I dag har Grækenland ligget stille. Bomstille. I alle større byer er butikker lukket, færger, fly og offentlige transport står stille, skoler er lukkede, og hospitaler kører på nødbemanding. 

72 byer deltager i den 14 timer lange generalstrejke, som er indkaldt af Grækenlands faglige LO'er og den militante arbejderfront PAME.

Dumper mindstelønnen

Strejken retter sig mod regeringens planer om at sænke mindstelønnen til omregnet 3500 kroner om måneden. Før skat.

Det sker i en land, hvor priserne stort set er som i Danmark.

Hårdest ramt er de unge under 24. Her er svimlende 61,7 procent uden arbejde.

Politikerne fra regeringspartierne Nyt Demokrati (konservative), PASOK (socialdemokratiet) og Demokratisk Venstre (SF-agtigt parti) barsler i øjeblikket med planer om at sætte mindstelønnen 800 kroner ned fra 4370 kroner til 3500 kroner om måneden, hvis tallene omregnes.

Og de unge under 25 vil at få endnu mindre, nemlig 300 euro - 2200 kroner.

Generaldirektøren i Finansministeriet, George Mergos, fremlagde tankerne om nye angreb på lønningerne ved forsikringsselskabernes årlige generalforsamling.

- Enhedslønomkostningerne er faldet i Grækenland, men mindstelønnen er fortsat høj, og vi skal være omhyggelige for at undgå, at den udvikler sig, sagde han ifølge ugebladet Proto Thema, og tilføjede, at den fortsat er høj i forhold til andre lande.

Udtalelsen kom et år efter at lederen af den internationale valutafond IMF, Christine Lagarde, ifølge dagbladet Ekathimerini, udtalte, at "Grækenlands mindsteløn er for høj - 50 procent højere end i har Portugal, 17 procent højere end i Spanien og flere gange højere end i lande som Kroatien".

Lagarde tilføjede, at for høj løn har skylden for den manglende konkurrenceevne i Grækenland. 

Mindstelønnen er 371 euro i Kroatien og 485 i Portugal.

Begge udtalelser har skabt endnu mere vrede i et Grækenland gennemrystet af den kapitalistiske krise. 

Frustrationen bliver ikke mindre af, at de nye forslag om mindsteløn er bruttotal. Normalt ligger græsk skat på indkomster på 15-20 procent.

Strejke idag

Alle græske LO'er er med i generalstrejken i dag, også den indflydelsesrige militante arbejderfront PAME, der samler venstresocialdemokratiske og kommunistiske arbejdere.

- Alle er med. Uligheden i samfundet er fuldstændig uholdbar. Mens mange slet ingen indkomst har, er de græske skibsredere nummer ét i Europa og nummer to i verden hvad angår omsætning og antal skibe. Det er vanvittigt, siger Panos Apergis, formand for det græske kommunistparti KKE's afdeling i Danmark, til Arbejderen.

Vreden er voldsom mod regeringen og imod de stramninger, som er dikteret af EU og den internationale valutafond IMF som betingelser for at give Grækenland nødlån i milliardklassen.

- Tænk dig, unge skal have 300 euro i mindsteløn og resten 480. En 100 m2 lejlighed i Athen koster sædvanligvis 600 euro om måneden. Dét regnestykke holder ikke, siger Panos Apergis.

Det græske LO for privatansatte (GSEE) kom for kort tid siden med  en rapport, der understreger problemet; 3,9 millioner ud af en samlet befolkning på 11 millioner indbyggere lever under den officielle fattigdomsgrænse ved udgangen af ​​dette år.

Det gav også et gys i medierne, da den græske stats statistikker for arbejdsløshed kom i sidste uge. 27 procent var i november uden job. Tallet var 26,6 procent i oktober.

Hårdest ramt er de unge under 24. Her er svimlende 61,7 procent uden arbejde.

Nødret

Den 14. februar udløb de kollektive overenskomster for 500.000 græske ansatte i hele 42 sektorer. Den umiddelbare effekt af dette er, at arbejdsgiverne nu har carte blanche til at afskaffe alle bonusudbetalinger, så lønnen falder. Dagbladet Proto Thema bemærkede, at en det ville resultere i 15-30 procents nedgang i lønnen. Den 31. marts udløber en anden kollektiv aftale, der dækker 350.000 arbejdere.

- Med til at forværre situationen for mange er eksistensen af anslået 1,5 millioner illegale immigranter fra Asien, Østeuropa og Afrika, som arbejder sort. Middelklassen er hårdt ramt . Før havde de en løn, der var bedre end arbejdernes, men nu føler de sig meget pressede, beretter Panos Apergis, der arbejder som bygningsmaler i Danmark.

Han tilføjer, at især prisen på vand er eksploderet i takt med, at private firmaer har overtaget forsyningen.

Når arbejderne protesterer, kan de forvente voldsomme angreb fra politiets og domstolenes side.

Senest stormerede politiet de metro-ansattes blokade i Athen i januar. Blokaden var en protest mod lønnedgang på 25 procent. Politiet greb ind efter at regeringen havde fundet en nødretslov fra 70'erne frem, som den fascistiske militærjunta fik lavet for at knægte arbejderprotester.

Denne "Civil Mobilisation Order” fungerer på den måde, at hver enkelt strejkende får et brev, der fortæller, at de bliver nødt til at vende tilbage til arbejdet, ellers bliver de fyret, må betale bøde eller endog gå i fængsel.

I forrige uge tvang loven strejkende søfolk fra landets færgeruter tilbage i arbejde. Sømændene havde konfliktet i siden 31. januar for at få udbetalt manglende løn og for at få ophævet et lovforslag, der svækkede deres fagforening.

Ifølge en pressemeddelelse fra det kommunistiske parti, KKE, forsøgte regeringen at indføre skruebrækkerkorps på færgerne og sendte uropoliti ud for at pålægge lastning af godsfærgerne med magt, mens de mobiliserede de borgerlige medier til at bagtale de aktionerende søfolk.

"I medierne så det ud som om, regeringen bekymrede sig om befolkningerne på øerne og de ​​landmænd, der angiveligt ikke har adgang til søtransport eller til transport af deres produkter", skriver KKE.

Lederen af KKE, Aleka Papariga, talte med søfolkene før de blev tvunget i arbejde.

- På samme tid, hvor kapitalisterne i den græske shippingindustri ligger nummer et eller to globalt, kommer et lovforslag fra den græske regering, der vil drive tusindvis af søfolk ud i arbejdsløshed, blev hun citeret for at sige ifølge kommunisternes dagblad Rizospastis.

Efter sømandsstrejken sagde hun.

-  Regeringens nøgne vold og vildskab forsøger at skræmme arbejdernes og folkets bevægelse.

En række metro-ansatte var allerede for domstolen i Athen tirsdag i sidste uge, men sagen blev udsat til juni, idet anklagerens vidner ikke dukkede op, oplyser PAME.

35 græske arbejdere med tilknytning til PAME er nu anklaget for at have truet arbejdsminister Yiannis Vroutis, da de i forrige uge besatte Arbejdsministeriet i Athen. Her affyrede politiet tåregas indendøre, hvilket er imod reglerne. Og yderst farligt, pointerer Panos Apergis.

Yiannis Vroutis har senest været ude med ideen om at gøre det sværere for fagforeninger at sætte strejker i gang, mens ejere af virksomheder får nemmere ved at lockoute og fyre besværlige ansatte, skriver dagbladet Proto Thema.

Stålarbejderne

Med til den arbejderfjendske politik hører løgne og hævn, mener Panos Apergis.

De 400 stålarbejdere fra stålværket Elliniki Halivurjia udenfor Athen, som sidste år strejkede i henved ti måneder, er trods løfterne ikke alle blevet genansat og lønnen er ikke opretholdt som før.

- Og dem, der er blevet genansat, er i høj grad kommet på skiftehold, så de på ugeplan kun arbejder to-tre dage. De får ingen kompensation for det beløb, de taber, siger Panos Apergis, der var en af drivkræfterne i den danske støttekomite for stålarbejderne.

Han konkluderer, at arbejderne siden strejken sluttede i august sidste år er gået 20 procent ned i løn.

De aktionerende i dagens strejke besluttede at næste aktionsdag bliver den 10. marts.