj brugerbetaling på nogle ydelser, og ikke på andre? Det klassiske eksempel er det med lægen og tandlægen, siger Karsten Dybvad til Jyllands-Posten.

- Lad os tage syv smalle år, hvor vi virkelig holder igen, og hvor vi fokuserer vores energi over på den private sektor. Vi skal tage indåndingen nu. Prøv at se, hvor svært de har det i andre lande som for eksempel Grækenland. Hvor svært kan det så være i Danmark? Vi snakker om at stoppe op. Vi snakker ikke om at skære hårdt ned, siger Karsten Dybvad.

LO: der er skåret for meget

LO advarer mod at spare mere på den offentlige sektor.

– Der er blevet skåret for meget i den offentlige sektor. Den primære årsag er, at kommunerne har været bange for at blive ramt af statslige sanktioner – desværre med det udfald, at mange flere offentligt ansatte end nødvendigt er blevet fyret, fastslår LO-formand Harald Børsting.

Den seneste opgørelse af offentlig beskæftigelse fra Nationalregnskabet viser en nedgang på ca. 25.000 personer fra midten af 2010 til midten af 2012. Ifølge tænketanken Kraka vil nulvækst i den offentlige sektor betyde yderligere 40-50.000 færre ansatte.

– Det er klart, at når der fyres så meget ekstra personale, så har det en negativ effekt på vores velfærd. Det giver en dårligere service og udfordrer et i forvejen presset arbejdsmarked, understreger Harald Børsting.

Årsagen til de mange fyringer skal findes i det fælles budgetloft for kommunerne, som den tidligere regering indførte i 2010, med skrappe straffe til kommunerne, hvis de samlet set bryder loftet. Budgetloftet er videreført af den nuværende regering, og er fra og med 2014 efter krav fra EU gjort permanent via den såkaldte budgetlov.

DI’s nulvækst-krav møder opbakning fra Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

- Jeg er helt enig med Karsten Dybvad, der peger på, at situationen for Danmark og danske arbejdspladser er så alvorlig, at der er behov for at prioritere arbejdspladser højere end offentligt forbrug, hvor vi hvert år gør verdens største offentlige sektor endnu større, siger Ellen Trane Nørby til dagbladet Børsen.

Nulvækst = minusvækst

Ifølge samfundsøkonomen Nina Smith vil nulvækst herhjemme reelt være minusvækst. Det vil føre til serviceforringelser, fordi den offentlige sektor ikke i samme omfang som den private kan øge produktiviteten.

En del af forklaringen er, at kommunerne allerede har gennemført omfattende besparelser. Fra 2009 til 2001 er de kommunale serviceudgifter blevet hele 11 milliarder kroner mindre. Pengene er fundet blandt andet via omfattende strukturforandringer, administrative forenklinger og selvbetjeningsløsninger, viser en opgørelse, foretaget af Kommunernes Landsforening, KL.

KL-formand Erik Nielsen (S) er da heller ikke i tvivl om, at en nulvækst vil få alvorlige konsekvenser for velfærden.

- Selvfølgelig kan det lade sige gøre. Men det kommer helt an på, hvad det er for et serviceniveau, og hvad det er for et velfærdssamfund, man vil have. Det er klart, at hvis man indfører nulvækst, så vil det betyde massive nedskæringer i den offentlige sektor, siger Erik Nielsen.

Han står ikke alene med denne vurdering. Flere Venstre-borgmestre har givet udtryk for, at nulvækst i kommunerne vil betyde velfærdsforringelser.

Regeringen er langt fremme

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at regeringen allerede har indledt et bred samarbejde om besparelser og skattelettelser, og ser ikke behov for en decideret nulvækst-strategi.

- De seneste 10-12 år har vi ikke set mere bredt samarbejde om den økonomiske politik end efter regeringsskiftet. Vi har fået brede aftaler om skat, energi og budgetlov, der skaber tillid til vores økonomi. De tre aftaler vil langt ind i fremtiden bidrage markant til vækst og beskæftigelse, siger han til Børsen.

Hvad angår den anden del af DI’s forslag, nemlig at de sparede milliarder skal gå til skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet, har regeringen netop bebudet yderligere afgiftslettelser til erhvervslivet - uden dog at kæde dem direkte sammen med offentlige nedskæringer.

Men det skal regeringen ikke regne med Enhedslistens støtte til, siger partiets finansordfører Frank Aaen.

- Erhvervslivet har det største opsparingsoverskud i mands minde. Så det er ikke penge, de mangler. De mangler ting at investere i. Det er spørgsmålet, om virksomhederne tror på, om nogen vil købe deres varer, siger Frank Aaen til Børsen.