For mindre end 14 dage siden underskrev finansminister Bjarne Corydon et forlig, der fremover giver skoleledere hånd og halsret over tilrettelæggelsen af arbejdstiden for statsansatte undervisere. Dog med den krølle, at skolelederne kan tage initiativ til at indgå lokalt bindende aftaler gennem tillidsrepræsentanterne.

Nu beder den socialdemokratiske finansminister rektorer, direktører og forstandere på alle landets gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre (VUC) om ikke at tage den slags initiativer og altså helt undgå lokale aftaler.

I et brev fra Moderniseringsstyrelsen på vegne af Finansministeriet, som Berlingske Nyhedsbureau har fået fingre i, står der, at ledelsen godt kan vælge at forhandle bindende aftaler gennem tillidsrepræsentanten, men at det er "helt afgørende", at det ikke sker. Hovedargumentet er, at det vil betyde en "indskrænkning af ledelsesretten" og begrænse "mulighederne for at anvende lærerressourcerne bedst muligt", lyder det i brevet.

- Brevet har en sådan karakter, at det er lige før, der står, at det er forbudt at indgå en lokalaftale. Det er et forsøg på at løbe fra den aftale, der er lavet. Hvis man laver en lokalaftale, så er det jo et udtryk for, at man anerkender, at det er en god ting for skolen, så jeg kan ikke se, at det har noget med indskrænkning at gøre, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gorm Leschly til Berlingske.

Angreb på aftaleretten

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, kalder finansministerens optræden for det hidtil mest omfattende angreb på aftaleretten, siden den danske model blev født i 1899.

- Og det er rystende, at det netop er socialdemokratiske ministre, der i den grad sætter fagbevægelsen uden for døren. Hele tonen i brevet emmer af, at nu kan lederne gøre, hvad de vil, uden at bekymre sig om medarbejderne. Og de skal i hvert ikke lave aftaler med dem endsige forhandle med dem, udtaler hun på forbundets hjemmeside.

Uddannelsesforbundet organiserer lærere, ledere, vejledere og konsulenter på erhvervsuddanelserne, VUC og AMU (arbejdsmarkedsuddannelserne).

Ministeriets forhandlingsleder og vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Barbara Bertelsen, forsøger at gyde olie på vandene med en forklaring om, at det tager tid, før lederne er fortrolige med de nye muligheder i overenskomsten.

"Det er baggrunden for, at vi fra arbejdsgiverside i et brev til rektorerne om overenskomstresultatet har henledt opmærksomheden på nu at undgå at indskrænke ledelsesretten igen ved at indgå samme type særlige aftaler om bindinger på anvendelsen af arbejdstid, som vi lige har afskaffet i overenskomsten," skriver Barbara Bertelsen i en mail til Berlingske Nyhedsbureau.

AC står fast

Gymnasielærerne har forhandlet den nye overenskomst på plads gennem Akademikernes Centralorganisation (AC), som står fast på, at lokalaftaler ikke går ud over skolernes ret til at lede og forlede arbejdet.

- Efter ACs opfattelse vil det lokale samarbejde på skolerne, i lighed med samarbejdet på de øvrige statslige arbejdspladser, i vid udstrækning kunne baseres på lokale fællesforståelser og aftaler, uden at dette begrænser den lokale ledelsesret, lyder det fra den faglige hovedorganisation.

Hos Gymnasieskolernes Rektorforening ser formand Jens Boe Nielsen ikke noget problem i ministeriets udmelding. Tværtimod er han glad for, at lærernes ret til at forhandle lokalaftaler gennem tillidsrepræsentanten nu er væk.

- De lokalaftaler, vi har haft hidtil, har angivet ned i mindste detaljer, hvad en lærer skal gøre, og hvad han skal have for det. Både lærere og ledelser har været bundet af strikse, ufleksible opgørelser, og det har flyttet fokus væk fra lærernes opgaveløsning, mener Jens Boe Nielsen.