"Mafiametoder", "terror" og "nazister"....
Det har ikke skortet på de store ord, vilde beskyldninger og alvorlige trusler, når konflikten omkring Restaurant Vejlegården er blevet debatteret, både i virkeligheden og på de sociale medier, især på facebook.
På den ene side har arbejdsgiverens støtter stillet sig som forsvarere af forpagter Amin Skov som den lille mand over for den "monopolistiske" fagbevægelse, som beskyldes for ikke at stå tilbage for vold og trusler.
- Vi er blevet kaldt mordbrandere og hærværksmænd. Der har virkelig været forsøgt at piske en hadsk stemning op imod fagbevægelsen.
Sådan oplever en af de meget aktive debatører på Facebook, Jesper Fried, den cirka et år lange konflikt.
Fried er formand for industrigruppen i 3F Rymarken i Aarhus. Han har, når han ikke har siddet parat ved tasterne, været i Vejle hver torsdag igennem fem måneder for at støtte op om 3F’s krav om overenskomst på restauranten.
- Argumentationen og retorikken er blevet grimmere og grimmere. Det er ligesom eskalerende, fortæller Jesper Fried til Arbejderen.
Hærværk og trusler
Det er ikke bare i den virtuelle verden, at tonen i nogle tilfælde er blevet grovere, end politiet tillader. Også uden for facebook er beskyldninger og trusler føget gennem luften.
Fra marts og frem til sommer sidste år oplevede 3F i Vejle en bølge af forskellige former for chikane. Lige fra dødstrusler rettet imod tillidsvalgte såvel som ansatte over telefon og e-mail og til hærværk mod fagforeningsbygningerne.
3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, modtog dødstrusler og trusler imod hans børn og hustru, sammen med fotografier af hans familie og hus. Og 3F’s hjemmeside blev hacket og lagt død. Et angreb som angiveligt blev udført af Amin Skovs sympatisører.
På den anden side har Amin Skov modtaget trusselsbreve, og fundet en skarp 9mm patron liggende løst i sin postkasse.
Den virkelighed har fået grovhederne i det virtuelle univers til at eskalere, og måske også fået debatterne til at fremstå grovere end set tidligere.
Mordbrand
Da nyheden om den påsatte brand på Restaurant Vejlegården kort før jul ramte landet, akkompagneret af billeder med den bevidstløse arbejdsgiver på en båre, gik der derfor heller ikke mange minutter, før de første Vejlegårdsstøtter var parate til at udpege fagbevægelsen og venstrefløjen som skyldige i forsøg på mordbrand.
Men hvor gerningsmændene bag trusler og hærværk i den virkelige verden er ukendte, er debattørerne på internettet lettere at sætte ansigt på.
“Det er ikke bevist, at Amin Skov er overfaldet og forsøgt dræbt af 3F-håndlangere, men meget taler for, at der er begrundet mistanke herom. Det skete jo blandt andet i Ribus-konflikten, så metoderne er ikke ukendte, og det er bestemt ikke et helt almindeligt indbrud. Og 3F’s metoder er, som Tommy (en anden facebookbruger, red.) beskriver her, og som Amin selv har oplevet det, eskaleret gennem december måned”.
Sådan skrev Svend Pedersen, folketingskandidat for Liberal Alliance, og én af de Amin Skovs støtter, som har været særlig aktiv på facebook.
En anden debattør, som efter branden havde travlt med at placere skylden hos fagbevægelsens venner er Venstre-politiker og folketingsmedlem Louise Schack Elholm.
“Jeg er chokeret over branden i restaurant Vejlegården. Det er forfærdeligt, hvis den er påsat. Så må man sige, at den ekstreme venstrefløj stadig er meget farlig, og stadig er ligeglade med menneskeofre. Jeg håber, at Amin Skov kommer sig oven på denne forfærdelige hændelse”, skriver Louise Schack Elholm på facebook i december kort efter nyheden om branden.
Tiden viste, at politiet havde helt andre mistænkte i kikkerten end 3F og venstrefløjsaktivister. Tirsdag den 22. januar blev Amin Skov selv anholdt og sigtet for brandstiftelsen.
Ekstremister
Alligevel mener Louise Schack Elholm ikke, at hun var for hurtigt ude og dømme venstrefløjen for at stå bag et forsøg på mordbrand.
- Det opslag var udelukkende et udtryk for, at jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at det var Amin Skov selv, der stod bag. Jeg mente simpelthen, at det var mere sandsynligt, at det var folk fra den ekstreme venstrefløj, som havde sat ild til Vejlegården. Og jeg vil gerne understrege, at vi jo stadig ikke ved, hvem der står bag, siger Louise Schack Elholm til Arbejderen.
Hun er enig med den Aarhusianske 3F-gruppeformand Jesper Fried i, at tonen i debatten har været meget rå.
- Men ikke mere rå end i så mange andre tilfælde. På nettet har folk en tendens til at blive mere grove, siger hun.
Hun mener på ingen måde, at hun har været med til at gøre tonen mere rå ved at anklage venstreekstremister for at stå bag bandstiftelsen. Alligevel ville Louise Schack Elholm “nok have formuleret sig lidt anderledes”, hvis hun skulle skrive opslaget idag.
Arbejderen har forsøgt over flere dage at få en kommentar fra Svend Pedersen fra Liberal Alliance, uden held.
En politisk dagsorden
Hvor konflikten fra start blev præsenteret som en ulige kamp mellem en pengestærk og magtfuld fagforening og en enlig hårdtarbejdende mand, viste det sig hurtigt, at der stod betydningsfulde og dygtige politiske kræfter bag "den lille mand".
Sagen om Vejlegården handler om mere end en enkelt restaurant/arbejdsplads. Det handler om forholdene på fremtidens arbejdsmarked, og det har højrefløjen forstået at udnytte.
- I centrum af denne her hetz imod fagbevægelsen har stået en kerne, hvor nogle er politisk organiserede i Venstre og Liberal Alliance - og nogle endnu længere ude til højre. På mig virker det, som om de liberale kræfter har været meget velorganiserede, fortæller Jesper Fried.
Jesper Frieds intuition om et velorganiseret angreb på arbejderbevægelsen er langt fra grebet ud af den blå luft.
I bogen "Stegt flæsk" dokumenterer journalist Ida Nyegård Espersen, hvordan Amin Skov så langt fra stod alene over for 3F, men tværtimod havde et solidt net af professionelle politikere og kommunikationseksperter bag sig.
Hun kalder sagen for en "velorkestreret og gennemorganiseret" kamp styret af "magtfulde politiske kræfter i kulissen".
I bogen dokumenterer hun blandt andet, at 25-årige Andy Møller Hansen, som var en af hovedmændene bag facebook-indsatsen, ikke bare var en ung venstreløve fra Randers, men en professionel som til dagligt driver 52 facebook-sider og rådgiver virksomheder til at bruge facebook på den rigtige måde.
På samme måde var de mange videoindslag, hvor Amin Skov forklarer sin sag, og som blev lagt op på nettet, ikke almindelige hjemmeoptagelser. De var faktisk instrueret og produceret af Anja Daugaard. Hun er ikke alene byrådsmedlem for Venstre i Vejle, men også indehaver af et reklamebureau med særlig ekspertise inden for film.
Om det liberale Danmark har spillet på den rigtige hest, vil tiden vise, men det er en kendsgerning, at der er lagt mange ressourcer i at støtte Amin Skovs kamp for arbejdsgiverens ret til at bestemme, hvilken overenskomst hans ansatte skal arbejde under.
Læs mere om Amin Skovs professionelle og politiske støtter >> Køb bogen Stegt flæsk her.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278