Mere målrettet erhvervspraktik, bedre vejledning og mere praksisnær undervisning. Det er nogle af de forslag, som danske erhvervsskoleledere er kommet med til den kommende folkeskolereform.

Forslagene skal ændre ved danske folkeskoleelevers syn på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser som industritekniker, social- og sundhedshjælper eller kontoruddannet med speciale i spedition og transport.

Der er jo bare tale om at rykke vurderingen af eleverne til 8. klasse, så man har en chance for at blive klar til at starte på en uddannelse.
Morten Ryom, formand EEO

47 procent af folkeskolens elever mener nemlig, at det er forbundet med lav status at gå på en erhvervsskole. Til sammenligning anser 95 procent det at gå i gymnaiset med høj eller meget høj status. Det viser en undersøgelse som Danske Erhvervsskoler har gennemført i samarbejde med folkeskolernes elevorganisation Danske Skoleelever (DSE).

- Vi oplever et markant fald i tilgangen til vores uddannelser. Rigtig mange elever vælger gymnasiet, men til forskel fra erhvervsuddannelserne, forlader de jo ikke gymnasiet med en kompetencegivende uddannelse. Derfor går alt for mange elever ud af gymnasiet og bliver ufaglærte, ligesom lige så mange ender med at tage en erhvervsuddannelse efter, at de har fået studenterhuen, siger direktør for lederne i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov til Arbejderen.

Studenterhue eller svendebrev

Han fortæller, at kun 10 procent af landets folkeskoleelever erklærer, at de vil vælge en erhvervsuddannelse, mod 20 procent året før.

- Udover den almindelige småborgerlige forestilling, at en studenterhue skulle være finere end et svendebrev, tror jeg, at det har spillet en stor rolle, at politikerne for nogle år tilbage stod i kø for at erklære produktionssamfundets død. Nu skulle vi leve i et videnssamfund, sagde de. Men virkeligheden er jo, at vi ikke kan leve af at tænke tanker alene. Vi skal både bruge hovedet og hænderne, siger Lars Kunov.

Han mener, at proklameringen af videnssamfundet har betydet et alt for stort fokus på de akademiske uddannelser. Derfor foreslår erhvervsskolelederne blandt andet, at der indføres en langt større grad af praksis i såvel folkeskolen som på lærerseminarierne.

Desuden skal der, hvis det står til erhvervsskolelederne, indføres mindst tre basisår: Et teknisk, et merkantilt og et basisår for omsorg, sundhed og pædagogik. 

Nu skulle vi leve i et videns-samfund, sagde de. Men virkeligheden er jo, at vi ikke kan leve af at tænke tanker alene. Vi skal både bruge hovedet og hænderne. 
Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

- Basisårene skal gøre det nemmere at starte på en erhvervsuddannelse uden, at man på forhånd skal vide, hvilken af de 110 uddannelser man godt kunne tænke sig. Det skulle gerne gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, og så skal det give nogle kompetencer. Det skal ikke bare være opmagasinering af unge, fastslår Lars Kunov.

I Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) er formand Morten Ryom godt tilfreds med skoleledernes forslag. Han advarer dog mod at fokusere for ensidigt på at ændre folkeskoleelevernes holdning til erhvervsuddannelserne.

- Vi arver i høj grad vores holdninger fra vores forældre. Og undersøgelser viser, at et stort flertal af forældre til elever i folkeskolen råder deres børn til at starte på gymnasiet frem for på teknisk skole. Det nytter ikke noget bare at gøre erhvervsuddannelserne hippe og unge. Man skal også have overbevidst forældrene, siger elevformanden til Arbejderen.

Begrænsning?

Blandt erhvervsskoleledernes forslag er også at flytte den såkaldte Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) fra starten af 9. til starten af 8. klasse. UPV'en bruges til at bedømmer, om eleverne er parate til at starte på en ungdomsuddannelse. Desuden skal vurderingen skærpes, så der i højere grad tages stilling til elevens sociale kompetencer og muligheder og ikke kun det rent boglige niveau.

Det vil øge lærerens og vejlederens muligheder for at fokusere på den enkelte elevs potentiale, behov og ønsker, så man kan bruge både 8. og 9. klasse til at styrke elevens svage sider og dermed få noget konstruktivt ud af UPV'en, mener erhvervsskolelederne.

- 17 procent af folkeskoleeleverne er i dag ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I stedet for bare at kritisere folkeskolens indsats og resultater ønsker Danske Erhvervsskoler at komme med nogle konstruktive forslag til, hvordan overgangen fra folkeskole til især erhvervsrettede ungdomsuddannelser kan styrkes, og til hvordan vi sætter de unges ønsker og behov forrest, forklarer Kunov.

Forslaget om den skærpede parathedsvurdering er af flere blevet tolket som et forsøg på at indføre adgangsbegrænsning til ungdomsuddannelserne. Det afviser Lars Kunov.

- Det siger sig selv, at en skærpelse af uddannelsesparathedsvurderingen vil betyde, at der er nogle, der bliver sorteret fra. Men begrundelsen er jo, at vi i dag ser alt for mange unge, som slet ikke er parate til at starte, og det er både synd for den enkelte elev og for uddannelserne som sådan, siger Lars Kunov.

Han understreger, at erhvervsskolerne langt fra er interesseret i, at det kun er de bogligt stærke, som får adgang til uddannelserne.

- Venstre var eksempelvis ude med et forslag om, at man skulle have bestået 9. klasses afgangseksamen for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse. Men som den eksamen er skruet sammen i dag, mener jeg slet ikke, at den er relevant for vores uddannelser. Hos os handler det ligeså meget om dine evner til at omgås kammeraterne på et værksted som det rent boglige, siger Lars Kunov.

Heller ikke hos EEO er der skepsis at spore.

- Jeg mener ikke, at der er tale om en adgangsbegrænsning. Der er jo bare tale om at rykke vurderingen af eleverne til 8. klasse, så man har en chance for at blive klar til at starte på en uddannelse, siger Morten Ryom.