25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderklassens kamp bliver kriminaliseret

Anden og sidste del af Aksel V. Carlsens beretning om 'Jagt på kommunister og røde stjerner', som blev bragt i Arbejderen tirsdag den 19. februar

Arbejderklassens kamp bliver kriminaliseret

Den internationale kommunistiske bevægelse er ikke "blot" en protestbevægelse, men også en kulturbevægelse med værdier, visioner og med symboler, der fremhæver dette. Den er bygget op omkring arbejderklassens centrale rolle i kampen for et nyt samfund.

Det er ikke kun Ungarns Kommunistiske Arbejderparti, der jages med de nye forbud mod kommunistiske symboler. Politikeren Attila Vajnai (tv) fra 'Arbejderpartiet 2006' har fået en bøde for at gå med en rød stjerne i sit revers den 1. maj. Han afviste at betale og fik senere medhold ved Den Europæiske Menneskerettihedskommission.
FOTO: barikad.hu
Det er ikke kun Ungarns Kommunistiske Arbejderparti, der jages med de nye forbud mod kommunistiske symboler. Politikeren Attila Vajnai (tv) fra 'Arbejderpartiet 2006' har fået en bøde for at gå med en rød stjerne i sit revers den 1. maj. Han afviste at betale og fik senere medhold ved Den Europæiske Menneskerettihedskommission.
FOTO: Munkaspart
Det er ikke kun Ungarns Kommunistiske Arbejderparti, der jages med de nye forbud mod kommunistiske symboler. Politikeren Attila Vajnai (tv) fra 'Arbejderpartiet 2006' har fået en bøde for at gå med en rød stjerne i sit revers den 1. maj. Han afviste at betale og fik senere medhold ved Den Europæiske Menneskerettihedskommission.

I Moldova - den tidligere sovjetrepublik, der ligger klemt inde mellem  Rumænien og Ukraine - støtter 40 procent af vælgerne det kommunistiske parti, PCRM. Men en borgerlig tre-parti regeringsalliance (AEI)  har iværksat en række antikommunistiske tiltag. Det kommunistiske parti frygter, at det bliver forbudt.

I 2009 tilbageeroberede de tre borgerlige partier regeringsmagten efter otte år med en PCRM-regering og kommunisten Vladimir Voronin som præsident.

Den borgerlige koalitionsregering startede med straks efter regeringdannelsen at få rejst en skamstøtte over kommunismen på hovedstaden Chisinau's centrale plads. Derefter lukkede man en pro-kommunistisk tv-station og i sommeren 2012 forbød man offentlig anvendelse af kommunistisk symbolik. Det blev begrundet med "det kommunistiske regimes forbrydelser".

Men det nye forbud mod offentlig anvendelse af kommunistisk symbolik rammer den brede befolknings følelser. Ifølge meningsmålinger fra 2011 svarer 55 procent, at oprettelsen i 1940 af den sovjetiske republik, Moldova havde en positiv betydning. 27 pcrocent svarede negativt og 18 procent ville ikke tage stilling.

Med det nye forbud stigmatiseres de tusinder, der deltog i kampen mod Nazityskland og de mange, der er begravet under gravsten med hammer og segl og den fem-takkede stjerne. Da højrenationalistiske bøller sidste sommer fejrede det nye antikommunistiske forbud, blev de mødt af vrede borgere i byerne Kagul og Beltsy, der drev bøllerne på flugt inden politiet dukkede op.

- Det vi oplever i dag er en uset krænkelse af demokrati og retsstat. Det er en direkte vej til fascisme, siger Alexei Tulbure ifølge netavisen Noi. Tulbure var i sin tid medstifter af det Demokratiske Parti, som er med i regeringen. Han har været Moldovas FN-ambassadør og siddet i Europarådet.

- Nazificeringen af samfundet burde alarmere det internationale samfund. Europas eftergivenhed giver [regeringsalliancen] AEI en følelse af urørlighed, som vil kunne føre til en katastrofe, hvis konsekvenser den gamle verden vil være medskyldig i. I ly af snak om europæisk integration er der skabt et miljø med fattigdom, korruption, uretfærdighed, lovløshed og ydmygelse, der er gunstigt for lokale versioner 2.0 af Adolf Hitler, Hitlerjugend og Jerngarden, lyder det videre fra Alexei Tulbure.

Rød antinazistisk sejrsfane

Den internationale kommunistiske bevægelse er ikke "blot" en protestbevægelse, men også en kulturbevægelse med værdier, visioner og med symboler, der fremhæver dette. Den er bygget op omkring arbejderklassens centrale rolle i kampen for et nyt samfund i fællesskab med andre sociale lag, for eksempel i Rusland med bønderne som historisk forbundsfælle. Dette fællesskab indgik i oktoberrevolutionens vision om en arbejder-bonde-rådsrepublik.

Under Sovjets statsflag, der afspejlede disse værdier, samledes under Anden Verdenskrig millioner med forskellig etnisk baggrund i fælles kamp for Europas befrielse fra nazismen. Derfor blev den røde fane også en antinazistisk sejrsfane, der blev hejst i Berlin i 1945.

Især i de baltiske lande har de nye magthavere haft travlt.

I Estland har regeringen støttet en tilføjelse til straffeloven, der fastsætter en bøde på 1000 euro for offentlig anvendelse og mangfoldiggørelse af "besættelsesmagters" symboler, herunder hammer og segl, SS-tegn eller tyske naziemblemer....

Kristlig-konservative EU-politikere fra de baltiske lande fik sig fornyelig et chok og slog korsets tegn for sig, da de ved ankomsten til Bruxelles opdagede, at der i EU-hovedkvarteret hang kunstplakater med forskellige religiøse og politiske symboler, som udtryk for pluralisme og tolerance, og herunder.... fem-takkede stjerner samt hammer og segl! Man havde ellers hjemme, i demokratiets navn, iværksat rensningslove og fjernet allehånde systemkritik. Og så skulle de "udfordres" her i EU-hovedstaden.

Deres klage fik medhold, plakaterne blev fjernet.

Røde kirsebær

De kommunistiske partiers holdning til de historiske symboler er varierende.

I Tjekkiet anvender det ene kommunistiske parti, KSCM, der ved seneste valg blev parlamentets tredjestørste, kirsebær og en rød stjerne som sit logo.

I stedet for hammer og segl med dets tråde tilbage til den russiske revolution, har man valgt ved brug af kirsebær, at hædre Pariserkommunen. Kirsebær er symbol for det forår og håb, som Kommunardernes kamp var præget af og for de bloddråber, der blev ofret på barrikaderne i Paris. En fransk sang netop om kirsebær var efter 1871 en symbolsk hilsen til Kommunens modige forsvarere.

Det andet tjekkiske kommunistiske parti, CKP, har fastholdt hammer og segl-symbolet.

I Ungarn, hvor kommunistisk symbolik siden 1993 har været forbudt, bruger venstrefløjspartierne ikke disse symboler offentligt. Og efter den nye lov af 2013 (se boks) er man særlig varsom. Logoet for Ungarns kommunistiske arbejderparti er en arbejder med hammer i hånden.

I Moldova ramte det nye symbolforbud både PCRM og ungkommunisterne. PCRM har klaget til forfatningsdomstolen. Men forbudet håndhæves trods anken, så da ungkommunisterne gik i demonstration, under røde faner og hammer og segl, blev deres formand idømt en bøde.

I forbindelse med forbuddet indkaldte Moldovas største parti til stort solidaritetsmøde i Chisinau. Mødet fik bred udenlandsk opbakning. Den ungarske gæst, Attila Vajnai fra "Arbejderpartiet-2006" fik som gave en PCRM-fane med hammer og segl. Den blev efterfølgende med respekt båret frem ved et offentligt solidaritetsmøde i Budapest, hvor man ellers nu om dage heller ikke må anvende dette symbol.

Tidligere var Vajnaj selv blevet straffet i Budapest, fordi han ved et 1. maj-møde havde båret et rød stjerne i sit revers. Det blev til en bøde, som han dog nægtede at betale. Han gik videre med sin sag til Menneskerettighedskommissionen, og fik medhold. Man pålagde de ungarske myndigheder, at udbetale ham en kompensation, fordi man havde "krænket de europæiske værdier for ytringsfrihed".

I Rusland afviste myndighederne i tre år i træk officiel registrering af partiet "ROT- front". ROT er forkortelse for Ruslands Forenede Arbejderfront. Først blev det påpeget, at partiets logo, en knyttet næve foran en rød stjerne angivelig er en "opfordring til vold". De følgende afslag henviste til, at den røde stjerne "er symbol for sovjetisk militær og en ekstremistisk opfordring til kamp mod Ruslands nuværende system". Men da partiet i 2012 sendte sin 7. anmodning om registrering og forklarede, at der ikke er tale om opfordring til vold, men om en internationalt anerkendt antifascistisk hilsen, som i øvrigt også er blevet anvendt i den tyske arbejderbevægelse siden 1800-tallet, blev partiet kort før årsskiftet registreret.

I Polen kunne man i 2010-11 få to års fængsel for at overtræde forbuddet mod kommunistiske symboler. Men en ihærdig indsats fra kommunister og andre progressive kræfter har ført til ophævelse af forbuddet.

Forbud mod kommunistiske partier og ungdomsforbund

Straks efter nytår fik Litauens konservative kræfter justitsministeriet til at starte en undersøgelse af de litauiske socialisters angiveligt "statsfjendtlige virke", med henblik på få partiet forbudt. Det er det seneste skridt i den heksejagt, der startede da Muren faldt med forbud eller chikaner mod kommunistiske partier.

Der kommer nye antikommunistiske initiativer og gamle forbud består i flere lande.

I flere tidligere sovjetrepublikker blev de kommunistiske partier suspenderet eller forbudt i august 1991. I Rusland, Moldova og Hviderusland blev der dog straks stiftet nye kommunistiske partier. Men ingen af de tre baltiske lande har i dag officielt anerkendte kommunistiske partier, så i disse lande arbejder kommunisterne  illegalt.

I Tjekkiet lagde det konservativt-liberale parti i 2010 sag an mod det kommunistiske parti, KSCM, med krav om forbud, fordi partiprogrammet angiveligt indeholder "en vision om at erobre magten med vold". Forinden var det kommunistiske ungdomsforbund forbudt i et år, fordi der i dets program blandt andet står, at man vil "et samfund uden privatejendomsret".

I Ungarn åbner det nye forbud mod anvendelse af navne på personer og organisationer, der ”har spillet en ledende rolle under autoritære systemer i det 20. århundrede”, for muligheden for at ramme kommunisterne. Både det kommunistiske arbejderparti og ungdomsforbundet forudser, at denne lov antagelig vil blive brugt mod dem med henvisning til deres partinavne. Og i Moldova forventer det kommunistiske, PCRM - landets største parti - at den regerende borgerlige alliances klapjagt kan føre til et partiforbud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2013 - 10:45   22. feb. 2013 - 10:45

Antikommunisme

af Aksel V. Carlsen

Samfundsforsker, født i København, men opvokset i Sovjetunionen. Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker. Har besøgt Moldova flere gange.

Kommunistiske symboler

Hammer og segl

Hammer og segl var et af flere symboler, der i 1917 blev anvendt ved demonstrationer i russiske storbyer efter februar-revolutionen med krav om et grundlæggende anderledes samfund efter zar- og godsejervældets fald.

I april 1918 fik kunstneren Jevgenij Kamzolkin af et lokalråd opgaven at fremstille et symbol, der kunne pryde 1. maj-demonstrationen i Moskva. Blandt flere typiske arbejdsredskaber valgte han at anvende hammer og segl.

Symbolet indgik derefter i den russiske sovjet-republiks statsvåben i 1918. I det første udkast indgik også et sværd. Lenin fik det dog fjernet med henvisning til, at sovjetmagten ikke skulle etableres med vold. Efter Sovjetunionens dannelse i december 1922 indgik hammer og segl fra 1923 i det nye statsvåben som et udtryk for revolutionens vision om en arbejder- og bonde-rådsrepublik.

Det røde flag

Det røde flag fik i 1918 status som sovjetmagtens statsflag og hærens flag. Et rødt flag var dog allerede blevet anvendt af persiske oprørere i årene 1778-1779. I 1792 blev det brugt under Den store franske revolution mod kong Ludvig den 16. og under arbejderopstanden i Paris i 1832. Flagets røde farve har siden symboliseret det blod, den internationale arbejderklasse har ofret i kampen mod udbytning. Flaget fik en ekstra betydning, da det med Den Røde Hær rykkede ind og befriede Central- og Østeuropa fra den nazi-tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Den Røde stjerne

Den røde stjerne betragtes som et symbol for kommunismens fremtid. Der findes flere forklaringer. En peger på de fem befolkede verdensdele, en anden på arbejderhåndens fem fingre.

Ungarns forbudte navne

Den første januar 2013 trådte et forbud i kraft i Ungarn mod, at virksomheder, publikationer, organisationer, gader og pladser samt offentlige institutioner bærer navne på personer eller organisationer, der "har spillet en ledende rolle under autoritære systemer i det 20. århundrede".

Som bilag til denne lov blev der bragt en liste over gader, der skal have navneforandring, herunder: 43 Lenin-gader, 36 Karl Marx-gader, 6 Røde Stjernes gade, 44 Befrielses-gader – hermed forstås: "Den Røde hærs befrielse af Ungarn fra den tyske besættelsesmagt" og 53 gader opkaldt efter en ung kommunistisk frihedskæmper, Endre Sagvari, der blev skudt i 1944.